Hvad har du gang i, Helge?

En af de ti vigtigste reformer i regeringens oplæg til en globaliseringsstrategi er at få mere fart på de danske studerende. Derfor foreslår videnskabsministeren blandt andet at der indføres sanktioner over for studerende der ikke bliver færdige med specialet til tiden.

Men hvad betyder ‘til tiden’? Selv om der er en udbredt holdning på Københavns Universitet om at der skal gøres noget for de studerende der hænger fast i sumpen, forstår man ikke videnskabsministerens forslag.

»Det handler ikke så meget om at skrive specialet på præcis seks måneder. Det handler om at bruge den tid der kræves for at udfylde de 30 ECTS point et speciale skal være på,« siger Merethe Markvard der er souschef i studieadministrationen.

De 30 ECTS point et speciale som udgangspunkt er normeret til, svarer til et halvt årsværk eller 20 ugers intensivt arbejde a 42 timer. Hvis et speciale skal skrives på normeret tid, er det derfor nødvendigt at den studerende arbejder fuld tid i hele perioden og ikke har erhvervsarbejde ved siden af.

»Hvis man fra politisk side ønsker at lave bestemmelser, skal der tages højde for dem der studerer i en anden takt. Regeringen mener jo også det er vigtigt med erhvervserfaring,« argumenterer Merethe Markvard.

Hun får opbakning fra Bent Vismann der er prodekan på Det Naturvidenskabelige Fakultet. Han mener at situationen er meget kompleks fordi det stort set er umuligt at sætte fingeren på hvad der gør at så mange studerende bliver forsinkede med deres specialer.

»Det er nødvendigt at analysere hvorfor de studerende bliver forsinkede. Hvis det er fordi de kun arbejder med specialet på deltid, skal man finde ud af hvad det skyldes.

Og hvis det så viser sig at være på grund af erhvervsarbejde, skal politikerne sørge for at de studerende ikke behøver arbejde i specialeperioden, fx ved at regulere i SU’en,« mener han.

Firkantet forslag
Men et ekstra tilskud i SU’en er ikke nok, mener Lotte Rienecker der er leder af Akademisk Skrivecenter på Humaniora.

»Institutionen Københavns Universitet er slet ikke parat til at tage Helge Sander på ordet. Så er der i hvert fald nogle ting der skal falde på plads meget hurtigt,« siger hun med henvisning til de specialeproblemer hun møder i sin hverdag.

»De studerende skal have de rette forudsætninger for at det kan lade sig gøre at skrive speciale på et halvt år. Vi møder tit studerende der simpelthen ikke har de metodiske og sproglige kompetencer der skal til for at skrive et speciale.

Hvis man sætter en tidsgrænse ved et halvt år, er der fare for at vejlederne vil lade specialer der simpelthen ikke er gode nok, slippe igennem,« siger hun.

I dag kan specialeprocessen trække ud fordi vejlederne ikke er tilgængelige i det omfang der er nødvendigt. Det skal der strammes op på for at halvårsspecialer bliver realistiske.

Og så vil en tidsbegrænsning betyde at de studerende er nødt til at vælge specialer der ikke kræver at de skal sætte sig ind i et helt nyt emne eller en ny teori eller metode.

»Videnskabsministerens forslag er meget firkantet. Det tager ikke højde for at undersøgelser kan mislykkes – ligesom i erhvervslivet. Men det sker jo i nogle specialer, og det trækker processen ud. Det er der ingen der kan garantere imod,« siger Lotte Rienecker.

På Jura har de ikke de store problemer med specialesumpere, men leder af kandidatdelen Annette Moe mener alligevel at det forslag videnskabsministeren er kommet med, går for vidt.

»Det er urimeligt hvis den studerende skal begynde helt forfra hvis specialet ikke bliver færdigt til tiden. Nogle studerende oplever blokeringer eller sociale problemer derhjemme i specialeperioden, og så skal der være mulighed for dispensation.

