Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Hvis KU ikke gør noget, dør studenteridrætten i år

Foreninger — Den traditionsrige studenteridræt på Københavns Universitet er i akut livsfare. I Aarhus og Odense trives studentersporten; i USA er det ligefrem en milliardforretning.

Siden Første Verdenskrigs afslutning har de studerende ved Københavns Universitet kunnet dyrke idræt, når de trængte til en pause fra bøgerne.

Det benytter cirka 5.000 studerende, ansatte og alumner sig stadig af, når de dyrker fx yoga, stripfitness eller kajakpolo gennem KSI (KU Studenteridræt, tidligere USG – Universitetets Studenter-Gymnastik).

Men 2018, jubilæumsåret, hvor foreningen kan fejre sin 100 års fødselsdag, risikerer at blive det sidste. Med et underskud på 1,5 mio. kr. i 2017, og et forventet minus også i 2018 vil pengekassen være tom ved årets slutning, med mindre det lykkes at skaffe en million, enten fra universitetet eller fonde.

Den primære grund til det store underskud er, at Institut for Idræt og Ernæring siden 2016 har opkrævet leje af KSI for at benytte Otto Mønsted Hallen og de øvrige idrætsfaciliteter på Nørre Campus. I 2017 beløb lejen sig til 700.000 kroner. Også Det Humanistiske Fakultet har varslet, at KSI fra næste år skal betale en million kroner i leje for balletsalen på Søndre Campus.

I en tidligere artikel har Uniavisen undersøgt årsagerne til KSI’s store underskud. Astrofysiker professor Anja C. Andersen er trådt til som ny formand, og hun vil forsøge at overbevise KU-ledelsen om at øge det årlige driftstilskud, der i dag er på 1,4 millioner kroner.

En institution i dansk idrætshistorie er dermed tæt på at gå tabt. Sportsgrene som håndbold, indendørs fodbold, kvindegymnastik og basketball opstod nemlig på Københavns Universitet – i hallerne på Nørre Allé. Billederne herunder stammer herfra.

BASKET - Basketsporten kom til Danmark via studenteridrætten på KU, da et hold amerikanske soldater på besøg introducerede den i 1947.
image: KSI's billedarkiv
HÅNDBOLD - De første mange år dyrkede man kun gymnastik. Først under Anden Verdenskrig, hvor idrætshaller og svømmehal stod færdige på Nørre Allé, kom andre sportsgrene til.
image: KSI's billedarkiv
NUTID - I 1920’erne fik kvinderne adgang. I begyndelsen var holdene kønsopdelt. Det er der ikke noget af i 2018.
image: KSI's billedarkiv

Institutleder Arne Astrup på Idræt og Ernæring har tidligere sagt til Uniavisen:

»Universitetet kan vælge at give et større tilskud til KSI, da idræt er godt for studiemiljøet, indlæringen og sundheden. Studenteridræt kommer hele KU til gode, så jeg er nødt til at sige, at det er et universitetsanliggende at redde KSI.«

Idræt booster studiemiljøet

Christian Engkilde, natur-og friluftsvejleder i KSI, mener også, at universitetet bør prioritere sine studerendes mulighed for at dyrke sport, der samler dem på tværs af fag.

I USA er universitetssport big business

 

Hvor universitetssport i Danmark dyrkes af glade amatører, er collegesport en milliardindustri i USA.

Ifølge Kenneth Cortsen, ekspert i sportsbranding, hænger det sammen med, at idræt i USA ikke dyrkes i foreninger og klubber som i Danmark, men på uddannelsesinstitutioner, hvor det handler om at udvælge de bedste atleter, der kan vinde medaljer til USA eller få en professional karriere.

»Skolesponsoreret sport er et langt udskilningsløb,« siger han og tilføjer, at udøverne ikke får anden betaling end et universitetsstipendium. Til gengæld tjener universitetet styrtende summer på tv-rettigheder, billetter, mm.

