»Hun maler billedet for sort«

Det er et alt for dystert og karikeret billede af forholdene på Biomedicinsk Institut, som bioanalytikeren Jacqueline Tybjerg tegner i sin kritik, mener institutleder Niels-Henrik von Holstein-Rathlou.

Ja, det er rigtigt, at der er sket et skred i personalesammensætningen, og at ressourcerne er under pres, fordi politikerne for ti år siden vedtog, at de danske universiteter skulle uddanne 700 flere ph.d.er om året, men at det skulle have ført til mere sjusket forskning eller sågar mere videnskabelig snyd blandt de ph.d.-studerende, tror han ikke på.

»Vores basisbevillinger er for nedadgående, mens vi til gengæld får flere øremærkede midler til ph.d.-studerende. Det er en politisk beslutning, som jeg tidligere har kritiseret, men det er ikke sådan, at vores ph.d.-studerende går for lud og kold vand,« siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou.

Naturligt at fejle

Han tilføjer, at det ikke overrasker ham, at Jacqueline Tybjerg oplever, at ph.d.erne begår mange fejl.
Det er naturligt, så det afgørende er i virkeligheden, at systemet er gearet til at opfange og rette fejlene, og det mener han er tilfældet.

»Der er ingen tvivl om, at en erfaren bioanalytiker begår færre fejl end ph.d.-studerende, der jo er unge mennesker under uddannelse, og som derfor ikke er 100 procent kompetente endnu. Hun har derfor også en pointe i, at erfarent laboratoriepersonale er vigtigt, og det er givetvis også rigtigt, at hun oplever, at de erfarne er blevet relativt færre,« siger institutlederen, der gerne vil ansætte flere i postdoc-stillinger for at kompensere for den udvikling.

Det er også grunden til, at fakultetet har oprettet en ph.d.-skole, hvor de studerende skal deltage i en række kurser, blandt andet i, hvad der er god laboratoriepraksis.

De har desuden en vejleder og er underlagt en forskningsleder, der har det overordnede ansvar for, at de får de rette redskaber til at blive dygtige forskere.

Han oplever som hovedregel, at samarbejdet foregår i en god og afslappet atmosfære.

Snyd og sjusk er undtagelsen

Hvis den studerende skal have publiceret artikler i et tidsskrift på baggrund af sit ph.d.-projekt, skal de også først igennem en ret streng peer review-proces, hvor de bedømmes af fagfæller inden for området.

Det giver ifølge Niels-Henrik von Holstein-Rathlou en god sikkerhed for, at kvaliteten er i orden, og at der ikke bliver sjusket eller snydt.

»Forskningsresultaterne fra Sund holder, da de bliver publiceret i respekterede tids-skrifter og kan reproduceres. Man taber i sidste ende på at publicere dårlig forskning, da det er direkte ødelæggende for en forsker at blive beskyldt for ikke at have sine ting i orden,« siger institutlederen.

Han tilføjer i samme åndedræt, at der altid vil være brodne kar, belært som han er af, at den svindeldømte hjerneforsker Milena Penkowa, der var ansat på Sund, rutinemæssigt bliver trukket frem som eksempel på, hvor dårligt det står til med den videnskabelige moral på fakultetet.

»Spørgsmålet er, om snyd og sjusk er det generelle billede, eller om det er undtagelsen. Jeg tror på, at det er det sidstnævnte, men inden for alle konkurrenceprægede systemer som sport, økonomi og altså også forskning vil nogle få altid falde for fristelsen til at snyde for at fremme deres egne interesser,« siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou.

Han er dog enig med Jacqueline Tybjerg i, at de ph.d.-studerende er under er særligt stort pres for at levere varen i form af spændende forskningsresultater, da de kun har tre år til rådighed til at gennemføre deres projekt.

Han foreslår derfor også, at man i Danmark indfører en fleksibel ph.d.-periode, som i USA, hvor man vurderer individuelt, hvor lang tid det enkelte ph.d.-projekt må forventes at tage. Alternativt kunne man forlænge perioden fra tre til fire år.

Det ville tage noget af presset af de ph.d.-studerende og forebygge at sager om sjusk og snyd opstår, mener han.

clba@adm.ku.dk