HUM-studerende vil fortsætte blokade, indtil de får deres vilje

En mørkhåret studerende har fulgt en hær af skilte og en stribet linje på gulvet og er endt foran ledelsesgangen på Det Humanistiske Fakultet.

Hun kigger på tre historiestuderende, der sidder og småsludrer foran den glasdør, der normalt er gennemsigtig, men i dag er sort af påklistrede plakater: »Vi støtter HUM-rådet og besætter dekanatet,« står der på dem.

»Har I brug for hjælp til at bemande noget?« spørger den nytilkomne.

»Vi har altid brug for numser,« siger en af de historiestuderende.

Hendes sidemakker peger ned ad trappen:

»Lige nu er vi ret godt dækket her, men nedenunder kan de vist godt bruge nogen,« siger han.

Den kvindelige studerende trasker ned ad trappen, og umiddelbart efter kommer Niklas Zenius Jespersen, tidligere formand for HUMrådet, op den modsatte vej.

»I kender rutinen: Ingen kommer ind,« siger han til de historiestuderende.

Han peger mod den sorte dør ind til ledelsens kontorer:

»Der er nogle vigtige papirer derinde, og nogle bruger dårlige undskyldninger for at komme derind. De skal ikke have fat i de ting.«

Hvis du forringer den i forvejen forringede faglighed, hvad er der så overhovedet tilbage?

Sidsel Dorthea Vedel, formand, HUMrådet

Alvoren dirrer i stemmen, og det er der en grund til: I rummet nedenunder har omkring tyve studerende, anført af HUMrådets formand Sidsel Vedel, netop indledt et møde, hvor de skal afgøre, om blokaden skal fortsætte.

Siden mandag har de nægtet dekan Jesper Kallestrup og hans kollegaer adgang til deres kontorer, fordi de er utilfredse med den målplan, som ledelsen har præsenteret for perioden 2020 til 2023.

På mødet når de studerende en konsensus uden større sværdslag: De fortsætter blokaden, indtil de får deres vilje, også om natten og i weekenden.

De har fire krav: De vil have dekanen til at opgive planerne om fagsammenlægninger, bredere bachelorindgange og fælles, obligatoriske valgfag. Og så vil de have ledelsen til at garantere, at de ikke vil foreslå noget lignende igen.

Ekstreme konsekvenser

Sidsel Vedel, formand for HUMrådet, har netop taget en runde på ledelsesgangen for at få statusrapporter fra sine medstuderende, hvoraf mange sidder og laver bannere, skribler strategien ned på A4-ark eller forfatter opslag til de sociale medier.

Hun deler den seneste nyhed med dem: Dekanen er efter sigende villig til at diskutere kravet om at droppe bredbåndskurser, altså de obligatoriske valgfag, som de studerende frygter kan forhindre dem i at blive gymnasielærere (fordi de angiveligt vil stjæle ECTS-point fra eventuelle sidefag).

»Det er nu, det batter!« råber en af de studerende, da han hører nyheden.

Formandens begejstring er anderledes afmålt. Hun står fast på, at enkelte indrømmelser ikke får dem til at ophæve blokaden.

»Der er ikke nogle af kravene, vi kan gå på kompromis med. De rammer forskellige fag forskelligt, og derfor vil det være usolidarisk bare at droppe et af dem,« siger Sidsel Vedel.

Hun fremhæver blandt andet de studerende på de små sprogfag som nogen, der kan blive hårdt ramt af målplanen.

»Tag Italiensk: Det er et stort sprogområde, det er et stort kulturområde. Lige nu har du kun to år med grundfag på din bachelor, og hvis du så også skal undervises sammen med Fransk og Spansk, så får du endnu mindre faglighed. Især når vi kun har 12 timers undervisning om ugen, hvilket er en anden konsekvens af nedskæringerne,« siger Sidsel Vedel.

»Hvis du forringer den i forvejen forringede faglighed, hvad er der så overhovedet tilbage?«

Formanden overvejede selv at studere på Roskilde Universitet, RUC, der udbyder humaniorafag med brede indgange, før hun valgte at studere Filosofi på Københavns Universitet. Hun siger, at det netop var, fordi uddannelserne i hovedstaden var mere specialiserede, at hun valgte, som hun gjorde:

»Jeg har stor respekt for RUC, men det er dejligt, at vi har begge muligheder på Sjælland. Hvis du er til den brede vej kan du tage på RUC, og hvis du som mig er mere til den nørdede kernefaglighed, kan du studere på Københavns Universitet,« siger hun.

Niklas Zenius Jespersen siger, at konsekvenserne af målplanen vil være »helt ekstreme«:

»Hvis man gennemfører de her fagsammenlægninger, vil det være døden for rigtig mange uddannelser. Det vil være en katastrofe uden lige,« siger han.

Over grænsen

HUMrådet har før blokeret ledelsesgangen, men konflikten mellem ledelse og studerende synes i denne ombæring at være eskaleret til nye højder.

At situationen er tilspidset, indser man allerede, når man træder ind i Det Humanistiske Fakultets hovedbygning, KUA2, hvor et væld af bannere dingler fra loft, vægge og gelændere.

»Ned med dekanvældet,« tordner et kvadratisk banner, »færre fag = mindre faglighed,« konkluderer et andet, og fra bjælkerne i loftet hænger et tredje: »Lyt til de studerende. Vi kender vores uddannelser bedst,« siger det.

Det er nu, det batter!

