Hvordan får vi flere til at trives på KU?

Man trives, når man overordnet set er glad for sit liv. Man trives, når man kan udvikle sig, udfolde sine evner samt indgå i og bidrage til fællesskaber. Man kan trives, selvom man oplever perioder med modgang og udfordringer. Det afgørende er, at man kan håndtere den slags perioder.

Sådan lyder Trivselskommissionens forståelse af trivsel. Den gælder både ude i samfundet og inde på universitetet. Vi sad med i kommissionen, og her kommer vi med vores bud på, hvordan vi skal forbedre trivslen internt på KU.

Et bedre sprog for trivsel

En af kommissionens anbefalinger er, at vi skal blive tydeligere i forhold til, hvad vi taler om, når vi taler om trivsel, og at vi skal undgå at sygeliggøre det almindelige.

I diskussionen om unges trivsel har vi ikke været gode nok til at skelne mellem forbipasserende ubehag, længerevarende mistrivsel, udviklingsforstyrrelser og psykisk sygdom. Denne sammenblanding gavner hverken dem, der reelt er syge eller mistrives i svær grad, eller det store flertal, som reelt ikke mistrives, men som fra tid til anden løber ind i udfordringer eller en svær periode, som livet uundgåeligt byder os.

På den ene side skal vi skabe gode – eller mere tålelige – rammer for unge, herunder studerende på KU. Og på den anden side skal vi sætte den enkelte og vores fællesskaber i stand til at tåle mere. Ikke fordi nogen skal lære at tåle det utålelige. Men fordi livet, om vi vil det eller ej, både rummer op- og nedture.

Ansvaret for vores trivsel vil altid være dobbelt. Den enkelte bærer et ansvar for egen trivsel, men dertil kommer, at fællesskaberne – både de små, lokale og det store, samfundsmæssige – bærer et ansvar for at skabe vilkår og rammer for den enkeltes trivsel. Vi betragter derfor grundlæggende trivsel som et fælles anliggende og ansvar.

Mennesker er sociale væsener af natur, der påvirker hinanden og påvirkes af de kontekster og relationer, de indgår i. Trivsel er derfor ikke blot et individuelt spørgsmål, og udfordringerne lader sig ikke løse i siloer.

Vi er hinandens sociale miljø

Vores sociale relationer er noget af det, der har allerstørst betydning for vores trivsel livet igennem. Og vi udgør hinandens studie- og arbejdsmiljø.

Det er en udbredt misforståelse, at alle andre passer bedre ind og har mere tjek på tingene

På KU arbejder vi for at fremme inkluderende læringsfællesskaber med høj uddannelseskvalitet, god studietrivsel og psykologisk tryghed. Et sted hvor alle studerende (og undervisere) føler sig velkomne og trygge, hvor der er plads til forskellighed, hvor man kan dele modgang og tvivlsspørgsmål, og hvor man ikke føler, at man skal vide det hele på forhånd. Det gælder både i forbindelse med undervisningen og i de forskellige studiegrupper.

Derudover kan man engagere sig i forskellige fællesskaber i fritiden. For eksempel i KU Studenteridræt, Studenterhuset eller i det øvrige væld af studenterforeninger vi har på KU, hvor man også kan bidrage som frivillig.

Det er ikke alle, der har lige nemt ved at træde ind i nye fællesskaber. Så lad os åbne vores fællesskaber for hinanden – både de store og de små – og invitere flere med.

Alle kan føle sig udenfor

Nogle trivselsudfordringer kan vi forebygge, før de udvikler sig. Det er forskelligt, hvad vi bliver mødt med af udfordringer, og hvad vi har af ressourcer til at klare de udfordringer, vi står overfor. Og i nogle perioder kan vi bare klare mere, end vi kan i andre.

Sammen kan vi dog altid klare mere, end vi kan hver for sig. Styrken ligger i fællesskabet. Vi opfordrer derfor alle til at spørge sig selv: Hvad kan jeg gøre for at fremme et trygt og inkluderende studiemiljø? Og hvad kan jeg gøre for at hjælpe andre?

På KU søsætter vi snart såkaldte ’belonging-interventioner’, som skal være med til at normalisere, at mange studerende oplever, at de ikke passer ind på studiet – særligt i forbindelse med studiestart eller overgangen fra bachelor til kandidat.

Det er en udbredt misforståelse, at alle andre passer bedre ind og har mere tjek på tingene. Vi skal blive bedre til at italesætte, at det som studerende er helt normalt indimellem at føle, at man mister overblikket. At man kan føle sig ensom eller presset og tvivle på sig selv.

I Studievejledningen kan du som studerende henvende dig med stort og småt og med alle typer udfordringer – faglige, sociale, praktiske og personlige.

Trivsel er ikke en ’ekstraopgave’

En tidssvarende pædagogisk praksis er en af overskrifterne i kommissionens anbefalinger, som vi anerkender, afhænger af konteksten. Dog peger vi på, at der er pædagogiske praksisser, der er bedre end andre, når det handler om at understøtte den enkeltes engagement, kundskabstilegnelse, myndighed og karakterdannelse.

På KU signalerer vi til nuværende og kommende undervisere, at undervisningsopgaven er prioriteret lige så højt som forskningsopgaven. Herunder, at arbejdet med at fremme trivsel ikke er en ekstraopgave, men del af det at bedrive god undervisning, og at faglig og social trivsel er en central forudsætning for at kunne lære.

KU’s pædagogiske læringscentre og strategi om at sikre, at alle undervisere løbende opdaterer deres pædagogiske og didaktiske kompetencer, er vigtige skridt i denne retning. Derudover kan mentorordninger, underviserkontakt, feedback og god vejledning være med til at fremme trivsel og mindske frafald.

Mere søvn, mindre alkohol

På KU arbejder vi på at skabe rammer for et sundt digitalt liv, hvor studerende kan navigere sikkert og ansvarligt på digitale platforme. Det sunde digitale liv handler også om balancen mellem den tid, vi bruger på digitale medier, og den tid, vi bruger på at være til stede i den fysiske verden – og på at bevæge os og på at sove. Både søvn og bevægelse har afgørende betydning for vores trivsel.

Dertil opfordrer kommissionen videregående uddannelser til at tilrettelægge en alkoholfri studiestart, hvis de ikke allerede har det. Og vi opfordrer til at udarbejde og implementere en alkoholpolitik i samarbejde med de studerende.

På KU er vi dedikerede til at fremme trivsel. KU’s næsten 37.000 studerende udgør ikke en homogen gruppe. Livsomstændigheder, udfordringer og ressourcer varierer – og det samme gør graden af trivsel. Det er vigtigt at anerkende denne mangfoldighed og arbejde for at skabe inkluderende og støttende miljøer, så alle studerende på KU kan trives – både når livet er sjovt, og når det er hårdt.

Prorektorens trivselsløfte

Sammen med fem andre universiteter har KU forpligtet sig på at forbedre studerendes trivsel.

Det sker i regi af DJØF’s Trivselsalliance med prorektor Kristian Lauta i spidsen. Alliancen betragter trivsel som en del af universiteternes kerneopgaver og indgik i marts 2024 derfor et fælles trivselsløfte.

Foruden at integrere trivsel i undervisning og studiemiljø, forpligter de seks universiteter sig på løbende at dele deres erfaringer med trivselsarbejdet.