Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Hvor er de fremadrettede arbejdsopgaver, der fik Thomas Højrup fyret?

DEBAT - Dekan Ulf Hedetoft må kunne forklare, hvilken strategi der ligger bag fyringen af landets eneste varige professor i etnologi. Det mener ph.d.-studerende Gry Søbye.

Siden annonceringen af Thomas Højrups fyring har det store spørgsmål været: hvorfor?

Hvilket ræsonnement lå bag fyringen af landets eneste varige professorat i etnologi; en lærestol besat af en anerkendt forsker og underviser, der gennem udviklingen af en særegen etnologisk videnskabsteori, Livsformsanalysen, har bragt den etnologiske faglighed i spil langt uden for fagets rammer.

At afskedigelsen faldt midt i et femårigt, eksternt finansieret forskningsprojekt, hvor Thomas Højrup stod som leder af en fornyet udforskning af livsformer, gør ikke fyringen mere forståelig.

Når man spørger dekanen ved Det Humanistiske Fakultet herom, har svaret været:

1) afskedigelserne er begrundet i økonomiske forhold uden for institutionen,
2) der er tale om en personsag, han ikke kan udtale sig om,
3) der vil fortsat være et professorat på Etnologi.

Det, som forbliver ubesvaret, er:
1) hvilke fremadrettede arbejdsopgaver ledelsen har haft i tankerne, da den foretog en vurdering af medarbejdergruppen ved Etnologi med henblik på at beholde den til de fremadrettede arbejdsopgavers løsning bedst kvalificerede medarbejdergruppe, (her ordret citeret fra afskedigelsesbrevet) samt:
2) hvorfor ledelsen har valgt, at fagets eneste professorat fra d. 30. september 2016, skal være et mso-professorat [Med Særlige Opgaver] i politisk kultur og undervisningsbaseret forskning frem for et ordinært professorat i etnologi?

Når ikke dekanen, Ulf Hedetoft, har villet udtale sig om disse to forhold, selv om han er blevet spurgt op til flere gange (jf. debatterne på Uniavisen.dk), fremkalder det undren.

Det er lettere at lede en professor MSO

Da det er svært at gætte sig til, hvilke ”fremadrettede opgaver” dekanen og den øvrige ledelse har haft i tankerne, er det lettere at se det ledelsesmæssige rationale i at bevare et mso-professoratet frem for det ordinære.

Læs mere:

Etnologis fremtid

I et interview til ForskerForum (30. januar 2013) forklarer daværende Formand for Dansk Magisterforening Ingrid Stage meget klart, hvorfor ledelsen kan have gode grunde til at foretrække mso-professorater:

»Mso’ernes generelle succes overrasker mig alligevel ikke, for uni-ledere markerer generelt en klart langt større interesse for mso’erne end for de ordinære. De vil gerne have ledelsesretten, og den er større over en mso’ end en ordinær! Uni-ledelserne vil helst have den totale fleksibilitet i mso’ernes åremålsansættelse på 5+3 år giver. Ledelserne kan tilmed specialisere stillingsbeskrivelsen, så der skal udføres bestemte opgaver, og bagefter kan ledelsen så fortsætte eller nedlægge …«

I samme interview forklarer Stage, at det ikke var meningen, at mso’erne skulle erstatte oprettelsen af nye, ordinære professorater, ligesom stillingskategorien aldrig var tænkt som et nyt, ekstra karrieretrin, lektoren skulle igennem, før vedkommende kunne blive ordinær professor. Derfor finder hun det vigtigt, at man fortsat kan kvalificere sig og udpeges direkte via fri og selvvalgt forskning og ikke først via specialiserede opgaver – som det er tilfældet med mso’erne.

Der er altså en afgørende forskel på de to stillingsbetegnelser, selv om »en professor mso også er professor,« som dekanen formulerer det i en kommentar på Uniavisen.dk. Den ene er udpeget af ledelsen til specifikke opgaver, den anden har gjort sig fortjent til stillingen udelukkende på baggrund af vedkommendes frie og selvvalgte forskning.

Selv om det etnologiske fagmiljø kan glæde sig over fortsat at have en professor mso i politisk kultur og undervisningsbaseret forskning, er det ikke uden betydning for fagets fortsatte eksistens som særegen videnskabelig retning, at det nu ikke længere bliver repræsenteret af Livsformsanalysens grundlægger, Thomas Højrup, gennem et varigt professorat i etnologi.

Hvad er planen for Etnologi

Det er vigtigt at understrege, at det her ikke handler om, hvorfor ledelsen har valgt at fyre den ene medarbejder frem for den anden. Det handler om, hvorvidt der bag nedlæggelsen af det varige professorat har været en langsigtet strategi for faget. Netop fagets særegenhed og berettigelse som fagvidenskab er et ansvar, Thomas Højrup har taget på sig i kraft af sin stilling som varig professor. Det samme ansvar påhviler hverken en lektor eller en professor mso.

Dertil kommer, at KU ikke må afskedige sin professor i etnologi og efterfølgende oprette og besætte et professorat i etnologi. Det fremgår af Procedure for stillingtagen til – og beslutning om – afskedigelse af varigt ansatte VIP’ere (sagsnotat 7.1.2016 HR Personalejura):

»Det er en af forudsætningerne for afskedigelsens saglighed, at det er dokumenteret, hvordan udvælgelsen er sket, og at den forudgående undersøgelse har ført til, at den pågældende VIP’er er den, som fakultetet bedst kan undvære, samt at denne ikke kan/har kunnet omplaceres til anden ledig stilling på fakultetet. I den forbindelse vil det ikke være sagligt at opslå en ledig stilling, såfremt den VIP’er, som påtænkes afskediget, har tilstrækkelige kvalifikationer til at varetage stillingen, eller ville kunne tilegne sig disse inden for en rimelig tidshorisont.«

Dette er baggrunden for, at der kunne opstå den forestilling, at ledelsen med nedlæggelsen af det varige professoratet havde planer om at ned- eller omlægge faget på sigt. At det ikke forholder sig sådan, gjorde dekanen og Institutleder ved Saxo-Instituttet klart i et indlæg på Uniavisen.dk med titlen: Etnologis fremtid.

I indlægget siger de to ledere ikke noget om deres planer for fagets fremtid. De konstaterer blot, at de ingen planer har om at nedlægge faget, og at faget efter Thomas Højrups afsked vil være bemandet med: én professor, syv lektorer og én adjunkt.

Selv om afskedigelserne er begrundet i institutionens almene forhold, er det stadig dekanen, som har bestemt, hvilke fremadrettede opgaver vurderingen af medarbejdergruppen skulle tage udgangspunkt i.

Han må derfor også kunne redegøre for disse opgaver, dvs. den strategi der har ligget bag nedlæggelsen af professoratet og fyringen af landets eneste varige professor i etnologi, i stedet for at blot at henvise til at: »det er en personsag, derfor kan jeg ikke udtale mig herom.«

uni-avis@adm.ku.dk

Annonce

Seneste