Husleje på himmelflugt

Økonomer sysler med en bogstavsleg, der tegner kurven for corona-recessionen. V – hurtigt ned og op igen. U – det mere langtrukne dyk. Og L – det kronisk nedslående.

Mens de alfabetiske prognoser pågår, er det godt at vide, at epidemier går over. Vi kan være stolte over, at Københavns Universitet yder en jætteindsats i den bestræbelse: Vaccine-forskere, læger på intensiv, eksperter der deltager i internationale forskningsforsøg af behandlinger og står til rådighed for medier og beslutningstagere, studerende der svabrer halse i testtelte, alumner i ministerier med hånden på samfundsrattet og de forskere, der står bag den matematiske model for smittespredning, myndighederne styrer efter.

Ligeledes opløftende er regeringens finanslovsforslag, der kører nogenlunde ligeud, selvom BNP dykker. Straks værre er prognoserne for bygningsøkonomien. Det skyldes et system med en skrupforkert logik. Staten, som er bygherre, mangler tilskyndelse til at begrænse udgifterne i byggerier, fordi en højere byggepris blot væltes over i huslejen, som KU skal betale.

Pengene skulle være gået til uddannelse og forskning

Værst er Niels Bohr-bygningen, som efter planen skulle koste 1,6 mia. kr. og stå klar i 2016, men foreløbig er blevet mere end dobbelt så dyr. Vejdirektoratet – som blev indsat som statens bygherre på udvalgte projekter, efter Bygningsstyrelsen blev sat fra bestillingen – kan endnu ikke sige, hvornår vores forskere og studerende kan flytte ind.

Boligminister Kaare Dybvad (S) erkendte, at det »naturligvis er helt uacceptabelt«

Det er et kæmpespild af skattekroner. Penge, der var tiltænkt forskning og uddannelse, forsvinder hos entreprenører, rådgivere og i tvister. I dag bruger KU ca. 2 mia. kr., eller 23 procent af indtægterne, på husleje og bygningsdrift, men vi har kurs mod 30 procent i 2030.

I januar bragte DR flere udsendelser, der oprullede sagerne. Det lignede en tilståelsessag for rullende kamera. Boligminister Kaare Dybvad (S) erkendte, at det »naturligvis er helt uacceptabelt,« mens Sofie Carsten Nielsen (RV) kaldte det en »skandale«, også fordi man »tørrer regningen af« på uddannelsesinstitutionerne.

I sommer fulgte en voldgiftssag anlagt af Bygningsstyrelsen om Pharma Science bygningen, hvor KU ikke kunne bevise, at styrelsens mangelfulde styring er skyld i budgetoverskridelserne, fordi vi ganske enkelt ikke har indsigt i byggeprocessen. Alligevel skal KU nu – på ganske kafkask vis – betale ekstraregningen over huslejen.

Endnu udestår voldgiftsager om Niels Bohr Bygningen og Mærsk Tårnet, som også har kolossale budgetoverskridelser. Alene beløbsstørrelsen betyder, at KU må handle nu for at minimere huslejen. Sat på spidsen er skismaet, om vi skal undvære mursten eller mennesker.

Derfor vil vi nu påbegynde et inddragende arbejde på fakulteter og institutter med at samle input til nye campusplaner, der skal reducere vores forbrug af bygningsmasse med 20 procent. Vi skal naturligvis kun rykke sammen på en måde, der er fagligt holdbar. Men vi kan godt udnytte vores bygninger mere intensivt, for eksempel ved at deles om faciliteter på tværs af fakulteter eller bruge lokaler i ydertimer.

Vi skal naturligvis kun rykke sammen på en måde, der er fagligt holdbar.

Desuden har den fysiske nedlukning vist, at en vis brug af digitale løsninger kan være fagligt gangbart.

Uanset hvor meget vi anstrenger os for på solidarisk vis at finde ‘kloge kvadratmeter’ på tværs af KU, bliver det svært at undgå personalereduktioner, hvis ikke der findes en politisk løsning på huslejens himmelflugt, som statens fejlslagne byggerier påtvinger Danmarks største forsknings- og uddannelsesinstitution.