HUM: Derfor kan vi ikke levere fulde pensumlister på forhånd

Der er noget meget glædeligt over ønsket om, at læse- og pensumlister stilles til rådighed i god tid – helst før den skemafrie periode – sådan som det kommer til udtryk i Nina Kjeldgaards debatindlæg i Uniavisen.

LÆS OGSÅ: Dobbeltmoral bag tilmeldingsfrister

Jeg har selv i min tid undervist tusindvis af interesserede, motiverede og dygtige studerende, men jeg har stadig til gode at møde én, der kastede sig over pensum, før vedkommende skulle, heller ikke når pensum var så fast, at det ligefrem stod i studieordningen.

Af og til har jeg sågar haft på fornemmelsen, at visse studerende først opdagede, at der var noget, der hed pensum, når det trak op til eksamen.

Derfor er ønsket om pensumlister i god tid et gigantisk skridt i den rigtige retning. Det viser, at fremdriftsreformens rationale også deles af de studerende. Nina Kjeldgaards ønsker er således helt i tråd med både HUM’s og KU’s planer om at sikre bedre og mere effektive forløb ved hjælp af bedre langtidsplanlægning og optimal udnyttelse af tiden.

Hendes indlæg er samtidig en nyttig påmindelse om, at effektive studieforløb kræver, at studierne har orden i eget hus. Det er på den baggrund, at der, som prodekan Jens Erik Mogensen nævner i sit indlæg er blevet taget initiativ til, at pensum- og læselister for det kommende skal offentliggøres i kursusdatabasen før den skemafri periode, så vidt det overhovedet er muligt.

Et svært ønske at opfylde

Det er de sidste seks ord, der er det springende punkt.

Der er tre muligheder:

1) Ved helt faste og genkommende kurser er det helt uproblematisk at mejsle pensum i en stentavle og uploade den i kursusdatabasen én gang for alle.

2) Ved mindre faste kurser, valgfag, KA-emner og den slags, ændrer både emne, indhold og underviser sig fra semester til semester. Ved den type kurser er det muligt at uploade kvalificerede læseforslag. Et kursus om Jane Austen vil således medføre læsning af bøger af og om Jane Austen. Det er måske ikke endelig fastlagt, om det bliver Pride and Prejudice eller Sense and Sensibility, men hey: Der er ikke nogen, der er døde af at læse en bog, der ikke endte i pensum.

3) Ønsket om definitive, præcise og tidlige pensumlister ved disse varierende kurser er meget svært at opfylde. Pensumlister udarbejdes af undervisere. Hvis de skulle offentliggøres før den skemafri periode, skulle kursusplaner, kompendier, tekstsamlinger og så videre for efterårssemestret udarbejdes og gøres færdige senest i juni måned, det vil sige på det tidspunkt, hvor de fleste undervisere er begravet i eksaminer. Den gennemsnitlige undervisers sommer ser nogenlunde således ud: juni – eksamen, juli – ferie og forskning, august – forberedelse og forskning. Trods undervisernes naturlige tendens mod rettidig omhu er de (fleste) dog stadig kun mennesker, og de planlægger detaljerne og det praktiske i forbindelse med deres undervisning, når de står foran at skulle undervise, og ikke 4-6 måneder i forvejen, mens de er i fuld gang med at afslutte det foregående semesters undervisning. Herved adskiller de sig ikke nævneværdigt fra de fleste studerende.

Dertil kommer det kedelige faktum, at den endelige fordeling af undervisere til efterårssemestret ikke altid er på plads i juni måned.

Principielt deler vi altså Nina Kjeldgaards yderst fornuftige ønske om tidlige pensum- og læselister. Vi vil gøre, hvad vi kan, for at så meget som muligt lægges ud så tidligt som muligt.

At kravet ikke kan gennemføres fuldstændigt skyldes ikke professionel sadisme eller slaphed hos studieadministrationen, men lige præcis det, der er universitetets raison d’être, nemlig den forskningsbaserede undervisning med alt hvad det indebærer af udvikling, variation og uforudsete ændringer fra semester til semester og fra gang til gang.

uni-avis@adm.ku.dk