Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Hvem pissede på statskundskaberne?

True crime — En mørk nat i december begår ukendte gerningsmænd hærværk på studenterforeningen Jacques D. 'Hilsen polit ♥' skriver de med store røde versaler på en toiletvæg. Få uger inden har to personer urineret ind ad et vindue til en fest i lokalet på Statskundskab. Hvem står bag forbrydelsen? Uniavisen dykker ned i sagen.

Det er natten til lørdag d. 1. december 2018. Klokken er 04.14 og to statskundskabsstuderende forlader Center for Sundhed og Samfund (CSS) efter en vellykket julefrokost. Trætte og beduggede vælter de ud af Jacques D og vender snuden mod shawarmabæltet på Nørrebro. Men de overser noget meget vigtigt. Noget som de senere vil komme til at fortryde.

De to studerende har glemt at låse døren ind til studenterforeningen. I tiden mellem 04.11 og 10.05 har ukendte gerningsmænd begået hærværk på lokalet ved hjælp af en rød spraydåse. Et stort citat ’Velkommen til samfundets top’ er erstattet med ’Velkommen til samfundets pis’. En overdimensioneret gulddame har fået et nyt ansigt. Og på de nyrenoverede toiletter har gerningsmændene tilsyneladende afsløret deres identitet. ’Hilsen polit ♥’ står der.

Det er udgangspunktet i en sag med mange mulige motiver og gerningsmænd. For kunne de økonomistuderende (politterne) virkelig finde på at ødelægge deres medstuderendes lokaler? Eller har andre framet de forsvarsløse politter for at tænde ild til en ulmende konflikt mellem de to studier? Uniavisen er fulgt i forbrydernes fodspor.

Sagen rekonstrueret

Fredag d. 30. november 2018 løber hele tre fester af stablen på det samfundsvidenskabelige fakultet. Den største koncentration af mulige hærværksudøvere finder vi i Kommunen. Polit Fredagsbar afholder afskedsfest for De Økonomiske Råd, hvor man blandt andet kan drikke sig til Vismand. Her er åbent for alle studerende på KU. I Jacques D holder en flok statskundskabsstuderende julefrokost. Og der er faktisk også fest i Katedralen, som er de sociologi- og antropologistuderendes tilholdssted.

Polit Fredagsbar gør opmærksom på, at hærværket er udført, efter at deres fest lukkede kl. 02.45. Det samme gør Mads Palmelund, som er formand for Foreningen Kommunen, der udlejer det store festlokale til foreninger på campusset i Indre by. Gerningsmændene må altså have opholdt sig et andet sted i omtrent halvanden time, før de gennemførte deres forehavende.

Formand for Jacques D Kristian Egløkke Østerbæk leder Uniavisen i retning af et afgørende spor i sagen:

»Jeg er også frivillig i Pedalarmen og da jeg kom derned om tirsdagen, stod der ‘polit’ på gulvet med rød maling. Vi havde haft en rød spraymaling stående, som pludselig var væk, og et vækkeur på én af hylderne var sprayet helt til. Det var som om, de lige havde testet den der, skrevet ’polit’ på gulvet, og derefter var gået over til Jacques D.«

‘Gerningsvåbnet’ er altså fundet, og gerningsmændene har tilsyneladende haft flere mål i sigte. Men hvordan er de kommet ind i Pedalarmen? Ifølge formanden fra Jacques D tyder alt på, at de er kommet ind via Katedralen, hvor sociologerne og antropologerne holder til. Står de bag?

»Fucking statskundskabere«

Sporene peger  i mange retninger. Men det viser sig hurtigt, at episoden blot er én blandt flere. Tilbage i april måned 2018 blev der tagget på væggen uden for Jacques D. Det var også under en politfest, og det valgte motiv henviste igen til polit. Polit Fredagsbar beklagede og skrev på deres facebook:

Men det er ikke kun hærværk, som studenterforeningen Jacques D har været plaget af. Ifølge formanden for Jacques D dukker ikke-statskundskabere med en »pågående adfærd« ofte op til mindre private fester. Iblandt dem har der været økonomistuderende, men også personer fra andre studier. Én gang gik det over gevind:

»Nogle gange er de blevet bedt om at forlade festen af de arrangementsansvarlige, og én af aftenerne resulterede det i, at de selvsamme, som gentagne gange var blevet bedt om at gå, havde stået og tisset ind ad et af vinduerne«, siger Kristian Egløkke Østerbæk.

