Hver anden studerende får ikke hjælp i tide. Regeringen kritiseres for SPS-indsats

51 procent af de studerende, der starter på en videregående uddannelse og har behov for SPS-støtte, får den ikke til tiden.

Det skriver Rigsrevisionen i en ny beretning, der uddeler kritik til både Uddannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet.

Rigsrevisionen har undersøgt, hvor mange studerende, der faktisk får den berettigede støtte allerede ved studiestart:

»Når støtten ikke er klar fra studiestart, kan det betyde, at elever og studerende har vanskeligere ved at deltage i undervisningen og dermed i højere grad risikerer at falde fra uddannelsen,« skriver Rigsrevisionen.

Rigsrevisionen bemærker, at ministerierne har kendt til problemerne i årevis, men ikke har indført konkrete mål eller systematisk opfølgning for at sikre rettidig støtte til universitetsstuderende og studerende på ungdomsuddannelserne.

At mange studerende i dag må begynde på en uddannelse uden den hjælp, de er berettiget til, er et stort problem ifølge Studenterrådet på KU:

»SPS skal sikre, at alle kan deltage på lige vilkår fra den samme startlinje. Og det er jo en grundtanke på universitetet, at man skal have mulighed for at komme og få en uddannelse, uanset om man har en funktionsnedsættelse eller ej,« siger Anton Stubbe Teglbjærg, Studenterrådets forperson.

Støtten bør gives ved studiestart

I beretningen understreger Rigsrevisionen, at det er vigtigt, at studerende modtager den støtte, der matcher deres behov, når de starter på universitet.

Ansøgningen om SPS skal først indsendes via universitetet, og behandles derefter af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Nogle ansøgninger behandles automatisk, for eksempel ved tidligere konstateret ordblindhed, men de fleste sager vurderes manuelt, og det kan trække ud.

Rigsrevisionen konkluderer, at Uddannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og undervisningsministeriet ikke i »tilstrækkelig grad« har sikret, at de studerende får støtten på det tidspunkt, de har brug for den – altså ved studiestart.

I beretningen kritiserer Rigsrevisionen også ministerierne for ikke at følge op på, hvorvidt og hvornår støtten bliver leveret til de studerende.

Et stort problem

Studenterrådets Anton Stubbe Teglbjærg fortæller, at SPS er det emne, der oftest er på dagsordenen, når studerende henvender sig til dem.

»SPS-systemet har ikke fungeret i mange år. Det er den type henvendelser, vi får absolut flest af. Mange studerende får enten ikke den rigtige form for støtte, som deres læge eller psykiater anbefaler. Men vi hører også fra studerende, der ikke kan komme igennem systemet og få de nødvendige ressourcer.«

Antallet af studerende, der modtager SPS på universiteterne, er næsten fordoblet de seneste fire år. I 2020 var der 5.103 studerende, der modtog støtte. I 2024 var tallet 10.109.

Det er især antallet af studerende med ordblindhed eller psykiske funktionsnedsættelser, der vokser.

»Når behovet for støtte vokser, skal systemet kunne følge med, og det kan det ikke i dag. Det vil det heller ikke kunne, hvis regeringen kommer igennem med sin plan om at skære i den økonomiske støtte, universiteterne får per studerende,« siger Anton Stubbe Teglbjærg.

Rigsrevisionen anbefaler, at ministerierne fastsætter mål for, at SPS gives retmæssigt og følger op på, om støtten virker efter hensigten.

Undervisnings- og forskningsministeriet har i sensommeren meddelt, at universiteterne fra 2027 skal tage dele af SPS-ordningen hjem og administrere den selv. Hverken økonomi eller rammer for hjemtagelsen er dog endnu afgjort.