Hvis ikke der sker noget, vil Mellemøst-studier være afviklet inden for fem år. Hvad er planen?

Det er længe siden debatten om universiteterne og deres forskning har fyldt forsiderne på dagbladene. Polemikken om aktivisme og venstredrejning lader vi ligge til en anden gang.

Jeg mener dog, at den nuværende debat udgør en passende lejlighed til at spørge hvad der skal ske med Mellemøststudier i fremtiden?

De nærorientalske sprog har i henved 500 år fascineret os. Først direkte afledt af de osmanniske muslimers store succes på slagmarken, dernæst afledt af den europæiske debat og polemik på det teologiske område, hvor sprogene også tidligere hørte under på universitetet.

I dag er kilden til inspiration for mange nye studerende, der vælger arabisk, det kulturmøde de oplever i deres eget land, og den store rolle islam har fået i Europa efter årtier med store folkevandringer mod nord.

Det billede ser ikke ud til at ændre sig lige foreløbigt, og derfor er det også interessant at se på, hvem der skal videreføre Mellemøststudier, så vi også i fremtiden har dygtige forskere, der er rustet til at behandle de problemstillinger der vil opstå i det kulturmøde mellem Europas og Danmarks oprindelige folk, og de mennesker der kommer hertil fra andre egne.

Jeg savner helt sikkert en retning fra ToRS (Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, red.), og nu de ikke selv er kommet med den, tillader jeg mig at spørge: Hvad vil de?

Kigger vi på de bærende personer, tegner der sig et billede af en gruppe mennesker, der er dygtige, rare og desværre gamle. Det gælder for den nuværende gruppe af forskere på instituttet, at de fleste befinder sig enten i nærheden af – eller langt over – de 60 år.

Alder er naturligvis ikke en kompetence, men det kan være en forudsætning, al den stund at uret slår og tiden er nådesløs i sin fremdrift. Hvilken vidensoverdragelse og deling sker der i øjeblikket? Hvem bliver kørt i stilling til at lede Mellemøststudier i fremtiden? Jeg synes ToRS skylder landets nærorientalister svar.

ToRS’ ledelse mangler i den grad at sandsynliggøre hvad deres strategi er. Hvem skal overtage instituttet og drive det videre? Det virker på mig som om, at tiden inden for blot fem år vil have afviklet stedet, hvis ikke der sker noget med det samme.

LÆS OGSÅ: Institutleder Annika Hvithamars svar: Der er styr på strategi og fornyelse på Mellemøststudier