Det troede vi var topmålet. Det er virkelig ulækkert, at man tisser ind ad vinduerne. Hvem skal gøre rent efter det? Det skal vi.
Formand for Jacques D Kristian Egløkke Østerbæk

Nogen har altså pisset på statskundskaberne, men hvem? Et øjenvidne kunne ikke identificere dem, men fortæller:

»Jeg kom gående gennem gården på CSS klokken cirka tre om natten, og var så småt på vej hjem fra julefrokost med mit hold, da jeg ser to drenge stå og tisse ind ad et af de bagerste vinduer ned til Jacques D. Jeg fik råbt noget i stil med »hvad fanden laver i«, hvorefter de hurtigt fik travlt med at komme væk, og i forbifarten mumlede “fucking statskundskabere”,« siger statskundskaber Caroline Thorsen, som var med til festen d. 17. november.

»Det troede vi var topmålet. Det er virkelig ulækkert, at man tisser ind ad vinduerne. Hvem skal gøre rent efter det? Det skal vi. Der gik vi i gang med at snakke om, hvordan vi kunne minimere problemet«, siger formand Kristian Egløkke Østerbæk. Desværre stoppede det ikke her.

Velkommen til samfundets pis

Et af de store spørgsmål, som melder sig på banen i forbindelse med hærværkssagen, er valget af motiv. For hvorfor har gerningsmændene netop valgt at overmale Peter Kurrild-Klitgaards bombastiske citat ‘Velkommen til samfundets top’?

»Det rammer nok mange statskundskabere, at lige netop citatet ‘Velkommen til samfundets top’ er blevet streget over og erstattet med ‘Velkommen til samfundets pis’. Det citat er på sin vis meget definerende for, hvordan vi ser os selv som statskundskabere, hvad end det så er med en ironisk distance eller ej«, siger Kristian Egløkke Østerbæk, som fortæller, at de i foreningen bruger lang tid på at udvælge og male de talrige citater fra undervisere, politikere og teoretikere, som pryder stedets vægge.

Har gerningsmændene bevidst skamferet dette citat med henblik på dets symbolværdi? Eller hænger det nøje sammen med historien to uger forinden, hvor urin også var et centralt element?

Går man i arkiverne, kan man også se citatet omtalt i bogen ‘Statskundskab 1965-2015’, hvor tidligere medlem af studienævnet, Rikke Regitze Nøhr Nielsen, skriver:

»Citatet afspejler den opfattelse af uddannelsen og de studerende, som medierne har fået og jævnligt skriver om […]. I virkeligheden afspejler citatet en god portion selvironi, selvom det nok alligevel behager nogle statskundskabsstuderende at blive mindet om udsigten til samfundets top, og at man er i ’magtens rugekasse’.«

Statskundskaberne er blevet ramt på deres selvforståelse, og det gør ondt. Men hvem kunne have interesse i at gøre det?

‘Hilsen polit ♥’

Pilen peger tilsyneladende på økonomistuderende, idet gerningsmændene omhyggeligt har dækket omkring en kvadratmeter af toiletvæggen med sætningen ‘hilsen polit ♥’. Men i deres egen lejr tror man ikke, at økonomistuderende skulle stå bag den veludførte vægbesudling.

Vi har ingen beviser for at hærværksudøverne rent faktisk er fra Polit. Det kan meget vel være chikane andetsteds fra

Formandsskabet for Polit Fredagsbar

»Vi har ingen beviser for at hærværksudøverne rent faktisk er fra Polit. Det kan meget vel være chikane andetsteds fra«, skriver formandskabet fra Polit Fredagsbar til Uniavisen.

Den holdning deler formand for Kommunen Mads Palmelund:

»Jeg tvivler på, at nogen fra Polit har gjort det. Udover at hærværket er så dumt, at jeg tvivler på, at nogen universitetsstuderende har gjort det, giver det ligeledes ingen mening at skrive ‘hilsen polit’, da det jo bare er et slag i eget ansigt at blive forbundet med den slags tosserier,« siger formanden, som har sin daglige gang på Økonomisk Institut. Han siger, at han ikke kan forstå, hvorfor nogen af hans medstuderende skulle stå bag hærværket.

»Omvendt kan nogle personer synes, at det er fedt at skrive, det er fra Polit, for at skade Polits omdømme,« siger stud.polit Mads Palmelund.

