Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

»Hold dig fra Allan, eller du skal dø«

Forskning — »... Allan er min og kun min. Fat det.« Et nyt forskningsprojekt på KU skal gøre os klogere på trusselsbeskeden som genre og på de sproglige særtræk, der kendetegner forskellige typer trusler.

Denne artikel er tidligere publiceret på videnskab.dk i onlinemagasinet ForskerZonen.

I de senere år er der sket en stigning i antallet af trusselsbeskeder, ikke mindst via sociale medier som Facebook, Twitter og Snapchat. Samtidig ligger antallet af håndskrevne trusler stabilt. Det vidner indirekte om, at der ligger meget forskellige hensigter bag det at skrive en trussel.

Groft sagt kan man dele det sådan op, at håndskrevne trusler oftere forekommer i sager, hvor der er en personlig relation mellem afsender og modtager, mens trusler på de sociale medier typisk stiles til personer, som afsender ikke kender selv.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen på Videnskab.dk, hvor forskerne selv skriver om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Men hvad skal der til for, at noget bliver opfattet som en trussel? Hvilke sproglige træk er på spil i trusler?

Det skal et helt nyt forskningsprojekt på Københavns Universitet gøre os klogere på. Vi forsker i trusselsbeskeden som genre og på de sproglige særtræk, der kendetegner forskellige typer trusler.

Indirekte og direkte trusler

Når den amerikanske præsident Trump tweeter, at hans røde knap er større end Kim Jong-Uns, eller en frustreret far skriver til sagsbehandleren »Dø! Du skal dø! Jeg jager dig til månen (…) Jeg vil flå dig som en fisk,« er der i begge tilfælde tale om trusler.

Den ene indirekte (omend let gennemskuelig), den anden direkte.

Hjælp trusselsforskerne

Vi har brug for så store datamængder som muligt og vil være meget taknemmelige for, hvis I læsere vil bidrage til indsamlingen.

Hvis du har modtaget eller set en skriftlig trussel (uanset om det er på sociale medier eller ej), må du meget gerne tage et billede af den, og sende den til: tekstbase@hum.ku.dk.

Vi laver ikke nogen efterforskning af trusselssager, men indlemmer de indkomne tekster i samlingen, så vi kan forske i deres sproglige og genremæssige træk.

Fælles for disse to trusler er, at de antagelig er skrevet i affekt. Vi kan ikke vide, hvad afsenderne har følt, da de skrev deres beskeder, men der er i begge tilfælde forhold, der sandsynliggør, at teksterne ikke er resultatet af velovervejede beslutninger. Det gælder dels forhold i konteksten, dels det rent sproglige indhold.

Trumps trussel handler om at hævde sig

Lad os kigge på Trumps trussel først: Om den 45. amerikanske præsident ved vi allerede, at han reagerer umiddelbart på de nyheder, han ser, at han har et opfarende temperament, og at han ofte skifter mening om de ting, han har udtalt sig om.

Derudover skriver Trump eksplicit i nævnte tweet, at Kim Jong Un ‘lige’ har udtalt sig om sin atomknap, og hævder derudover helt unødigt, at hans (Trumps) knap er bedre og kraftigere end den nordkoreanske – og at den virker.

Det sidste lægger op til den følgeslutning, at Kim Jong-Uns knap ikke virker, hvilket der ikke er nogen grund til at tro ud fra de prøvesprængninger, som Nordkorea allerede har gennemført. Tilsammen peger disse oplysninger snarere på behovet for at hævde sig (a la skolegårdens ’min far er stærkere end din’) end på en trussel, der skal tages alvorligt.

Farens trusler har absurde beskrivelser

Dernæst den frustrerede far: Han har ifølge medieomtalen været ufrivilligt adskilt fra sine børn gennem længere tid og blev på grund af et ikke-erkendt alkoholmisbrug nægtet deltagelse i sønnens fødselsdag.

Umiddelbart derefter sendte han flere trusler til sagsbehandlere og personale på børnenes bosted. Sprogligt set er beskederne voldsomme i deres indhold, men de er samtidig overdrevne i deres absurde beskrivelser af et forestillet hændelsesforløb (»Jeg jager dig til månen«) og i deres billedsprog (sammenligningen »Jeg vil flå dig som en fisk«), så det næsten grænser til det poetiske – selv om det givetvis ikke føltes sådan for modtagerne.

