Hun skal knække koden til mere inklusion på KU: »Folk har altid en holdning til det, jeg laver«

Diversitet, ligestilling, inklusion. Du er med garanti stødt på begreberne på universitetet, og de har også fundet vej til den offentlige debat, hvor de identitetspolitiske nøgleord ofte skaber hed diskussion.

I 2030-strategien gør rektor Henrik C. Wegener en dyd ud af, at Københavns Universitet skal være et universitet for alle. Men hvordan sikrer man egentlig det?

Svaret på det spørgsmål kan Frederikke Strøbech Fürst give en forsmag på. Som netop tiltrådt programleder for diversitet, ligestilling og inklusion er det hendes job at sørge for, at KU har de indsatser, det kræver at være en inkluderende arbejdsplads for studerende og ansatte. En opgave, der til tider kan være udfordret af KU’s størrelse, fortæller hun:

»Jeg tror, at den største udfordring kan blive, at Københavns Universitet er så stort. Det gør, at kompleksitetsgraden er virkelig høj. Der er nogle afdelinger, der har ét sæt udfordringer. Så er der andre, der har et helt andet. Vi skal målrette indsatserne efter, hvor de forskellige dele af organisationen befinder sig. Og det skulle jo gerne være sådan, at man har en oplevelse af, at det er ét samlet universitet,« siger Frederikke Strøbech Fürst.

Hun er allerede et kendt navn i KU-regi. I to år har hun haft titel af inklusionskonsulent, men nu avancerer hun til programleder, og det betyder, at det fremover er Frederikke Strøbech Fürst, der sætter den overordnede faglige retning.

Kønsneutrale toiletter

Men hvilke opgaver lander der egentlig på programlederens bord?

Frederikke Strøbech Fürsts fortæller, at hendes opgaver kan være både kulturforandrende og organisationsudviklende. Kulturforandringen handler om, at KU skal være et sted, hvor der er højt til loftet og plads til diversitet. KU skal have en inkluderende kultur og omgangsform, der betyder, at alle kan deltage i studie- og arbejdslivet på lige vilkår.

»Den del er vi alle sammen medansvarlige for, da vi alle er med til at skabe den kultur, vi har på KU. Derfor har vi en række indsatser målrettet det som fx allyshiptræning for studerende, kurser i det inkluderende undervisningsrum og et helt modul om mangfoldighedsledelse på KU. En kulturforandring er et langt sejt træk, så det er vigtigt, at alle deltager og bakker op,« siger Frederikke Strøbech Fürst.

Læs også: Inklusion af studerende behøver ikke at betyde, at niveauet sænkes

Den anden del er organisationsudviklingen, som i høj grad drejer sig om de systemer og strukturer, der gør sig gældende på KU. Frederikke Strøbech Fürst har blandt andet et vågent øje med KU’s rekrutteringsprocesser – er de fair, eller kan KU gøre mere for at modarbejde bias?

»Det arbejder vi fx med på den måde, at vi kører et jobopslag gennem et online værktøj, der screener det for biasfyldt sprog. Det er vores tese, at hvis vi får ryddet ud i det, vil en bredere ansøgerpulje kunne se sig selv i opslaget. Det er stadig på teststadiet, men vi er spændt på at se, om det gør en forskel.«

Frederikke Strøbech Fürsts arbejdsdag kan også handle om noget så lavpraktisk som kønsneutrale toiletter på KU. Og at sikre, at de såkaldte madameposer er tilgængelige her.

Derudover har hun også et fast blik på spørgsmålet: Er alle studerende og ansatte repræsenteret i KU’s jungle af systemer?

»Lige nu kan man kun vælge juridisk køn i mange systemer. Det vil vi rigtig gerne ændre, men vi er også underlagt nogle lov- og rapporteringskrav, der gør, at det ikke er helt så simpelt endda. Men i de systemer, hvor vi har mere selvbestemmelse, er vi i fuld gang, så man for eksempel kan vælge sine fortrukne pronominer i Absalon eller ændre sit navn i de interne systemer, så man ikke skal deadnames ved navneskifte,« siger Frederikke Strøbech Fürst, mens hun retter på brillen.

En rigtig nørd

Frederikke Strøbech Fürst er ikke bleg for at kalde sig selv for en nørd inden for sit felt. Hun læser litteratur om diversitet og inklusion i sin fritid. Hun indrømmer, at det til tider godt kan være op ad bakke til familiefrokoster at skulle forklare, hvorfor diversitet og inklusion er så vigtig en størrelse. Derfor er hun godt forberedt, når snakken falder på emnerne. Hun er uddannet antropolog fra Københavns Universitet med speciale i kønsstudier, og fagligheden er hendes værn, når bølgerne går højt.

»Folk har altid en holdning til det, jeg laver. Særligt i dag, hvor identitetsmarkører er noget, vi virkelig kerer os om. Folk bliver ekstremt personligt berørt. På den måde er det enormt vigtigt, at samtalen er funderet i faglighed og viden. Der er masser af solid forskning, der undersøger de emner, jeg arbejder med, og som understøtter hvorfor og hvordan, man kan arbejde med diversitet, ligestilling og inklusion i en organisation,« siger Frederikke Strøbech Fürst.

Læs også: Jeg savner også diversitet på pensum. Ideologisk diversitet

Personligt møder hun somme tider modstand, der er baseret på folks egne oplevelser. Nogle gange er reaktionen »hvis ikke jeg har oplevet det her, så er det ikke et problem, der eksisterer,« fortæller hun. Her er det væsentligt, at man holder fast i at tro på de oplevelser, minoriteter har, og som er veldokumenterede i forskning og undersøgelser, påpeger 30-årige Frederikke Strøbech Fürst.

»Det er faktisk det, der gør mit arbejde rigtig sjovt. Universitetet er en dagsordenssættende samfundsinstitution. Vi påvirker mange mennesker. Vi uddanner virkelig mange studerende hvert år, der går ud og påvirker samfundet. Vi laver helt vildt meget kritisk og vigtig forskning.

Vi laver innovation, der også påvirker vores samfund. Det er nogle af grundene til, at jeg elsker mit job.«