Ellers vil det komme til at virke studietidsforlængende, og det strider jo mod regeringens egen politik. Det er fint nok at det tæller som et eksamensforsøg, men der er ingen grund til at den studerende skal starte forfra,« siger hun.

Succeshistorier
På Samfundsvidenskab er de specialedeadlines der i den seneste tid har været på politikernes læber allerede en realitet. I Sociologis studieordning hedder det blandt andet at »specialet skal afleveres senest et halvt år efter påbegyndt specialevejledning.

Overskridelse af afleveringsfrist betyder at der registreres et eksamensforsøg.«
Ordlyden er forskellig fra institut til institut, men Thomas Harboe, der er pædagogisk konsulent på fakultetet, forklarer at det var helt nødvendigt med generelle stramninger.

»Der har manglet konsekvens i systemet. Jeg synes det er decideret uetisk at lade studerende sidde med specialet i op til 12-14 år som vi har set det. Det er jo menneskeskæbner det handler om,« siger han.

I forbindelse med stramningerne bliver der indført specialekontrakter på fakultetet, men tiltaget er endnu så nyt at der ikke er evalueret på erfaringerne. Thomas Harboe mener som flere af sine kolleger andre steder på universitetet at forudsætningen for at skrive speciale på seks måneder er at man studerer fuld tid.

På den relativt nye uddannelse Folkesundhedsvidenskab er der indtil videre uddannet 50 kandidater. Over halvdelen har gennemført studiet på normeret tid, resten er kommet umiddelbart efter.

»Vi har forsøgt at skabe en kultur hvor man bliver færdig til tiden, og det er blevet en succes, blandt andet fordi der er stor efterspørgsel efter vores kandidater så de studerende har et incitament til at blive hurtigt færdige,« fortæller studieleder Lisbeth E. Knudsen.

Trods succesen er hun bekymret for tonen i videnskabsministerens forslag.

»Det der bekymrer mig i de udmeldinger jeg har hørt, er at specialerne ikke skal være så fordybede, og det vil jo betyde at vi får ringere kandidater.

Det er helt nødvendigt med nogle strukturer så vi kan fastholde det faglige niveau,« siger hun.

Flere kompetencekurser
På Humaniora bekymrer de sig også om fagligheden.

»Halvårsspecialer kan hurtigt komme til at gå ud over kvaliteten fordi de studerende bliver for pressede.

Men ‘kvalitet’ er jo ikke et ord man hører fra videnskabsministeren. Det hele handler om økonomi,« mener skrivekonsulent Peter Stray Jørgensen.

Han deler ministerens holdning om at der skal strammes op på specialerne, men tror ikke på det forslag der ligger nu. På Humaniora har specialekulturen allerede flyttet sig meget de seneste år uden politisk indblanding.

»De fleste studerende vi taler med har en forventning om at det ikke skal tage mere end et år og helst ikke mere end et halvt at skrive specialet,« fortæller hans kollega Lotte Rienecker.

Men på trods af holdningsændringen er antallet af studerende der henvender sig til skrivecenteret fordi de er gået i stå, uændret.

Lotte Rienecker mener at det er helt centralt at de studerende bliver bedre rustede til at skrive speciale og så gerne den amerikanske model med en række supplerende centre og ressourcepersoner indført i Danmark.

»Der burde være metodekurser, argumentationskurser, informationssøgningskurser, skrivekurser og en masse andre tilbud til de studerende.

Når man politisk gerne vil have det brede optag på universiteterne, skal der ydes mere massiv hjælp så det også bliver sandsynligt at de mange studerende kan komme gennem studierne,« forklarer hun.

»Det er fint nok at have et udgangspunkt der hedder at specialet skal skrives på mellem seks måneder og et år. Men man er nødt til at være opmærksom på alle de faktorer der spiller ind, og som gør det svært at lave et halvt årsværk på et halvt år.«