HUM-studerende

HUMrådet har undervejs fået støtte fra flere medstuderende – Sidsel Vedel siger, at hun kun kender omkring halvdelen på dekangangen – og støttemeddelelserne er også tikket ind fra flere organisationer, blandt andet fra Danske Studerendes Fællesråd, Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS) og PROSA/STUD, fagforeningen for it-studerende.

De studerende siger, at ledelsen som et modtræk har truet med at smide dem ud af deres studier.

»Det synes vi er over grænsen, så medmindre de gerne vil forhandle indholdet i målplanen, så er vi enige om, at vi ikke vil mødes mere,« siger Sidsel Vedel.

Mere moderne uddannelser

Prodekan Jens Erik Mogensen, afviser, at ledelsen har planer om at smide studerende ud. Det er »et ultimativt værktøj«, der kun vil blive taget i brug, hvis de studerende overtræder ordensreglerne, for eksempel ved at ty til vold, chikanere medarbejdere eller lignende. Han garanterer, at ingen vil blive smidt ud for blot at aktionere.

Prodekanen siger, at der har været en del misforståelser i løbet af blokaden. Han afviser for eksempel, at ledelsen nogensinde vil indføre kurser, der vil forhindre studerende i at blive gymnasielærere. Samspillet mellem de obligatoriske valgfag og gymnasiesidefagene er en problematik, som ledelsen agter at løse, siger han.

Samtidig garanterer han, at målplanen ikke vil betyde nye fyringer på fakultetet. Det handler omvendt om at sikre, at de nuværende medarbejdere ikke bliver underlagt et for tungt arbejdspres efter den seneste fyringsrunde.

I planen står der blandt andet, at uddannelserne på Humaniora »skal styrke de studerendes muligheder for at få en tværfaglig og individualiseret kompetenceprofil ved at fjerne strukturelle barrierer og øge uddannelsessamarbejdet.«

Det vil betyde »færre undervisere« og »større hold«.

Det er formuleringer som dem, de studerende fremhæver, når de forklarer, hvorfor de nu har blokeret ledelsesgangen i en uge.

Jens Erik Mogensen siger, at ledelsen er villige til at justere formuleringerne i målplanen sammen med de studerende. Han bekræfter dog, at ledelsen blandt andet vil forsøge at få nogle af de små sprogfag op i holdstørrelse.

»Vi har ikke råd til de bittesmå studier, hvor der kun sidder ganske få studerende. Det er svært at drive dem rent økonomisk, men det er også svært at skabe et godt studiemiljø. Det er vores erfaring, at det er rimelig dræbende,« siger han.

Han forstår de studerendes frygt, siger han, og anerkender, at fagligheden ændrer sig, når studier bliver lagt sammen. Alligevel siger han, at der både er økonomiske og faglige grunde til at gøre det.

Han nævner de tidligere sammenlægninger af Persisk, Arabisk, Hebraisk og Tyrkisk samt Polsk, Russisk og Balkan-studier, som ifølge prodekanen har været udtalte successer, blandt andet fordi de studerende får »et bredere udsyn«.

Vi har ikke råd til de bittesmå studier, hvor der kun sidder ganske få studerende.

Jens Erik Mogensen, prodekan, Det Humanistiske Fakultet

»Hvis vi tager uddannelsen i Mellemøstens sprog og samfund, så synes jeg, det er en modernisering, at de studerende kan løfte sig op og studere samfundet i hele regionen, samtidig med at de har spor i uddannelsen, hvor de går ud og lærer de enkelte sprog,« siger han.

»Vi har skabt mere moderne uddannelser, der går på tværs af nationerne, og som samtidig tager højde for at bevare sprogene i stedet for at nedlægge dem. For det var alternativet,« siger Jens Erik Mogensen – og tilføjer, at det er et lignende valg, ledelsen står over for i dag.

Mange vælger vel Københavns Universitet på grund af den specialisering, de kan få her modsat fx på RUC. Er der ikke en risiko for, at man mister den?

»Nej, der vil stadig være stor forskel på vores fakultet og den humanistiske basisuddannelse på RUC. Selv om vi lægger fag sammen, vil der stadig være tale om en høj grad af specialisering. Man specialiserer sig stadig inden for valgte emner inden for den uddannelse, man har valgt – det behøver bare ikke at ligge inden for den gamle kernefaglighed.«

Blokaden træder ind i ny uge

Jens Erik Mogensen siger, at han ærgrer sig over, at de studerende stiller ultimative krav og ikke er villige til at indgå i »en ordentlig faglig dialog«.

Sidsel Vedel og HUMrådet hævder omvendt, at dekanatet ikke lægger op til en dialog mellem to ligeværdige parter: »Vi er ikke interesserede i en dialog, hvor vi ikke har reel medbestemmelse, men hvor dekanatet blot tager nogle beslutninger bagefter, som vi ikke har indflydelse på,« siger hun.

Formanden siger, at der er delte meninger om de fagsammenlægninger, som Jens Erik Mogensen fremhæver. Problemet er, at der ifølge Vedel allerede er en så høj grad af samlæsning på mange humanistiske fag, at bredere studier og kurser ikke kan undgå at skade fagligheden.

»Vi har allerede passeret bristepunktet,« siger Sidsel Vedel.

Derfor har hun fortsat blokaden over weekenden sammen med sine medstuderende.

Mandag formiddag har rodet hobet sig op på ledelsesgangen, tæpper og puder flyder i hjørnerne, og en trio af oppustelige madrasser gør gangen snæver.

På gulvet indikerer et nymalet banner, at kravene står ved magt: »Vi vil være specialister, ikke generalister,« står der på det.