Jeg håber på, at de fjolser ikke er økonomistuderende. Alle fornuftige mennesker tænker jo, at det her er noget rod. Men vi ved ikke, om det er vores studerende.
Institutleder Christian Schultz

Institutlederen på Økonomisk Institut siger, at man har talt med Polit Fredagsbar om sagen, men at man ikke kan konkludere, at det er økonomistuderende, der står bag. Christian Schultz sammenligner det med, at han selv var udsat for hærværk på sin bil på CSS. Først antog han, at det var nogle bøller, som stod bag. Men senere fandt han ud af, at det bare var en sindsforvirret dame, som gik rundt og ødelagde sidespejle på biler i området.

»Jeg håber på, at de fjolser ikke er økonomistuderende. Alle fornuftige mennesker tænker jo, at det her er noget rod. Men vi ved ikke, om det er vores studerende«, siger Christian Schultz.

Der har været flere episoder på CSS med hærværk og andet, som tilsyneladende har involveret økonomistuderende. Er der et problem her?

»Jeg tænker, at det er et stort problem, hvis der bliver hærget i forbindelse med fester, og det ved jeg, at de polit-studerende, der står for fredagsbar, er helt enige i. Men vi ved ikke, om det er økonomistuderende, der er ansvarlige for de her episoder.«

En nedarvet konflikt?

I Jacques D er man også påpasselig med at male et billede af økonomistudiet som en hær af levende Mannekin Pis-modeller.

»Det er fristende bare at sige, at det er Polit, der står bag, når det står skrevet på både toiletvæggen og gulvet i Pedalarmen. Men vi ved reelt ikke, hvem der har gjort det. Så det vil ikke være fair over for de rigtig mange søde politter, som vi møder til daglig, og som vi ved aldrig kunne finde på at gøre sådan noget,« siger Kristian Egløkke Østerbæk.

Det sender et signal om manglende respekt for de frivillige kræfter, der bliver lagt i at holde vores studenterforening kørende

Formand for Jacques D, Kristian Egløkke Østerbæk

Men hvem ville ellers gøre det? Har en bitter antropolog udnyttet muligheden for at ødelægge politternes blitz-blanke omdømme?  Spraydåsen stammer trods alt fra Pedalarmen, og gerningsmændene har højst sandsynligt fået adgang dertil via Katedralen.

Formand for Jacques D siger, at de også har prøvet at lege detektiv i bestyrelsen. Men de vil hellere fokusere på, at det er ødelæggende for en frivillig forening, når den bliver udsat for hærværk, siger Kristian Egløkke Østerbæk.

»Det sender et signal om manglende respekt for de frivillige kræfter, der bliver lagt i at holde vores studenterforening kørende. Vi bruger meget tid på at vælge citaterne, male dem op og løbende vedligeholde dem. Derfor bliver vi selvfølgelig meget ærgerlige, når det arbejde bliver ødelagt. Vi vil hellere bruge vores tid på at lave nye, fede ting end at gøre rent efter en gang hærværk,« siger han.

En mulighed er, at motivet til hærværket skal findes i en længerevarende strid mellem de to studier. Mange uddannelser har gensidige fordomme, og de to ret store uddannelser i hhv. statskundskab og økonomi har i mange år kunnet kæmpe om pladsen som det fremmeste fag på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, men er der direkte ondt blod mellem dem?

Ikke ifølge Polits Fredagsbar, som udtaler: »Vi er selvfølgelig rigtig kede af at se Polits gode navn blive brugt på så skadelig en måde. Vi ser intet ondt blod mellem Statskundskab og Polit, omend hændelser som denne kan være med til at skabe distance mellem vores to studier.«

Heller ikke formanden for Jacques D genkender hypotesen om en større konflikt mellem de to institutter. Måske nogle venskabelige drillerier, ikke mere.

Et hypermaskulint miljø?