Kenneth Cortsen fortæller, at sportssatsningen også handler om branding og imagepleje, da idræt er en måde at skille sig ud i kampen om de studerende, der betaler for deres uddannelse i USA.

Satsningen på sport betyder, at alumner bevarer en tilknytning til universitetet hele livet. De følger deres gamle universitet som sportsfans, køber merchandise og smykker sig i det hele taget med at have studeret på et bestemt universitet.

»Jeg oplever, at mange studerende bruger KSI som et åndehul, hvor de tanker op, får luft for deres frustrationer og snakker om deres kriser. Det er meget uni og studier, der bliver diskuteret i omklædningsrummet, og det kan man ikke på samme måde i en fodboldklub eller i et fitnesscenter,« siger han.

Christian Engkilde tilføjer, at det selv ud fra en rent økonomisk beregning er en fordel for universitetet at bevare KSI.

»Undersøgelser viser, at idrætsudøvere lærer bedre og har et lavere frafald, da det er nære venner og personlige kontakter på studiet, der får studerende igennem studiemæssige kriser. Det giver nærhed og åbenhed at dyrke sport sammen, og vi kan se, at de studerende følger hinandens livssituation på holdene,« siger han.

Ifølge Jørn Hansen, professor ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet er det almindeligt anerkendt, at der er en sammenhæng mellem fysisk udfoldelse, god motorik og indlæringsevne, så han mener, at universiteterne har en interesse i at få de studerende til at dyrke motion.

Flere virksomheder tilbyder deres ansatte at dyrke sport som en del af rekrutteringsstrategien, men ifølge Jørn Hansen er det ikke et parameter, danske universiteter for alvor konkurrerer på. Hans institut har dog formået at tiltrække studerende på grund af gode idrætsfaciliteter, og SDU har også stillet et styrketræningslokale til rådighed for de studerende, da traditionelle boldspil står svagt blandt de unge, der foretrækker styrketræning.

Idrætten blomstrer i andre studiebyer

Mens studenteridrætten er i krise på KU, lever den i bedste velgående i Aarhus og Odense.

Aarhus Universitets-Sport, der i 2017 havde cirka 1.600 studentermedlemmer, er anderledes organiseret som en paraplyorganisation for 16 selvstændige sportsklubber. Sekretariatet, den daglige ledelse, består af to studentermedhjælpere.

Idrætsudøvere lærer bedre og har et lavere frafald

Christian Engkilde, natur-og friluftsvejleder i KSI

Den ene, Nikolai Andersen, fortæller, at Aarhus Universitet giver et årligt tilskud, der fordeles mellem sportsklubberne ud fra, hvor mange af medlemmerne, der er studerende. Alle kan være med, men kun studerende udløser støttekroner.

Lokaler og baner lejer klubberne af kommunen.

»Det kører stille og roligt, som det har gjort i mange år, men vi arbejder på at få vores egne faciliteter, og det ser ud til, at vi får vores egen gymnastiksal på campus efter sommerferien,« siger Nikolai Andersen.

Heller ikke i Odense har studenteridrætsorganisationen problemer med at få lokaler, og priserne er til at betale.

I »De studerendes Idræt Odense« er det ifølge bestyrelsesformanden Joakim Lynge Jakobsen åbent for alle at deltage.

»Vi lejer vores lokaler til fornuftige priser gennem Odense Kommune. Vi får alt vi skal bruge, hvis vi er ude i rimelig god tid,« siger han.

Københavns Universitet er altså det eneste sted i landet, hvor en høj leje for brugen af universitets egne lokaler, kan ende med at aflive studenteridrætten efter et århundrede.

Vicedirektør Jasper Steen Winkel på KU oplyser, at rektoratet endnu ikke kender sagens detaljer og først kan kommentere situationen, når KSI har taget kontakt til rektoratet, og der foreligger et beslutningsgrundlag.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste