Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Husk ansøgningsfristerne eller kom på ufrivillig orlov

Frister — Hvis man overskrider fristen for at søge videre på KU’s kandidatuddannelser, må man vente et halvt eller helt år på at søge igen. Punktum. To studerende på IKK sidder i saksen, men Det Humanistiske Fakultet afviser at ændre linjen.

1. marts. 15. oktober. 1. marts. 15. oktober.

Remsen burde klæbe sig fast som en ørehænger på alle studerende, for 1. marts og 15. oktober er fristerne for at søge videre på KU’s kandidatuddannelser – alt efter om det er vinter- eller sommeroptag.

Hvert år er der studerende, der glemmer at søge i tide, mens de brænder de sidste ECTS-point af på bacheloren. Og alle som én må de sande, at KU’s regler er svære at bøje. Der er godt nok mulighed for at søge dispensation, men den gælder kun for usædvanlige forhold som pludseligt opstået sygdom eller dødsfald i familien – ikke for forsinkelse, forglemmelse eller manglende kendskab til fristerne.

Ufrivillig orlov fra studiet

En af dem, der nu er tvunget på ufrivillig orlov, er norske Annlaug Pijfers, der studerer musikvidenskab på IKK. Hendes sag er usædvanlig, fordi hun allerede færdiggjorde fag på kandidaten (svarende til 22,5 ECTS), mens hun studerede på bacheloruddannelsen. Men da hun skulle søge optagelse på overbygningen, missede hun fristen, og nu sidder hun uden for undervisningslokalerne.

Der havde jo slet ikke været noget at komme efter, hvis der ikke var pladser på kandidaten. Men det er der – og instituttet ville også gerne optage mig på holdene, hvis de kunne. Så jeg synes, reglerne om dispensation er for stramme

Annlaug Pijfers, studerende på Musikvidenskab

Hun har søgt dispensation hos Det Humanistiske Fakultet, hun har forsøgt at klage til rektor. Men hun erkender i dag, at fejlen i første omgang er hendes egen:

»Jeg blev virkelig ked af det, da jeg fandt ud af, at jeg ikke kunne fortsætte direkte på kandidaten, og jeg vidste pludselig ikke, om jeg skulle fortsætte på KU eller tage hjem til Norge. Jeg havde ikke planlagt at tage fri – jeg ville fortsætte med mit liv. Men jeg ved også, at det var min egen fejl. Det var virkelig dumt af mig, det er jeg klar over.«

Hun kritiserer dog også reglerne. For hvordan, spørger hun, harmonerer det med fremdriftsreformen, at studerende, der ønsker at nå i mål på normeret tid, må tage ufrivillige pauser fra studiet?

»Der havde jo slet ikke været noget at komme efter, hvis der ikke var pladser på kandidaten. Men det er der – og instituttet ville også gerne optage mig på holdene, hvis de kunne. Så jeg synes, reglerne om dispensation er for stramme,« siger hun. Om KU’s kommunikation siger hun:

»Jeg fik fristen – den 15. oktober – at vide i en mail i sommer, og senere har den stået på plakater på KUA og bannere på KUnet. Men det sidste ser man ikke, hvis man bruger KU’s app. Jeg synes ikke, fakultetet gør nok for at huske de studerende på fristerne.«

Emil Børninck, der også glemte fristen og nu er på ufrivillig orlov fra teater- og performancestudier, mener ikke, at KU’s kommunikation er utilstrækkelig. »Jeg har dummet mig,« indrømmer han blot.

I tråd med Annlaug Pijfers mener han dog, at det er »fjollet«, at han skal se til fra sidelinjen, når kandidatfagene ikke er fyldt til sidste stol.

»Jeg kan godt forstå, at fakultetet er bange for at skabe præcedens, så alle bare kan komme og bede om dispensation, hvis de glemmer fristen. Det ville også være et problem på fx Jura. Men jeg kan ikke se, at der skulle være noget at være bange for på små humaniorafag som teater- og performancestudier, hvor der nærmest ikke er nogen, der søger om vinteroptag,« siger Emil Børninck.

Han opfordrer desuden KU til at tilmelde studerende på overgangsrammer direkte til undervisningen, når de skriver under på rammen.

Studiechef: Vi behandler alle ens

På Det Humanistiske Fakultet giver sagerne dog ikke anledning til at ændre kurs – heller ikke når det gælder studerende på overgangsrammer. Studiechef Morten Tang fremhæver, at fakultetet ikke har tænkt sig at lave særordninger for bestemte grupper af studerende.

Hvis der ikke var frister, og alle ansøgere skulle behandles individuelt, ville det sætte administrationen under et enormt pres.

Prodekan Jens Erik Mogensen, Det Humanistiske Fakultet

»De frister, vi har, skal holdes. Grunden til, at vi har frister, er, at studerende skal behandles lige, og at vi ønsker en effektiv administration inden for de personalemæssige ressourcer og økonomiske rammer, vi har,« skriver han i en mail til Uniavisen og understreger, at reglerne gælder på tværs af fakulteter.

Kan du forestille dig, at man kunne være mere rundhåndet med dispensationerne, når der er ledige pladser på holdene – fx hvis de studerende allerede har taget ECTS-point på kandidaten?

»Jeg kan ikke forestille mig, at vi kommer til at dispensere, hvis en for sen ansøgning bunder i, at en ansøger ikke har orienteret sig om de frister, der er.«

Lys for enden af orloven

Mens Annlaug Pijfers har droppet ideen om Norge og nu har fået et job som lærervikar, er Emil Børninck også ved at finde sig til rette i orlovsperioden, hvor han er startet på dagpenge.

»Jeg var igennem en ret forvirrende proces, hvor jeg ikke fik noget klart svar fra KU og frygtede, at jeg ville miste mit kollegieværelse, fordi jeg ikke er studieaktiv. Det gav mig en masse ubehag og stress. Men jeg har fået styr på det nu og har også fået mulighed for at komme i noget studierelevant praktik gennem dagpengesystemet,« siger Børninck.

Både Annlaug Pijfers og Emil Børninck har beholdt deres retskrav og starter på deres kandidatuddannelser efter sommerferien. Denne gang søgte de om optagelse i tide.

Annonce
Annonce

Seneste