Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Hun vandt sexchikanesag mod Københavns Universitet

Hun bliver kaldt en »kvabset nobody« i de jurastuderendes facebookgruppe, fordi hun hev Københavns Universitet i Ligebehandlingsnævnet. Selv siger hun: Jeg er ikke sippet, det her er faktisk ulovligt.

Da jeg taler i telefon med Rikke fredagen inden jul, er hun ked af det. Dagen inden har flere medier bragt artikler om, at Københavns Universitet »er blevet dømt for sexchikane«. En underviser har brugt kvindefornedrende eksempler i sin undervisning, fx: »Du går til en luder og skal have et blæs, hvad er hhv. hoved- og biforpligtelse i den ydelse?«, og Ligebehandlingsnævnet har afgjort, at det er i strid med loven.

En af artiklerne er blevet delt på de jurastuderendes facebookside med ordene »Han lyder ellers festlig #champ«, og i kommentarsporet derunder kan Rikke se sig selv beskrevet som »følsom«, »sippet«, »en 2’er.. på den dårlige måde« og »en eller anden kvabset nobody.«

Det er hendes medstuderende, folk, som hun kender, og som kender hende, der har skrevet det. Men de ved ikke, at det er hende, de skriver om, for hun har kun delt med få, at hun har hevet sit universitet i Ligebehandlingsnævnet.

Hun har stadig ikke lyst til at stå frem, derfor er Rikke et opdigtet navn, for hun er nervøs for, om det vil få konsekvenser, når hun en dag skal have et job. Den bekymring er ikke helt grebet ud af den blå luft. Ifølge bogen Seksuel chikane på arbejdspladsen – Faglige, politiske og retlige spor mister mange kvinder, der rejser en sag om seksuel chikane, deres job.

Jeg vil gerne kunne tage til undervisning uden at skulle stå model til sexistiske eksempler. Vi er ikke i 1950’erne, jeg synes ikke, det er at sætte barren synderligt højt.

“Rikke”, studerende på Jura

Få dage senere sidder jeg over for Rikke, og hun siger, at hun ikke kan forstå, hvorfor hun skal beskrives som følsom og sippet, når hun netop har fået nævnets ord for, at det, der er sket, er i strid med loven.

»Når vi taler om krænkelser på universitetet, synes jeg ofte, at samtalen får en lyd af, at der bare sidder én studerende i en forelæsningssal med 300 og har meget, meget lange tæer. Men nej, jeg er ikke bare en eller anden queerfeminist, der sidder og leder efter ting at blive krænket over, det her er faktisk lovgivningen,« siger hun.

Hvordan var det at læse dine medstuderendes kommentarer?

»Det var enormt ubehageligt. Jeg begik også den fejl at gå ind på Berlingske og Ekstra Bladets facebooksider og se, hvilke kommentarer der lå der, og der var de endnu grovere. Kommentarerne på Jura-siden ramte dog ekstra hårdt, for det er jo folk, jeg kender rigtig godt, som skriver de her ting.«

I bunden af Ekstra Bladets artikel har de lavet en afstemning, hvor de spørger: Gik underviseren over grænsen? En af svarmulighederne er: »Nej, slap sgu da af, han gjorde bare undervisningen sjovere.«

Sådan har vi gjort

Vi har interviewet “Rikke”, som kørte sagen mod Københavns Universitet i Ligebehandlingsnævnet og professor ved Det Juridiske Fakultet Kirsten Ketscher.

Dekan på Det Juridiske Fakultet Jacob Graff Nielsen har ikke ønsket at stille op til et mundtligt interview, men har valgt at besvare Uniavisens spørgsmål pr. e-mail.

Vi har set omtalte mails sendt fra klager til Københavns Universitet samt dokumenter fra sagen i Ligebehandlingsnævnet.

Underviseren bag de chikanerende udtalelser har fået tilbud om at udtale sig i artiklen, men har takket nej.

Synes du, at du burde slappe af?

»Jeg vil gerne være en god jurist, og jeg vil blive det ved at tage til undervisning, og jeg vil gerne kunne tage til undervisning uden at skulle stå model til sexistiske eksempler. Vi er ikke i 1950’erne, jeg synes ikke, det er at sætte barren synderlig højt.«

Lærte på Jura, at underviser sexchikanerede

Rikke var ret ny på jurastudiet, da hun tilbage i marts 2017 klagede over sin underviser, en ekstern lektor. Hun var kun lige begyndt på andet semester.

Klagen sendte hun til en studieleder, og hun havde inkluderet fem eksempler på udtalelser fra undervisningen, som hun syntes var sexistiske.

Blandt andet havde underviseren til en forelæsning spurgt, om Københavns Universitet kunne kvalificeres som beboelse, »hvis [en anden underviser på universitetet] boller sin sekretær på kontoret efter julefrokosten?«, og i en forklaring om faktiske mangler i en salgsannonce, hvor der var angivet et forkert areal, havde han sagt, at »her er køber ikke oplyst om størrelsen. Ligesom mange kvinder er blevet narret i tidernes løb, takket være belysning, røgelse og diverse medikamenter.«

Studielederen vendte tilbage med det samme om, at han ville tage sagen op med underviseren. Senere samme dag skrev studielederen, at han havde været i kontakt med underviseren, som beklagede sine udtalelser og fremover ville undgå den slags eksempler.

Rikke siger, at underviseren stoppede med at bruge de sexistiske eksempler efterfølgende.

I september 2018 indførte Københavns Universitet så en nultolerancepolitik over for krænkelser. Samtidig så Rikke, at underviseren igen underviste i faget. Hun blev harm, siger hun:

»Jeg har det sådan, at hvis man siger, man har en nultolerancepolitik, så ligger det i ordet, at der ikke er nogen tolerance over for den slags overhovedet. Jeg bliver provokeret over, at universitetet på den ene side profilerer sig med det her og på den anden side åbenbart er tolerante over for de her holdninger.«

Hun skrev derfor en mail til studievejledningen på Jura. I mailen skrev hun blandt andet, at hun ikke kunne forstå, at underviseren igen underviste i faget, når universitetet sagde, at man havde en nultolerancepolitik. Hun foreslog også, at universitetet arbejdede med, hvordan det møder studerende, der henvender sig med klager. Hun modtog aldrig et svar på den mail.

Rikke tog efterfølgende faget Diskriminerings- og ligestillingsret, og hun siger, at det var her, det gik op for hende, at underviserens sprogbrug ikke blot var forkert, men også ulovlig. Hun vendte sagen med fagets underviser, professor Kirsten Ketscher.

»Jeg fortæller hende, at – efter min opfattelse – er det utvivlsomt i strid med ligebehandlingsloven,« siger Kirsten Ketscher. »Sagen foreligger klart oplyst, og læreren har indrømmet sagsforløbet.«

Kirsten Ketscher fortalte Rikke, at det formentlig var fyringsgrund. Ketscher sendte også en mail til ledelsen, hvor hun gjorde opmærksom på sagen. Efter et stykke tid spurgte hun dekanen om sagens videre gang, og hun siger, at han fortalte hende, at sagen var lukket.

Jeg fortæller hende, at – efter min opfattelse – er det utvivlsomt i strid med ligebehandlingsloven.

Professor Kirsten Ketscher

»Jeg tænkte, den var gået i orden, og at [den studerende] måtte have hørt fra ledelsen.«

Det havde Rikke dog ikke, og i november 2018 klagede hun til Ligebehandlingsnævnet. Hun klagede både over underviserens kvindefornedrende udtalelser, og så klagede hun over den måde, Københavns Universitet håndterede hendes klage på.

Den juridiske proces endte med at vare et helt år, for Københavns Universitet lagde sig ikke bare fladt ned.

I februar 2019 svarede Københavns Universitet på et brev fra Ligebehandlingsnævnet med Rikkes klage. Københavns Universitet argumenterede her, at sagen var forældet og burde afvises. Universitetet beklagede underviserens udtalelser, men skrev også:

»Det er dog KU’s påstand, at de pågældende udtalelser ikke var rettet direkte mod klager, eller de øvrige kvindelige studerende, men blev fremsat som eksempler i et formueretligt fag. Endvidere skal KU gøre gældende, at [underviserens navn] ikke har haft til formål at krænke enkeltpersoners, herunder klagers, værdighed og dermed skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.«

Universitetet henviste her til, at underviseren selv havde oplyst, at han over årene havde »tillagt (sig) et vist frisprog.«

I maj sendte en advokat fra advokatfirmaet Plesner en række supplerende bemærkninger til Ligebehandlingsnævnet på Københavns Universitets vegne. Advokaten vedhæftede en afgørelse i en lignende sag fra Ligebehandlingsnævnet, hvor en klager ikke havde fået medhold, da de krænkende vendinger ikke havde til haft formål at krænke enkeltpersoner. Desuden bestred advokaten, at Rikke havde sendt en mail i september til studievejledningen, og skrev, at Københavns Universitet aldrig havde modtaget den mail – en mail, Rikke siger, at hun så fremlagde for nævnet.

I slutningen af november 2019 afgjorde Ligebehandlingsnævnet, at Københavns Universitet handlede i strid med ligebehandlingsloven, da underviseren kom med de sexistiske udtalelser.

Rikke havde også klaget over universitetets behandling af den klage, hun i første omgang sendte til sin studieleder. Her afgjorde nævnet, at Københavns Universitet ikke havde handlet i strid med ligebehandlingsloven.

