Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Coronadetektiven: »Virus er en større trussel mod mennesket end klimaforandringer«

Storpolitik, konspirationsteorier og grøftegravning spændte ben for missionen, men professor Thea Kølsen Fischer håber snart at kunne genoptage jagten på coronaens oprindelse.

Thea Kølsen Fischer har ventet utålmodigt i ni måneder, men i de her dage vokser håbet på ny.

Da hun kom hjem fra Wuhan i februar, var hun overbevist om, at hun ville vende tilbage til den kinesiske millionby nogle måneder senere for at løse en af tidens altoverskyggende gåder: Hvordan opstod covid-19?

Rejsen, der fik fotografer og journalister fra hele verden til at sværme om de ti WHO-udvalgte forskere, var bare første skridt i et arbejde, der måske ville tage måneder, hvis ikke år.

Men efter forskerne havde tilbragt fire uger i Wuhan og brugt seks uger på at skrive rapporten, hørte de ikke mere. Missionen strandede.

»Det var et betragteligt antiklimaks. Man kan sige, at vi fik lagt skinnerne til, at toget kan køre, og lige som vi var ved at komme op i fart, kørte toget af sporet. Det var pænt frustrerende,« siger Thea Kølsen Fischer, der er professor på Københavns Universitet, forskningschef på Nordsjællands Hospital og forfatter til den nye bog Virusdetektiven.

Nu tyder meget dog på, at missionen er på vej til at blive genoptaget, og WHO har sat et nyt hold, det såkaldte SAGO, bestående af 27 forskere, herunder fem fra den oprindelige mission. Thea Kølsen Fischer er en af de fem.

Og derfor er hendes utålmodighed nu afløst af optimisme:

»Der er mange, der oversætter optimismen til naivitet. Men altså, jeg ville ikke sidde med det her arbejde og blive ved, hvis jeg ikke troede på, at vi kunne komme videre. Opgaven er alt, alt, alt for vigtig til, at vi kan stoppe nu.«

Drukner i magtspil

Det er på en måde et paradoks.

Thea Kølsen Fischer var med på en af de mest omtalte rejser i 2021, men da hun kom hjem, følte hun ikke, at nogen var interesserede i at høre, hvad hun havde fundet ud af.

Sammen med de ni andre WHO-udpegede eksperter havde hun talt med patient nul og besøgt de laboratorier og madmarkeder, der mistænkes for at være arnestedet for spredningen af covid-19, og den 30. marts udgav hun og kollegerne en diger rapport med deres fund og anbefalinger.

Det var et betragteligt antiklimaks

Thea Kølsen Fischer, professor på Københavns Universitet og forskningschef på Nordsjællands Hospital

Men de færreste skrev og talte om det, der stod på de 120 sider, snarere om alt det, der ikke stod. Medier skarpvinklede spekulative historier om virussens oprindelse, konspirationsteorier cirkulerede, og stormagter pegede fingre ad hinanden. En af konsekvenserne var, at Kina trak sig og meldte ud, at landet selv ville stå for detektivarbejdet fremover.

»Uanset hvor kritisk man er, må der trods alt ligge en del data i så lang en rapport, som man kan bruge. Men det har overraskende få været optaget af. Jeg har oplevet det som overvældende svært at kommunikere de videnskabelige spor,« siger Thea Kølsen Fischer.

»Videnskaben druknede i geopolitiske magtspil og diplomatiske kriser, og det betød, at al vores arbejde frøs.«

Det er svært at acceptere for en forsker, der har viet sit professionelle liv til at løse virusgåder og vil strække sig langt i videnskabens tjeneste, opgive nattesøvn, efterlade familie og egen forskning i en måned, for at nå vigtig ny viden. Også selv om det indebærer et fjorten dage langt karantæneophold på et hotel i Kina, med vinduer, der ikke kan åbnes og daglige løbeture fra væg til væg.

Men missionen rækker langt ud over hende selv. Flere gange i sin nye bog beskriver Thea Kølsen Fischer, der har været virusforsker i et kvart århundrede, rejsen til Wuhan som sit livs vigtigste mission.

»Det er på verdens vegne, at den her opgave skal løses. Det er derfor, det har været så svært at sluge, at vi ikke kunne komme videre,« siger Thea Kølsen Fischer.

Alt på spil

Kommer de aldrig videre, kan konsekvenserne vise sig uoverskuelige.

I Virusdetektiven skriver Thea Kølsen Fischer, at hun ser pandemier som en større trussel end både klimaforandringer og atomkrig. Den største trussel mod menneskeheden overhovedet.

Hvis vi ikke får styr på, hvordan det præcist er gået til, er der er en stor risiko for, at det kan ske igen og igen og igen

Thea Kølsen Fischer, professor på Københavns Universitet og forskningschef på Nordsjællands Hospital

Og en trussel, der er vokset betydeligt i nyere tid, fordi vi lever i en til stadighed mere globaliseret verden, hvor virus hurtigt og nemt kan boltre sig på tværs af landegrænser. Covid-19 bliver med al sandsynlighed ikke den sidste pandemi, og det er langtfra sikkert, at der igen går 100 år, som tilfældet var efter den spanske syge.

Hvem ved, hvor dødelig den næste pandemi bliver?

»Jeg er ikke tilhænger af skræmmebilleder,« siger Thea Kølsen Fischer.

»Mere nøgternt kan vi både forestille os pandemier, der forårsager mildere infektioner, end vi oplever lige nu, men det kunne også være pandemier, der ligger mellem det oprindelige sars fra 2003 og covid-19 i dødelighed. Worst case-scenariet er, at det bliver endnu værre end sars, som kostede omkring ti procent af de smittede livet. Det er altså mange.«

»Men jeg tror, vi har brug for at have de mere optimistiske briller på, særligt nu hvor omikron er på fremmarch,« skynder hun sig at tilføje. »Og sandheden er jo, at vi ikke ved det.«

Slagtede tusindvis af desmerdyr

Det er det, vi skal afværge, ved at lære den nuværende pandemi at kende så godt som muligt. Den viden, hun og kollegerne søger, er ikke bare belejlig at have, hvis katastrofen rammer igen, den kan også føre til øjeblikkelig handling i forsøget på at undgå den.

Hun giver et eksempel:

Da forskere i 2004 sandsynliggjorde, at sars-virusset havde spredt sig til mennesker fra desmerdyr, tog Kina brat affære. Landet nedslagtede simpelthen tusindvis af desmerdyr i provinsen Guangdong.

»Som en dyreglad person skal jeg være den første til at sige, at det var voldsomt. Men det, de gjorde, havde med stor sandsynlighed positive følger for resten af verden, for der opstod ikke et nyt sars-virus med et nyt pandemisk potentiale dengang,« siger Thea Kølsen Fischer.

»Det er jo et stærkt eksempel på, hvorfor det er vigtigt at vide, hvordan pandemien er opstået.«

Lige nu er den mest sandsynlige teori, at covid-19 er opstået på lignende vis, nemlig ved at en virus har spredt sig fra en flagermus til et mellemværtsdyr for flere årtier siden. I værtsdyret har virus udviklet sig til at kunne tilpasse sig mennesker, og i efteråret 2019 har virus krydset artsbarrieren og fundet vej til mennesker.

Ingen ved med sikkerhed, hvordan det er sket, men det er det, Thea Kølsen Fischer og kollegerne vil jagte svaret på i det nye SAGO-hold.

»Hvis vi ikke får styr på, hvordan det præcist er gået til, er der er en stor risiko for, at det kan ske igen og igen og igen. Den pandemiske krise, vi befinder os i lige nu, vil kunne gentage sig.«

Seneste