Høj faglighed og dyb undergrund

Lørdag d. 18. maj fejrer Universitetsradioen, at de fylder 26 år. I den anledning slog Uniavisen et smut over vejen og besøgte den lille radiostation, der bor på Nørregade i indre by. Avisens udsendte er blevet sat i stævne med to af radioens stemmer og arbejdsbier, nemlig udviklingsredaktør Louis Gauger og chefredaktør Sofie Vadstrup Harder. Kaffen er klar i radiostationens studie, og med mikrofonerne svævende over bordpladen, byder de to radioentusiaster velkommen.

»Vi har lige fået ny kaffemaskine« siger Sofie glad. Vi bliver hurtigt enige om vigtigheden af en sådan begivenhed.

Alle må lege med

Sofie fortæller, at det går godt for Universitetsradioen. Rigtigt godt faktisk. For få år siden var det svært at fylde radioens sendeflade ud, men på det seneste er mængden af ansøgere steget støt.

»Til sidste hvervemøde, var der så mange, at mødet var nødt til at blive delt i to«,

»Vi siger ikke nej til nogen. Der er plads til alle – men at få plads bag mikrofonen, er der venteliste til,« siger Louis, og Sofie tilføjer, at de ikke er direkte glade for at have en venteliste. Men at det da lægger et vist pres på dem, der arbejder på radioen.

»Folk ved godt at de skal udmærke sig i en vis grad – og det er dejligt, for så laver vi bedre radio.« konstaterer hun tilfreds.

’Ok-meget street-cred’

Louis fortæller, at der er ok-meget ’street cred’ i at være en del af Universitetsradioen. Men, hvorfor er Universitetsradioen blevet så populær? Louis og Sofie forklarer, at Universitetsradioen igennem tiden har fået opbygget sig et godt ry blandt studerende.

»Desuden mærker vi tydeligt, at folk er blevet mere bevidste om fordelen ved ekstra-curriculære aktiviteter. Folk arbejder gerne gratis for at få lidt ekstra på CV’et,« fortæller Louis.

Og det batter altså, at have været frivillig på Universitetsradioen, der ser sig selv som vigtig eksportør af dygtige studerende til diverse praktikpladser i de danske mediehuse som for eksempel DR.

»Mange af de større værter og andre funktioner på DR har været på Universitetsradioen – for eksempel Adam Duvå Hall, Huxi Bach og andre større profiler i radio-tv-verdenen,« fortæller Sofie med slet skjult stolthed.

Selv Blachman lytter med

Louis gør det klart, at Universitetsradioen sætter en ære i at være på forkant med musikken.

»Det betyder noget for os at have en mening om musik. Vi har været gode til at ramme rigtigt og komme før P3,« fortæller han, og beskriver et legendarisk klip fra X-factor, hvor Thomas Blachman fremhæver Universitetsradioen som et eksempel på god smag. Et klip, der ifølge Louis og Sofie, har fået et rigt efterliv i diverse jingler på radioen.

På radioen foregår det sådan, at en fast musikredaktion udvælger den musik der bliver spillet.

»Der er intet snobberi – der skal være plads til at skeje ud og spille Venga Boys,« griner Louis.

Plads til det hele og lidt til

Universitetsradioens mange programmer er af meget forskellig karakter.

»Nogle programmer sætter den nørdede faglighed i spil mens andre programmer har mere morgenradioagtigt præg med energisk tale og poppet musikvalg,« siger Sofie.

Blandt de mere seriøse programmer tæller blandt andet det faste litteraturprogram Tekstur, der har kørt i godt og vel 20 år, samt det seriøse filmprogram Nosferatus Breakfast Club.

Louis og Sofie beskriver radiostationen som en legeplads, med plads til at slippe de kreative tøjler løs, og hvor der som sådan ikke er nogen kvalitetskrav.

»Altså, vi har en praktisk feedback-ordning programinternt og også fra redaktørernes hånd, og det fungerer rigtigt godt,« siger Sofie og fortsætter:

»Man skal ikke nødvendigvis være god til at lave radio – men man skal engagere sig og have en nysgerrighed.«

Vi kan ikke få nok ambitiøse mennesker

»Folk kommer alle vegne fra,« siger Louis.

Han tilføjer, at størstedelen af de studerende der søger radioen, er humaniorastuderende fra KU, men at de er stolte af at have repræsentanter fra de fleste kroge af KU samt CBS og RUC.

»Vi har altid plads til flere. Vi kan ikke få nok af ambitiøse mennesker,« siger Sofie.

Hun tilføjer, at udskiftningen på radioen er stor, da folk ofte engagerer sig på semesterbasis. Hun forklarer, at folk engagerer sig i det omfang, de nu en gang kan og vil. Nogle bruger mange timer om ugen på radioen, mens andre kører soloprojekter og engagerer sig i eget radioprogram. Sofie tilføjer:

»Hvis man kommer ind og har lyst til at tage ansvar, er det nemt at få det.«

Stærke frivillige kræfter

Men hvad betyder det for en organisation, at den er baseret på 100 procent frivillig arbejdskraft? Sofie forklarer:

»Netop fordi det er frivilligt, får folk hurtigt en fornemmelse af tilhørsforhold og får lyst til at være med til at definere hvad vi kan, hvem vi er og hvor vi skal hen. Det er nogle stærke kræfter, der arbejder- og det er ikke kun på redaktionelt plan,« siger Sofie, og Louis tilføjer, at der jo også er nogen der skal købe kaffe og toiletpapir.

Det er med udgangspunkt i den stolthed, som radioen sætter i den brede faglighed og sin hang til undergrundsmusikken, at radioen har fundet på den karakteristiske catch frase: Høj faglighed og dyb undergrund.

Radioens fødselsdag bliver fejret lørdag den 18. maj på Studenterhuset i Købmagergade, og alle er velkomne til at komme forbi og fejre radioens 26 år. Læs mere her

uni-avis@adm.ku.dk