Hvis der ikke er nogle dybereliggende konflikter på spil, hvad kan så være grunden til hærværket? Det kan lektor på Sociologisk Institut Jakob Johan Demant måske svare på. Han forsker til daglig i alkoholkultur blandt unge og siger, at man skal være varsom med at gøre sagen til en generel konflikt mellem de studieretninger:

»Min analyse er ikke, at det handler specielt meget om relationen mellem to forskellige studier. Det handler det også om. Men det handler mere om, at der er nogen, som opfører sig rigtig dårligt, og at der etableret en kultur, hvor det er i orden at gøre det.«

At man accepterer, at nogen drikker sig så fulde og træder så meget over stregen, og at der ikke er nogen af de andre, som griber ind for at stoppe det, er et udtryk for, at der er en stiltiende accept af det
Lektor på Sociologisk Institut Jakob Johan Demant

Situationen kan være et udtryk for en hypermaskulin kultur, siger Jakob Johan Demant :

»Vi ved, at der er en mindre gruppe af unge, som drikker rigtig meget og har meget lav selvkontrol. Og fra litteratur om amerikanske colleges ved vi, at der især blandt nogle unge mænd er en hypermaskulin kultur, hvor man bruger alkohol til at etablere nogle meget magtfulde repræsentationer af sig selv. Og den overskridelse og fornedrelse, som blandt andet ligger i at drikke rigtig meget, lave hærværk og decideret urinere ind i et lokale med andre mennesker, er en del af den her grundlæggende meget gammeldags, maskuline fremførelsesform.«

Lektoren siger, at unge mænd for det første skaber deres egen identitet ved at lave den form for grænseoverskridende og fornedrende handlinger. For det andet giver selve handlingen i at overstrege et citat på væggen også en form for rus eller nydelse.

De lavthængende frugter

»At man accepterer at nogen drikker sig så fulde og træder så meget over stregen, og at der ikke er nogen af de andre, som griber ind for at stoppe det, er et udtryk for, at der er en stiltiende accept af det«, siger Jakob Johan Demant.

Derfor er den lavthængende frugt også at ændre på alkoholkulturen og den hypermaskuline kultur, som åbenbart findes blandt de studerende, siger lektoren.

Hvordan ændrer man på en hypermaskulin kultur? Er det ikke svært?

»Man starter med at sætte ind der, hvor den hypermaskuline kultur trives. Hvis de her fester danner rum for, at man kan opføre sig sådan og fremføre sig sådan, så skal man måske gentænke, hvordan de fester skal foregå, og hvordan de understøtter den kultur.«

Det er virkelig et trygt sted at gå til fest, og derfor virker det også mærkeligt, at der er de her udslag af konfrontatorisk adfærd

Formand for Jacques D Kristian Egløkke Østerbæk

Men hverken Jacques D eller Polits Fredagsbar giver udtryk for, at festkulturen efter deres opfattelse er usund. Derfor sætter de ind med andre tiltag.

»Vi, i Polit Fredagsbar, vurderer at festkulturen på Polit er sund. Vi oplever aldrig problemer til vores fester, hvorfor vi ikke mener, at der er behov for en større kulturændring. Hærværket er alene et udtryk for enkeltperson(er) holdninger og vores opgave er således at forhindre, at det kan ske i fremtiden,« skriver formandsskabet i en besked til Uniavisen.

Kristian Egløkke Østerbæk fra Jacques D siger, at han er ærgerlig over de seneste hændelser: »Det er virkelig et trygt sted at gå til fest, og derfor virker det også mærkeligt, at der er de her udslag af konfrontatorisk adfærd.«

Derfor er de blevet enige om konkrete tiltag om at låse døren ned til Jacques D, og at vagter til kommunefester skal vogte samme dør.

Ubesvarede spørgsmål

Det står fortsat uvist hen, hvordan natten til lørdag d. 1. december forløb. En række spørgsmål presser sig dog på:

  • Hvorfor valgte personerne at skrive ‘HILSEN POLIT ♥’ på latrinet?
  • Hvordan kom gerningsmændene ned i Pedalarmen? Og vidste de på forhånd, at der var spraymaling dernede?
  • Hvem kunne eventuelt have konspireret mod de økonomistuderende? Hvad ville de få ud af det?

Indtil vi finder ud af, hvad der faktisk skete, er formanden for Jacques D klar i mælet:

»Folk skal lade være med at begå hærværk, og så skal de acceptere, at Jacques D som udgangspunkt er forbeholdt statskundskabs- og samfundsfagsstuderende. Man er i udgangspunktet ikke velkommen til private fester, særligt ikke hvis man kommer med en attitude og festkultur, som er anderledes end den, der er kendetegnende for Jacques D«, siger Kristian Egløkke Østerbæk.

Ved du, hvem der pissede på statskundskaberne og overmalede deres citat? Så må du gerne kontakte uniavisen på uniavis@adm.ku.dk

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste