Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Hvorfor bygger KU meningsløse barrierer mellem fakulteterne?

SYNSPUNKT - På KU har studerende mulighed for at vælge kurser frit - men systemet fungerer ikke. Hvor er det dog synd, at vi på KU spilder tiden med at give os selv og hinanden lov til at følge nogle regler, vi allerede har vedtaget, mener debattøren, som skriver til prorektor for uddannelse Lykke Friis.

Kære Lykke Friis

Hvorfor har jeg som studerende på KU ikke direkte adgang til via Selvbetjeningen på KUnet frit at tilmelde mig et hvilket som helst kursus på KU under den valgfri del af min uddannelse? Hvorfor kræver det en forhåndsgodkendelse?

Vi er ‘Godt på vej mod en KU-ånd’ – ifølge Uniavisen 19. november. Københavns Universitet har gjort en flot indsats for at få samling på tropperne. Vi har fået et indre marked med fælles blokstruktur. Vi har fået et fælles kursuskatalog online, hvor hele kursusudbuddet kan nærstuderes. Der er sågar kommet et kæmpe KU-logo bøjet i neon op på facaden af Panum-bygningen på Blegdamsvej. Der er imidlertid stadig utakt i maskineriet, og jeg håber på, at KU vil gøre sig yderligere bestræbelser på at få skabt ét fælles universitet af sine fakulteter.

På Science holder man såkaldte SPOT-arrangementer, der skal gøre studerende opmærksomme på deres muligheder. Blandt andet kan man gå til arrangementet ‘Brug din Valgfrihed’, hvor man kan erfare, at man frit kan tage sine valgfri kurser på hele KU – der kræves end ikke en forhåndsgodkendelse. Valgfrihed er valgfrihed og kurser er kurser – så længe de allerede har været gennem den omfattende kvalitetskontrol, der hvert år foregår før et kursus indskrives i kursuskataloget. Den proces kan jeg personligt stå inde for, da jeg sidder i mit studiums fagkyndige råd, hvor vi evaluerer kursernes kvalitet.

Virkeligheden er imidlertid en anden, når man forsøger at gøre brug af benævnte valgfrihed. Jeg forsøgte for nyligt at tilmelde mig et kursus på Sund som et af mine valgfri kurser. I første omgang blev min kursusregistrering bremset, da jeg ikke kunne tilmelde mig via KUnet – på trods af at alle kurser er samlet i et centralt katalog. Jeg er indskrevet på Science og har derfor i udgangspunktet kun adgang til Science-kurser fra drop-down menuen på KUnet/STADS.

Næste stop på vejen mødte jeg hos Science Studenterservice. Her blev jeg bedt om at indsende en elektronisk ansøgning om forhåndsgodkendelse af mit kursus. Det gjorde jeg, men jeg synes det er underligt, at KU vælger at spilde sine studerendes og sin administrations tid med at godkende egne kurser til egne studerende – i modstrid med de flotte ord om indre marked og valgfrihed. I lyset af den nye fremdriftsreform kan det ligefrem vække bekymring, hvis det kan føre til, at nogen ikke når at tilmelde sig deres kurser indenfor den berammede tid.

Sagsbehandlerne hos Science Uddannelse fortjener ros – for i mit tilfælde var ventetiden heldigvis ikke for lang. Men jeg skulle selv løbe processen i gang. Mit eksempel er ikke enestående. Jeg kender lige så mange eksempler på dette som jeg har medstuderende der har søgt om optag på ikke-obligatoriske kurser på andre fakulteter, primært Sund. Jeg har ingen eksempler på studerende der ikke har fået forhåndsgodkendt deres kurser – men behandlingstiden har af og til været helt urimelig. Hvor er det dog synd at vi på KU sådan spilder tiden med at godkende os selv og hinanden til det som vi centralt har vedtaget at give lov til.

I første omgang fik jeg følgende at vide af sagsbehandleren: »Du behøver ikke en forhåndsgodkendelse, når kurset skal tælle som et valgfrit kursus og det er inde [sic] for KU.« Men efter at have forhørt mig nærmere hos Science Uddanelse fandt jeg ud af, at det er Sund, der helt ekstraordinært forlanger forhåndsgodkendelser for at have kontrol med hvilke studerende der følger deres kurser.

Med forhåndsgodkendelsen i hånden, blækket var knap tørt, hastede jeg af sted til kursusansvarlige, der sendte mig videre til en kontorfuldmægtig på Sund. Jeg skulle nemlig også søge om optag som meritstuderende på Sund for at komme ind på kurset. Det er ellers en ordning, der er indrettet til optag af studerende fra andre universiteter eller fra det private erhvervsliv. Undskyld mig, men er jeg ikke KU’er?

Jeg ved ikke, hvad der er begrundelsen for alt dette bureaukrati. Det virker som et levn fra engang man søgte at begrænse adgangen til lægeuddannelsen. Men der er ikke (kun) tale om kurser for læger. Og det er ikke Sund, der udfører forhåndsgodkendelsen – det er en ren proformasag hos Science. Så hvem gavner det? Og hvorfor behandles jeg som om, jeg slet ikke var studerende på universitetet? Hvis man vil beskytte kursuspladser til de, der obligatorisk skal tage kurserne, så kan man sætte en adgangsbegrænsning på de, og kun de kurser, hvor det udgør et problem. Kravet om forhåndsgodkendelse er et rudiment fra før fusionen, hvor Farma og dele af Life blev en del af Sund.

Sund er nødt til at blive en del af KU. Der findes ikke længere noget Panum. Der findes intet KVL. Intet Farma. Der findes kun KU og dets fakulteter. Et af disse er Sund, hvor der uddannes læger, tandlæger, klinikassistenter, humanbiologier, veterinærer, folkesundhedsvidenskabere, molekylær biomedicinere, medikoingienører og meget andet godtfolk. Alle disse studerende har en fælles interesse i lægevidenskaben. Nogle af dem er indskrevet på andre fakulteter. Blandt andet er jeg som molekylær biomedicin-studerende indskrevet på Science. Det skal ikke være en hindring for tværfakultære studerende.

Hvad er så vejen frem? I mit konkrete eksempel skal SUND og Science få brudt barriererne ned, så deres studerende frit kan sammensætte det valgfrie kursusudvalg som afspejler deres interesse som vordende eksperter. I et bredere perspektiv skal alle studerende på KU have fri adgang til hele kursuskataloget på alle fakulteter når de via KUnet investerer deres dyrebare, valgfri ECTS-point. Kun på den måde vil der være overensstemmelse mellem visionen, der er er sat med designet teksttype og KU-logo i cyberspace, og virkeligheden, hvor studerende for tiden er kastebolde mellem studieadministrationerne på de enkelte fakulteter. Det vil spare tid, øge kvaliteten af uddannelserne (måske endda gennemførelsen) og det vil øge sammenhængskraften på KU når studerende besøger hinandens fakulteter. Sådan fungerer det på de universiteter i bl.a. England, USA og Canada som KU i sin prisværdige indsats for at blive strømlinet prøver på at komme til at ligne.

Uni-avis@adm.ku.dk

Seneste