Hvordan ser fremtidens karakterskala ud? En favorit tegner sig

Det nuværende karaktersystem skal ændres, det er de fleste enige om. Springene mellem karaktererne 4, 7 og 10 er for store, og karakteren -3 er for hård, lyder nogle af kritikpunkterne.

Spørgsmålet er bare, hvad den skal ændres til.

En ekspertgruppe har undersøgt mulighederne, og den 1. oktober kom de med fire forslag til en ny model.

Den ene ligner den nuværende syvtrinsskala, bare uden karakteren -3 og med mere jævne spring mellem trinene. 0, 2, 4, 6, 8, 10, 12 – ligesom i totabellen.

Den anden har også syv trin, bare fra 0-6.

Den tredje er den gamle trettenskala, der gradvis blev skrottet i 2006 og 2007.

Den fjerde er et pointsystem fra 0-100, som er inspireret af engelske universiteter.

Hvilken model bør politikerne indføre? Det giver ekspertgruppen intet endeligt bud på, så vi har sendt spørgsmålet videre til to forskere, en studerende og en erhvervsorganisation.

Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv. Ser flest fordele ved: Den justerede syvtrinsskala

Hvilken model foretrækker du?

»Vi foretrækker umiddelbart en justering af den eksisterende model (0-2-4-6-8-10-12, red.). Det gør vi af flere årsager. Den er klart lettest at implementere, og vores medlemmer og vores undervisere får nogle karakterer, som de er vant til at navigere i.«

»Den her lille justering kan imødekomme de problemer, den er sat til at løse, og den kan oversættes internationalt. Men vi så gerne, at den blev udvidet med et 12+ for den ekstraordinære præstation.«

Hvorfor?

»Det er fint, at der er en ekstra udmærkelse, fordi der er forskel på, om man har været blandt de bedste ti procent eller den bedste ene procent. Det er ikke afgørende for os, at man kan give 12+ i folkeskolen eller i gymnasiet, men det ville være fint, hvis det blev indført på både erhvervsuddannelser og videregående uddannelser, så studerende kan blive belønnet for at have gjort noget ekstraordinært, og arbejdsgiverne kan se det.«

Der har været snak om, at karakterer skal fylde mindre. Skal de det?

»Jeg tror, det afhænger af, hvor man kigger i uddannelsessystemet. Når det har vist sig, at mange gymnasieelever er mere optaget af karakterer end af at lære noget, så er det i hvert fald et opmærksomhedspunkt, som vi skal tage med videre og overveje, hvordan vi kan gøre op med det. Men inden man kommer med et hurtigt svar, skal vi blive lidt klogere på det.«

»Alle er enige om, at feedback er vigtig, men det er også fint at få et niveau for ens præstation. Jeg tror, at det er ret demotiverende for mange studerende at gå til bestået/ikke bestået-eksamener, for hvorfor så gøre mere end det, der akkurat får en over gærdet? Når der er karakterer, forsøger man at komme længere op i skalaen.«

Camilla Thorgaard, områdechef for Videregående Uddannelse hos Danmarks Evalueringsinstitut, EVA. Ser flest fordele ved: Den justerede syvtrinsskala

Sidste år udgav EVA en evaluering af 7-trinsskalaen, som blev kritiseret på flere punkter. Hvilken af de fire skalaer, der er foreslået, retter bedst op på de problemer, som EVA fandt?

»De imødekommer sådan set alle sammen den evaluering, vi har lavet af 7-trinsskalaen, hvor vi især fremhævede, at -3 kan opfattes uhensigtsmæssigt negativt og de store spring mellem 4, 7, og 10, der kan gøre det svært for de studerende at opleve fremgang.«

»Ekspertudvalget har jo så samtidig været kloge nok til at sige, at det ikke kun handler om selve skalaen, men også om, hvor meget det koster, at ændre den. Det er jo virkelig ressourcekrævende med en helt ny skala, og er de penge ikke bedre brugt et andet sted? Jeg tror, de er bedre brugt på at udvikle et feedbacksystem, der kan ledsage karaktererne.«

»Alt i alt ser justeringen af 7-trinsskalaen (0-2-4-6-8-10-12, red.) ud til at løse problemerne og samtidig være den model af de fire, som er nemmest og billigst at implementere.«

Hvilken rolle tror du, karaktererne spiller for de studerendes følelse af stress og pres?

»Jeg tror, at der er ved at brede sig en konsensus om, at det måske ikke er karakterskalaen i sig selv, der er skyld i den præstationskultur, mange unge oplever, men snarere det, at karaktererne fylder så utrolig meget i dag.«

»Karakterer er jo virkelig en ydre motivation, en belønning for at gøre noget på en bestemt måde. Det kan være meget motiverende for de dygtige studerende med sådan et klap på ryggen og en bekræftelse af ’ja, du er dygtig’, men for dem, der ligger i den anden ende af skalaen har det bare ikke samme effekt. Det er ikke nødvendigvis meningsskabende at lære, hvis du gør det for at opnå et eller andet bestemt resultat.«

Burde vi i virkeligheden bare give langt færre karakterer? 

