Hver tiende unge har sprunget et måltid over for at spare penge

Hver fjerde ung føler sig mindre som en del af fællesskabet. Hver femte har hævet sin opsparing for at kunne holde en vis levestandard som direkte konsekvens af prisstigningerne på fødevarer. Og flere end hver tiende har sprunget et måltid over for at spare.

Det er i særlig høj grad unge og studerende, der oplever en bekymring over de stigende fødevarepriser. Det viser en netop offentliggjort forbrugerundersøgelse fra ALDImeter, som har undersøgt, hvordan stigende fødevarepriser påvirker unge i alderen 18-30.

De seneste seks måneder har budt på en inflationsstigning, der ikke er set siden de såkaldte ’fattigfirsere’, og det kommer altså ikke uden slagside i særlig grad blandt unge mennesker. 70 procent af de adspurgte fortæller, at deres levevis og fremtidsplaner er blevet påvirket af de store prisstigninger.

Til sammenligning ligger det tal på 56 procent i aldersgruppen over 30.

På et stramt budget

Ida Moesby, der er forbrugerøkonom i Nordea, kalder undersøgelsen for »en trist og meget ærgerlig nyhed.« Men udviklingen overrasker hende ikke.

»Et typisk SU-budget er meget stramt. Selv jeg ville have udfordringer ved at lave et budget for en studerende uden studiejob, som går i nul,« siger hun.

Den stigende inflation betyder, at vi som forbrugere bliver fattigere, hvis lønninger, SU, dagpenge eller folkepensionen ikke følger med. Det gælder hele samfundet uanset indkomst. Det bliver dyrere at varme boligerne, købe dagligvarer og tanke bilerne.

»Med stigninger så voldsomme, som det vi har set de seneste måneder, så rammer det mange studerende særligt hårdt, fordi de har en stram økonomi. Selv om priserne er steget, er SU’en den samme som før. Og fordi det er generelle prisstigninger, kan man ikke bare sige: ’Så lader jeg være med at købe fødevarer.’ Der skal jo mad på bordet,« siger Ida Moesby.

Ingen tandrensning

I februar i år oprettede en anonym hjørringenser et borgerforslag med målet om at forhøje SU-satsen i et »stigende dyrt samfund.« Forslaget har ikke fået mange støtter, men det illustrerer den penible situation mange studerende befinder sig i. Eksempelvis har en femtedel i undersøgelsen svaret, at de har undladt eller udskudt tandlægebesøg.

Fra februar til juli 2022 steg forbrugerprisindekset fra 4,8 til 8,7, som ifølge ALDImeters undersøgelse »giver en årlig ekstraregning« på op mod 9.000 kroner årligt for unge singlehusholdninger.

Det kan mærkes hos de adspurgte i undersøgelsen, hvor 43 procent oplever et fald i livskvalitet. Imens er 60 procent delvist eller i høj grad stressede over, om de kan betale uforudsete udgifter. Og frygten bliver endnu mere konkret; flere end hver tiende er bange for at deres betalingskort bliver afvist.

»Det er en direkte konsekvens af, at købekraften bliver udhulet. Studerende kan helt grundlæggende få færre varer hver måned for de samme penge. Den nuværende inflation er på omkring ni procent, og den type lønstigning ser man meget sjældent både for studiejob og fuldtidsansatte,« siger Ida Moesby og fortsætter:

»Mit bedste råd er, at man lægger et budget. Det lyder så kedeligt, men det giver et overblik over, hvad man kan undvære, hvis man ender med minus på kontoen hver måned,« siger Ida Moesby.