Den afpressende trussel

En tredje type trussel er den betingede. Betingede trusler følger den underliggende skabelon ’hvis ikke x, så y’. Betingelsen angiver som regel en handling, som modtageren af truslen skal udføre, og dermed er der tale om en form for afpresning.

Helt åbenlyst kan formålet være at opnå en økonomisk gevinst, men som eksemplerne herunder viser, kan det også være meget andet (for eksempel tilbagelevering af stjålne våben, indskrænkning af andres ytringsfrihed, udmanøvrering af en rival osv., osv.):

  • »Vi har ondt af dig da dit liv efter 1. februar vil ændre sig totalt hvis du ikke betaler hvad du skylder,« (privat sag).
  • »du får 48 timer Til at Ligge det ude foran Hans dør. Elser [ellers, red.] kommer der en stor røvfuld supporter og besøger dig.«
  • »Du betyder intet for os og vi vil derfor naturligt rette angrebet mod dig, men for at du kan forstå alvoren i denne henvendelse, har vi valgt at medtage din familie, så du kan forstå alvoren og hvilken betydning det kan få for din familie, hvis du ikke omgående følger vore anvisninger,« (anvisningerne drejer sig om at ophøre med at skrive læserbreve samt melde sig ud af et par foreninger).
  • »HOLD Dig FRA ALLAN / ELLER Du SKAL DØ / DET ER ALVOR / HAN ER MiN og / KuN MiN / FAT DET.«

 

(Ingen af truslerne er redigeret sprogligt, red.).

Det springende punkt – det der gør det til en trussel – er angivelsen af hvilken sanktion, der følger, hvis modtager ikke udfører handlingen. Det kan fremstå temmelig upræcist, hvad sanktionen er, men derfor kan truslen sagtens have en væsentlig skræmmeeffekt alligevel.

I tekster, hvor sanktionen er helt skjult, vil det være svært at bestemme klart, om der er tale om en trussel uden at kende konteksten.

Blot en advarsel eller en reel trussel?

I det hele taget er det underforståede et karakteristisk træk ved trusselsbreve i almindelighed. Det er der flere grunde til.

For det første er det skjulte og ukendte noget, der giver utryghed, og dermed har den, der truer, allerede opnået ét vigtigt formål med sin besked, nemlig at skræmme sit offer.

For det andet er det ulovligt at true nogen på deres liv, helbred eller personlige ejendele, og skribenten kan derfor have en fordel i at formulere sig tvetydigt.

Hvis beskeden kan tolkes som en advarsel i stedet for en trussel, kan gerningsmanden simpelthen benægte, at der er tale om en egentlig trussel og dermed håbe på at undgå retsforfølgelse og domsfældelse (på engelsk taler man om plausible deniability).

Følger dansk-sprogede trusler samme mønster?

Det er heldigvis kun et fåtal af alle trusler, der bliver ført ud i livet. Et af de interessante fund fra studier af engelsksprogede trusler er, at det meget voldsomme sprog, som de fleste forbinder med trusler, hovedsageligt forekommer i de ikke-realiserede trusler.

Trusselsdatabaser i udlandet

I udlandet gøres der allerede brug af trusselsdatabaser i efterforskningsarbejde.

Såvel FBI som det tyske Bundes-kriminalamt har databaser på flere tusinde trusselsbeskeder, som har været efterforsket i større sager om organiseret kriminalitet og terrorisme. Her er formålet primært at vurdere truslens alvor og finde frem til den eller de mulige gerningsmænd.

Det datasæt, vi allerede har indsamlet, tillader os at undersøge, om det også forholder sig sådan i danske trusler: De er nemlig alle trusler, som ikke er blevet fulgt op af yderligere handlinger. Det siger sig selv, at det ville være særdeles interessant forskningsmæssigt også at kunne undersøge sproget i realiserede trusler. Det kunne potentielt udnyttes til en mere kvalificeret trusselsvurdering.

Imidlertid er den slags trusselsbeskeder langt sværere at få adgang til, da de efterforskes og sigtes efter strengere paragraffer i straffeloven end § 266 om trusler.

Dette grundforskningsprojekt har andre potentielle anvendelsesperspektiver ud over de ovenstående omtalte trusselsvurderinger. På længere sigt er det for eksempel forhåbningen, at en fuldt digitaliseret database over de undersøgte trusler kan overleveres til Rigspolitiet for nem og hurtig sammenligning med nye trusler.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste