Hurtigere studerende der ikke er ringere studerende

Siden SU-reformen blev lanceret for godt et år siden har følgevirkningerne skyllet ind over KU – med de højeste bølger i november, hvor protesterne mod hurtigere ud-reformen foreløbigt kulminerede.

Allerede i maj måned tog ledelsen på humaniora dog fat på at få de kandidatstuderende hurtigere igennem, med den ekstra ambition ikke ”at give køb på kvalitet”.

Det var sådan set en ret klar udmelding om at fokus nu var på at få gennemførelsestiden ned og ikke på at få kvaliteten op. Derfor var det en positiv overraskelse, da ledelsen nedsatte fire arbejdsgrupper der skulle undersøge hvilke positive tiltag der kunne være med til at sænke gennemførelsestiden.

Jeg var så heldig at sidde med i en gruppe der undersøgte mulighederne for at styrke studiemiljøet, skabe mere kontakt til undervisere og forskere samt øge brugen af inddragende undervisningsformer.

Det var for mig slående, at selvom vores gruppe skulle undersøge muligheder for mere kontakt med undervisere, så blev der tydelig nervøsitet i rummet når talen faldt på mere undervisning.

Mere undervisning kræver jo flere penge, hvorfor anbefalingerne fra arbejdsgruppen handler om hvordan studerende får mulighed for at deltage i allerede eksisterende aktiviteter hvor vi kan møde undervisere.

Det er i sig selv en god ide, men når vi i gruppen kunne blive enige om at der findes KA-uddannelser der har for lidt undervisning, hvorfor kunne vi så ikke blive enige om at det skulle ændres?

I tolvmandsudvalgets rapport om, hvorledes vi opnår bedre og hurtigere studiegennemførsel på hele Københavns Universitet, fremgår det ligeledes at studerende ønsker mere undervisning – men det tiltag der fremhæves i den forbindelse er minimumstimetallet på BA-uddannelserne. Hvorfor forbigås KA-uddannelserne også her?

Man kunne selvfølgelig håbe at emnet forbigås, fordi det anses for selvindlysende at der nogle steder skal et løft til. Jeg hælder desværre til at frygte, at det forbigås fordi det anses som for dyrt at gøre noget ved.

At sikre en god studiekultur er bestemt også et anliggende for studerende – og jeg tror på at vi kan være hurtigere studerende uden at blive ringere. Men når vi nu er i gang med at kigge på uddannelsernes rammer, så ville jeg ønske at der også var mod til at adressere et grundlæggende problem, som for lidt undervisning.