Hvor blev mine penge af?

I efterårssemestret 2011 fulgte jeg et enkelt tilvalgsfag på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på KUA og skrev bachelorprojekt samtidig. Mit semester var på papiret normeret til fuld tid, da tilvalgsfaget og bachelorprojektet tilsammen udgjorde 30 ECTS.

Virkeligheden så imidlertid noget anderledes ud. I løbet af de fire måneder, et almindeligt semester varer, havde jeg i alt 27 undervisningstimer a 45 minutter samt cirka en times bachelorvejledning på programmet. Hvis man tager udgangspunkt i, at et semester i gennemsnit strækker sig over 12 uger, havde jeg således i omegnen af to timers skemalagte aktiviteter om ugen.

På den baggrund satte jeg mig for at afklare, hvor det omdiskuterede taxametertilskud egentlig bliver af. Kan det passe, at den enkelte studerende kun får sølle 23,5 klokketimer ud af de 25.000 kroner, som staten bevilger universiteterne til en bestået humaniorastuderende per semester?

En tredjedel forsvinder fra starten

Jeg fik fat på Jan Pedersen, som er økonomichef på Det Humanistiske Fakultet:

»Når det samlede taxametertilskud for alle de studerende tildeles KU, trækker rektor 20 procent til forskellige formål til at starte med. Herefter bliver pengene fordelt til de enkelte fakulteter. Det Humanistiske Fakultet trækker så cirka 18 procent til administration og øvrige udgifter, og dernæst ryger pengene videre til institutterne. Pengene indgår fra da af i de enkelte institutters samlede indtægtskasse, som hele instituttet skal drives ud fra,« sagde Jan Pedersen.

På baggrund af disse tal fremgår det, at over en tredjedel af de 25.000 kroner, som i udgangspunktet er beregnet på undervisning af humaniora- og samfundsfaglige studerende, aldrig bliver kanaliseret hen til undervisningen. Heller ikke de resterende to tredjedele er øremærket undervisning og vejledning.

De studerende er sidste led i fødekæden

Taxameterpengene udgør omtrent 54 procent af de enkelte institutters samlede indtægter. Resten kommer andetsteds fra, herunder forskellige fonde.

Men på trods af, at institutterne har en del andre indtægter end taxameterpengene – faktisk udgør de kun cirka halvdelen af indtægten – anvendes taxameterpengene til et hav af andre formål end undervisning.

Det er med andre ord kun cirka halvdelen af de oprindelige taxameterpenge, som i sidste ende kommer de studerende til gode i form af undervisning. Man kan spørge, om det er rimeligt, at de studerende er sidste led i fødekæden, når universitetets ressourcer skal fordeles?

LÆS OGSÅ: Diskussionen om timetal får nye vinkler

Dekanens svar

Jeg henvendte mig til Humanioras dekan Ulf Hedetoft for at blive klogere på taxameterpengenes vej gennem systemet. Han mente ikke, at min analyse er tilstrækkeligt velfunderet:

»Det semester du har udvalgt dig, er ikke repræsentativt for den gennemsnitlige undervisningsudgift. Og ligesom der er semestre, der er undergennemsnitlige, er der også semestre, der er meget dyrere end det, der produceres i STÅ-indtægter. En dækkende analyse må nødvendigvis medtage et fuldt forløb (BA eller KA), før den siger noget væsentligt,« sagde han.

Adspurgt om hvorfor det øgede taxametertilskud på knapt 5.000 kroner årligt per studerende, som blev indført i 2010, ikke medførte flere undervisnings- og vejledningstimer, henviste dekanen til en række forhold og understregede behovet for at kigge fremad:

»Det kunne vi tage en lang snak om – fordi de ekstra indtægter i en periode blev negativt opvejet af tilsvarende eller større indtægtsreduktioner på andre budgetlinjer. Der var altså ikke flere midler at disponere over til formålet, når plusser og minusser skulle gøres op. Det sidste års tid er der dog sket det, at vi via ekstra indtægter, effektiviseringer og omlægninger har været i stand til at afsætte væsentligt flere penge til undervisning, samtidig med at vi allerede nu stort set alle steder lever op til kravet om otte timers undervisning på BA-forløb i snit over semestrene og p.t. planlægger et løft til 12 timer i 2014,« sagde dekanen.

»Og det er vel nok så vigtigt at se på, hvad vi gør nu og fremover, som at hænge fast i en forhistorie, vi ikke kan ændre så meget på.«

Penge tilovers til uddannelse

Det er klart nok, at der ikke kan ændres så meget på fortiden, og det er da herligt, at fremtiden ser lysere ud for de studerende.

Jeg kan dog alligevel ikke helt slippe tanken om, at mine taxameterpenge er gået til alt muligt andet end at gøre mig klogere.

For at vende tilbage til det oprindelige spørgsmål om, hvor mine penge blev af i efteråret 2011, er der nu en ting, som står klart. De blev ikke væk, men jeg fik kun begrænset glæde af dem. Ud af de oprindelige 25.000 kr, som hver bestående studerende udløser i taxameter-indtægt, var der kun cirka halvdelen tilbage til vejledning og undervisning. Tallet er endnu mindre, hvis man fraregner undervisningsadministration.

Dette tal er et overslag, da det er svært at beregne helt præcist på grund af vekslende holdstørrelser og undervisernes rettearbejde. Ikke desto mindre giver det et praj om, hvad en humaniorastuderende koster på et semester, hvor det er sparsomt med konfrontationstimer og vejledning på trods af prædikatet ’fuldtidsstudium’ og normeringen på 30 ECTS. Selvfølgelig har institutterne en række udgifter, som taxameterpengene skal være med til at dække ud over konfrontationstimer og vejledning.

Der skal varmes op i lokalerne, bygges til og bygges om, gøres rent og administreres. Alt sammen nødvendigt for at drive et universitet. Man må imidlertid håbe, at der stadigvæk er lidt penge tilovers – og allerhelst gerne flere end på nuværende tidspunkt – til universitetets kerneydelse: uddannelse.

uni-avis@adm.ku.dk