Hvordan lyder en arbejdsuge på 46 timer? Velkommen til fjerde semester på Jura

I september bragte Uniavisen en historie om en underskriftindsamling, der på daværende tidspunkt havde nået mere end 1.000 underskrifter.

Underskriftindsamlingen var en klage mod det obligatoriske bachelorfag tings- og kreditorret (T&K) på jurastudiet, der ved sommerens eksamen havde en dumpeprocent på 27,3 procent. Det skete efter fire år, hvor dumpeprocenten har ligget på 12-18 procent.

»Problemet er ikke de studerende, men strukturelle udfordringer ved fagets indhold, undervisning, eksamen og bedømmelse,« lød argumentet i underskriftsindsamlingen, som var startet af jurastuderende Morten Kromann.

LÆS OGSÅ: Det her er ikke hjertet på jura. Det er snarere læren om ligtorne og nedgroede tånegle

Siden er faget og bedømmelsen blevet taget op til revision hos Studienævnet på Det Juridiske Fakultet, der i øjeblikket er i gang med en dybdegående analyse af faget for at afdække årsager og forbedringspotentialer.

Det fortalte fagleder på T&K og forperson for studienævnet Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen til Uniavisen i september. Det var også her, han sagde, at de studerende ikke bruger den nødvendige tid på faget.

»I slutevalueringerne på faget kan vi se, at flere studerende har afkrydset, at de bruger færre timer, end faget er normeret til. Og så er der jo en risiko for, at man dumper,« lød det fra Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen i september.

Uniavisen er siden blevet bekendt med et regnestykke, der måske forklarer, hvorfor det forholder sig sådan:

Der er forhåbentlig nogle gode begrundelser for, at det ser ud på den måde

Rie Snekkerup, vicedirektør for uddannelse, KU

På fjerde semester af bacheloruddannelsen i jura har de studerende to fag af hver 15 ECTS. Tings- og kreditorret og forvaltningsret, som i foråret 2023 begge var normeret til en arbejdsbelastning på 412,5 timer. Begge fag inklusive eksamen var placeret i uge 6-23, altså en periode på i alt 18 uger.

Det vil sige, at den ugentlige arbejdsbelastning i perioden ligger på 46 timer. Hver uge i 18 uger, vel at mærke.

Uniavisen har kontaktet Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen for at spørge, om det er de studerendes fejl, at de ikke forbereder sig godt nok, når arbejdsbelastningen i perioden overskrider et 37 timers fuldtidsstudie. Han ønsker ikke at udtale sig yderligere på dette tidspunkt.

»Jeg synes ikke, at det er hensigtsmæssigt at fortsætte drøftelsen af faget i Uniavisen, før fagets analyse er færdig og drøftet i studienævnet. Studienævnet er rette forum for denne debat. Studienævnet har demokratisk valgte vip- og studenterrepræsentanter, og det er dem, som først bør have dialogen om faget,« skriver Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen i en mail til Uniavisen.

Er kravene for høje?

Vi har i stedet kontaktet Rie Snekkerup, vicedirektør for uddannelse på Københavns Universitet, for at blive klogere på, om der findes overordnede retningslinjer for studerendes arbejdsbelastning.

»Der er faktisk ingen klare regler på det her område,« siger Rie Snekkerup, som i stedet henviser til nogle overordnede rammer, universiteterne bruger som rettesnor:

Et fuldtidsstudie svarer til 60 ECTS, som udgøres af 1.500-1.800 arbejdstimer på et år. Derudover er det et minimumskrav, at bachelorstuderende i gennemsnit har 12 undervisningstimer om ugen, mens kandidatstuderende minimum har otte. Og endelig har KU besluttet en års- og skemastruktur, som studieadministrationerne skal tilrettelægge undervisning og eksaminer efter.

»Ud fra de parametre er det op til de enkelte studienævn at forvalte og tilrettelægge, hvordan undervisningen skal hænge sammen. Vi har ingen specifikke retningslinjer for, hvor stor eller lille en arbejdsbyrde må være på en uge,« siger Rie Snekkerup.

Det er muligt, at dette jurafag har ramt skævt, og at kravene er for høje

Rie Snekkerup, vicedirektør for uddannelse, KU

Er det studienævnenes ansvar at tilrettelægge undervisningen, så de studerende ikke bliver overbebyrdet i særlige perioder?

»Ja. Sammen med underviserne, selvfølgelig. Og oplever de studerende udfordringer med en meget stor arbejdsbyrde, vil studienævnet skulle evaluere det og diskutere, om man har lagt niveauet det rette sted.«

Hvad tænker du, når du hører, at jurastuderende har en periode på 18 uger, hvor den normerede arbejdstid ligger på 46 timer om ugen i hele perioden?

»Det synes jeg lyder af meget, må jeg sige. Der er forhåbentlig nogle gode begrundelser for, at det ser ud på den måde.«

Er det en for dig velkendt problematik, at det kan være svært at tilrettelægge et studieforløb, så der ikke kommer overbelastning i perioder?

»Det er velkendt, at vi diskuterer de forventninger og krav, vi stiller til de studerende. Indimellem handler diskussionen om, at de studerende er blevet overbebyrdet, andre gange handler den om, at de ikke har nok timer,« siger Rie Snekkerup og fortsætter:

»Det er muligt, at dette jurafag har ramt skævt, og at kravene er for høje. Men vi hører også eksempler på det modsatte, hvor studerende har kunnet gennemføre en uddannelse nærmest uden at dukke op. Det dur bestemt heller ikke. Vi forventer, at de studerende lægger en indsats, der svarer til et fuldtidsstudie.«