Hvor mange formidlingspoint giver »fuck dig«??

»Bla bla bla bla. Fuck dig.«

Nej, ovennævnte citat stammer ikke fra den danske sangerinde Anna Davids poetiske hit ‘Fuck dig’, men fra lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Sune Auken i Dagbladet Information i sidste uge.

Og det er ikke fordi lektoren, der er kendt for sine studier i Grundtvig og dødedigtning, pludselig har kastet sig over forskning i ungdomssprog.

Udtalelsen skyldes Det Humanistiske Fakultets bestræbelser på at indføre et pointsystem der kan måle forskernes formidlingsaktivitet – altså hvor mange artikler de udgiver, hvor tit de skriver kronikker, og hvor ofte de citeres.

Det har fået en gruppe forskere med Sune Auken i spidsen til at kritisere systemet for kun at måle kvantiteten af formidlingen og ikke kvaliteten. Som Sune Auken udtalte til Information:

»Hvis jeg svarer på en mail fra fru Hansen der ikke kan finde rundt på det lokale folkebibliotek, får jeg point. Også hvis jeg bare skriver ‘fuck dig’. Det giver også point – det er kun formen man er interesseret i.«

Hvordan måler man kvalitet?

Baggrunden for tvisten mellem Det Humanistiske Fakultetet og dets forskere er at de danske universiteter i fremtiden skal konkurrere om de såkaldte basisbevillinger som de modtager fra Videnskabsministeriet.

Ministeriets ide er at de universiteter der laver mest og bedst undervisning og forskning med dertilhørende formidling også skal have flest penge. Det samme princip skal også gælde de enkelte universiteters forskellige institutter imellem:

De der er bedst, får størst del af universitetets samlede kage. Det system har givet en del problemer. For hvordan måler man forskningskvalitet og formidling? Giver det nogen mening at måle kvalitet kvantitativt? Og kan man overhovedet måle forskning ens på tværs af forskellige fagområder og videnskaber? For at afklare disse spørgsmål er Det Humanistiske Fakultet nu kommet med sit eget forslag til hvordan man kvantificerer og måler forskningsformidlingen.

I et høringsudkast foreslår fakultetet at man indfører et pointsystem hvor den enkelte forsker får point alt efter hvordan og hvorhenne han eller hun publicerer sin forskningsformidling.

En lærebog giver således 36 point, et eksternt foredrag 9, en museumsudstilling 12, et tv-interview 3, et blogindlæg 1 og besvarelse af henvendelser fra offentligheden 1/3 point.

Hård kritik

Forslaget har allerede medført heftig diskussion i forskellige forskerforums. Kritikken er specielt gået på to ting: for det første at fakultetet overhovedet indfører et sådant pointsystem i stedet for at gøre oprør mod videnskabsministeriets anvisninger.

Og for det andet at systemet kun måler formidlingskvantiteten og ikke formidlingskvaliteten.

»Der er en underlig måde at måle på – og det forudsætter høj moral hos forskerne,« udtalte fællestillidsmand på Det Humanistiske Fakultet Henrik Prebensen således til Information.

»Hvis du som studerende fik at vide at du blev målt og bestod din eksamen efter hvor mange papirer du afleverede, uden at man så på indholdet – så ville du næppe bruge mange kræfter på at skrive noget fornuftigt ned på de papirer.

Det er en sær måde at lave universitet i verdensklasse og kvalitetsforbedring på.« Det synspunkt bakker Sune Auken op i et læserbrev:

»Problemet er ikke at kategorierne eller pointtallene i dekanatets målesystemer trænger til at blive modificeret, men at hele tankegangen er mislykket. Der kan jongleres med point og kategorier i årtier, det vil stadig ikke give en retfærdig måling. […] En trist artikel honoreres lige med en fremragende. Et meningstomt blogindlæg lige med et gennemarbejdet. Derfor vil systemet i længden tvinge forskerne til at søge mod hurtige kategorier og mod mange enheder, for ellers rammes de på pengepungen.«

Mere nuanceret definition

Dekan for Det Humanistiske Fakultet Kristen Refsing er formand for det formidlingsudvalg der har udarbejdet forslaget, og som udover hende tæller formidlingsvante repræsentanter fra hver af Humanioras institutter.

Udvalgets arbejde har været offentligt tilgængeligt på Humanioras hjemmeside hvor det har været muligt at komme med input og ændringer før forslaget blev sendt i høring.

Ifølge Kirsten Refsing er målet med pointsystemet ikke at forskerne skal registrere alt hvad de laver, men at sørge for at forskernes formidlingsindsats ikke overses når budgettet fordeles. Den eksakte pointfordeling er endnu ikke besluttet, men vil afhænge af hvilken slags formidling man ønsker at fremme.

»Systemet vil belønne de former for formidling som fakultetet i overensstemmelse med sin strategi beslutter at opmuntre – det kunne fx være forskningsformidling via internettet. Dårlig formidling vil naturligvis ikke blive opmuntret,« siger Kirsten Refsing.

Ingen indflydelse

Som svar på kritikken af at fakultetet hellere skulle modsætte sig Videnskabsministeriets ønsker om kvantificerbare målemetoder i stedet for at implementere dem, svarer Kirsten Refsing:

»Videnskabsministeriet er i gang med at indføre en model for fordeling af basismidler mellem universiteterne baseret på undervisning, forskning og videnspredning. Videnspredning måles efter to kriterier: indtjening fra kurser og samarbejde med erhvervslivet og så det lidt diffuse begreb ‘deltagelse i den offentlige debat’. Det var fordi vi vidste at en sådan model var på vej at vi igangsatte arbejdet – først med forskningen og derefter med formidlingen. Vi havde håbet at få indflydelse på hvilke kriterier der ville blive målt efter, men det fik vi altså ikke. Blandt andet har vi klandret Videnskabsministeriet (VTU) for ikke at ville inkludere internetartikler i deres optælling fordi vi synes det er en meget vigtig kommunikationskanal, men VTU mente ikke at det kunne måles ordentligt, og at forskerne ville snyde og oprette nonsens-hjemmesider.«

»Derfor er Det Humanistiske Fakultet nu i gang med at finde frem til en mere nuanceret definition af videnspredning end den VTU har lagt op til, for bedre at reflektere det store arbejde humanistiske forskere udfører for folkeoplysning, med undervisning og i medierne. Det kan ikke defineres så snævert som ‘deltagelse i offentlig debat’,« siger Kirsten Refsing.

Tag selv bord

Om det tilfredsstiller kritikkerne kan kun tiden og høringssvarene vise. Indtil videre har pointsystemet dog vakt lystighed, blandt andet på bloggen ‘Forskningsfrihed?’ hvor Sune Auken i over 15 forskellige blogindlæg under overskriften ‘Tagselvbord’ har skrevet:

»Jeg har nu lavet 13 point i det humanistiske fakultets formidlings”målings”system.«

»Jeg har nu lavet 14 point i det humanistiske fakultets formidlings”målings”system.«

»Jeg har nu lavet 15 point i det humanistiske fakultets formidlings”målings”system.«

Hvilket ifølge det nye pointsystem altså er lige så meget værd som en peer reviewet videnskabelig artikel.

krisped@adm.ku.dk