»Både og. EVA har været med til at evaluere et forsøg, hvor man lod være med at give karakterer i udvalgte 1.g-klasser og på forskellige universitetsstudier. Evalueringen viste, at mange af eleverne følte sig mindre pressede af ikke at få karakterer, men på den anden side så vi, at 80 procent oplevede, at de blev usikre på deres faglige niveau, fordi mange er blevet så vant til at have de her karakterer.«

»På de studier, man har lavet på antropologistudiet på Københavns Universitet og HA( psyk.) på CBS, er oplevelsen, at de studerende savnede karaktererne. Men det er jo også studier med høje adgangskrav, så jeg kunne forestille mig, at karakterer er en ret stor del af deres identitet.«

Mike Gudbergsen, forperson, Studenterrådet på KU. Ser flest fordele ved: Den justerede syvtrinsskala eller 0-6-modellen

Hvilken model foretrækker du?

»Vi foretrækker enten den justerede 12-skala eller 0-6-modellen, fordi de løser nogle af problemerne ved den nuværende karakterskala. Det er for eksempel positivt, at der ikke er nogen minuskarakter, for pædagogisk er det ikke ret meningsfuldt, at man har to dumpekarakterer, og at man derfor kan dumpe ekstra meget.«

Hvorfor så ikke bare sige, at vi går med den justerede 12-skala, så man ændrer mindst muligt?

»Min mavefornemmelse siger også, at det er den, det ender med, fordi den løser problemerne og samtidig er den mindst indgribende.«

Hvad synes du om de to andre modeller?

»Dem vil jeg udelukke. Den eneste grund til, at 13-skalaen stadig rumsterer er vist, at nogen har en nostalgisk opfattelse af den. Der var jo en grund til, at vi skiftede den ud, blandt andet at den er svær at oversætte internationalt.«

»Den britiske model, hvor man tæller point, kan umiddelbart virke retfærdig, og den kunne måske fungere i matematik på gymnasiet eller lignende. Men hvordan skal det praktisk lade sig gøre at give point for fx større opgaver på humaniora? Er din analyse til 67 eller 68 point? Der foretrækker jeg klart en af de to andre modeller.«

Skal man supplere de karakterskalaer med en ekstra karakter i toppen, fx 12+?

»Vi synes ikke, at det er en god ide at indføre 12+, for hvem er det, der har brug for den karakter? Det er måske nogle aftagere i erhvervslivet, der kan håndplukke de ekstraordinært dygtige, men hvis formålet er, at studerende skal lære mere – og det synes vi, det bør være – er der ikke noget behov for den. Det er omvendt bare endnu et konkurrenceparameter, der bidrager til en allerede udbredt præstationskultur.«

»Hvis man skal gøre noget i den retning, kan man genindføre udtalelser på fx specialer, hvor en vejleder kan knytte nogle kommentarer til og forklare, hvorfor det var ekstraordinært, hvis det var det. Det er mere meningsfyldt både for den studerende og for arbejdsgiverne.«

Fylder karakterer for meget i dag?

»Ja, det synes jeg. I dag er det efterhånden normen, at man bare får et tal uden nogen formativ feedback. Du skal faktisk være heldig, hvis du overhovedet skal have en kommentar med på vejen. I den virkelighed er karakterer ikke et særligt godt læringsværktøj. Vi er glade for, at det også er noget, som ekspertgruppen har taget op kritisk og konstruktivt.«

Torben Ægidius Mogensen, Studieleder for bacheloruddannelsen i datalogi ved Københavns Universitet, og ophavsmand til sin egen karakterskala. Ser flest fordele ved: Den justerede syvtrinsskala eller 0-6-modellen

Du har selv fundet på en karakterskala med to dumpekarakterer og tre bestået-karakterer. Udvalget kalder karakteren -3 for demotiverende, men det synes du ikke, den er. Hvorfor ikke det?

»-3 er jo et negativt tal, og det kan måske virke demotiverende, men jeg tror, at det i lige så høj grad kan være et spark i bagdelen til dem, der er langt fra at bestå.«

LÆS OGSÅ: Der er kun brug for 5 karaktertrin, og 2 af dem skal være dumpekarakterer

»Det er min erfaring, at de studerende, der dumper og bagefter kommer og undrer sig over for mig, faktisk ofte er dem, som var meget langt fra at bestå. Der kan det være et godt signal at sende, at de ikke engang var tæt på at bestå, og hvis der kun er én dumpekarakter, som udvalget foreslår, så er det nemt at tro, at de bare var lidt uheldige og ikke behøver gøre noget særligt inden reeksamen. Og så dumper de jo igen.«

Hvilken af de fire skalaer kunne du selv bedst forestille dig at bruge til at give karakterer?

»De to forslag om skalaer med karakterer mellem 0 og 6 eller 0 og 12 er tæt på at fungere, synes jeg, men de to nederste tal skulle være dumpekarakterer i stedet for blot det ene. Jeg bryder mig ikke om 100-skalaen, den er meget detaljeret og de mange trin gør, at der hurtigt kommer inflation i karaktererne. 13-skalaen er jeg heller ikke vild med, jeg synes ikke, der er behov for en exceptionel karakter, som 13 er.«

Hvorfor ikke det?

»Det er unødvendigt. Min erfaring er, at gode studerende vil lave exceptionelle besvarelser, selv om de ikke bliver belønnet med et 13-tal. Faglig motivation er bedre motivation end et tal, oplever jeg, og jeg ser, at fagligt motiverede studerende laver exceptionelle besvarelser selv på kurser, der er bedømt som bestået/ikke bestået. Så som underviser må man stille interessante opgaver, der kan motivere de studerende, i stedet for kedelige huske- eller regneopgaver. Så bliver de motiveret til at levere en høj indsats.«