Jura vil blive bedre til at informere

Rikke siger, at en af grundene til, hun tog sagen i Ligebehandlingsnævnet var, at hun ikke følte, hun blev taget alvorligt af ledelsen, da hun klagede. Hun hørte ikke, hvad konsekvenserne for underviseren var – påtalen hørte hun først om i forbindelse med sagen i nævnet – og hendes sidste mail til studievejledningen fik hun aldrig svar på.

Dekan på Jura, Jacob Graff Nielsen, har ikke ønsket at stille op til interview, men har svaret på en række skriftlige spørgsmål på mail. Han skriver blandt andet, at når man klager som studerende, bliver man ikke part i en sag, fordi sagen er mellem arbejdsgiveren og den ansatte, og derfor må fakultetet ikke informere den studerende om sagen.

»Jeg kan dog godt forstå, at den studerende ikke føler sig tilstrækkeligt informeret,« skriver han. »Derfor vil vi kigge på, om vi fremover må informere studerende om, at klagesagen er afsluttet.«

Om den ubesvarede mail skriver han: »Den studerende burde her have fået svar på sin henvendelse med oplysning om, hvorfor hun ikke kunne få nærmere indsigt i klagesagens udfald. Jeg vil se nærmere på, hvorfor det ikke skete for at sikre, at det ikke sker fremadrettet.«

Jeg kan ikke genkende en generel oplevelse af en hård tone om kvinder på Jura.

Jacob Graff Nielsen, dekan på Det Juridiske Fakultet

Vi har også spurgt Jacob Graff Nielsen, om en påtale er en rimelig sanktion for en krænkelse, der – har det vist sig – var strid med ligebehandlingsloven, men det afviser han at svare på, »da det er knyttet til en konkret personalesag.«

Rikke undrer sig over, at hendes universitet fandt det nødvendigt at hyre en advokat udefra til at bistå dem i sagen mod hende. »Jeg sad der som studerende og prøvede mig frem, så jeg syntes, det var lidt voldsomt, især når universitetet selv mente, at udtalelserne ikke hørte hjemme i undervisningen,« siger hun.

Hvorfor universitetet fandt det nødvendigt at hyre en advokat udefra, får vi ikke svar på. Spørgsmålet har Det Juridiske Fakultet sendt videre til Københavns Universitets fælles HR-afdeling, som har behandlet sagen i Ligebehandlingsnævnet:

»Fælles HR har mulighed for at rekvirere ekstern bistand og har i den konkrete sag valgt at lade en advokat besvare Ligebehandlingsnævnets opfølgende anmodninger i sagen,« skriver Lis Henriksen Bak, der er sektionsleder for HR personalejura og arbejdsmiljø. Hun oplyser, at HR-afdelingen har betalt 11.100 kroner til Plesner for advokatbistand.

Vil have, at universitetet ved, hvad der foregår på Jura

Små tre år efter Rikke sad i undervisningen og noterede sin undervisers chikanerende udtalelser på sin computer, siger hun, at hun synes Københavns Universitet har et problem, som det skal tage ansvar for.

Hun siger, det var vigtigt for hende at sige fra, fordi tonen på Jura i det hele taget er hård ved kvinder, og det hjælper ikke, at en underviser, man møder på sit første år som studerende, lægger grund for sådan en tone.

Dekan på Det Juridiske Fakultet, Jacob Graff Nielsen, skriver i en mail, at han er ked af at høre, at Rikke oplever en hård tone på fakultetet: »Det er vigtigt for os, at vi har et studie- og undervisningsmiljø, hvor man føler sig velkommen og værdsat.«

Han skriver også: »Bedømt ud fra evalueringerne og antal og karakter af henvendelser og klager vedrørende undervisningen kan jeg ikke genkende en generel oplevelse af en hård tone om kvinder på Jura. Med flere end 4.000 studerende og 5-600 interne og eksterne undervisere på en af landets største uddannelser kan det dog ikke udelukkes, at det kan forekomme.«

Da det forekom til Rikkes forelæsning, siger hun, at hun ikke blev overrasket, for hun havde tidligere hørt om en anden underviser, der brugte den slags sprog.

»På første semester fortalte min veninde, at hun havde været til en forelæsning, hvor underviseren forklarede genus- og specialvarer med, at blonde piger på Jura er en genusvare.«

Er genus godt eller skidt?

»Lad os sige, du har været nede og købe et vækkeur i Imerco, og så går det i stykker, så du går tilbage for at bruge din reklamationsret, og du har krav på enten at få et nyt eller pengene tilbage. Hvis vækkeuret er en genusvare, må de gerne give dig et nyt, fordi det er præcis det samme.«

Så når du har ødelagt den første blondine, så kan du bare finde dig en ny?

»Ja. Og det blev sagt i vores første uge på Jura. Af en underviser.«

LÆS OGSÅ: Tak til min medstuderende, der havde mod til at sige fra over for sexchikane

# Skriv kommentar
Del

Deltag i debatten

Seneste