Hvorfor er omskæring moralsk forkert?

Mange diskuterer om der bør indføres en mindstealder for drengeomskæring, men er det overhovedet moralsk forkert?

Det lader til, at mange føler, at omskæring er moralsk forkert, men hvis majoriteten udelukkende forbyder et mindretal at udføre deres ritualer på baggrund af en mavefornemmelse, er Danmark ikke længere et demokrati, men et flertalsdiktatur.

LÆS OGSÅ: Enhver humanist må kræve samtykke til omskæring

En oplagt tradition, som jeg kan viderebringe fra min jødiske baggrund, er drengeomskæring

Jeg har altid haft et lille håb om en dag at få mulighed for at stifte familie. Hvis det lykkes, vil jeg være fortaler for, at min ægtefælle og jeg videregiver blot en lille del af hver vores kulturelle traditioner til vores børn. En oplagt tradition, som jeg kan viderebringe fra min jødiske baggrund, er drengeomskæring, da dette til alle tider har stået som et centralt ritual i jødedommen.

Jeg tror hverken på gud eller på de tilhørende myter og legender, og jeg mener, at der i et liberalhumanistisk demokrati bør være en universel moral, som går på tværs af kulturer, religioner og overskrider de enkelte kulturers interne moralsystemer. Så hvordan kan det være, at jeg ikke er klar til at skrive under på, at omskæring er moralsk forkert?

Det skyldes, at jeg endnu ikke har hørt ét godt argument, for hvorfor det er forkert.

Hvis man forbyder omskæring uden et egentligt argument, svarer det til, at en ikke-kristen majoritet i et ikke-kristent samfund forbød julen, fordi majoriteten ikke kunne lide den. Det ville være flertalsdiktatur og ikke demokrati.

Hvorfor er det forkert at omskære?

Man skærer ikke i raske børn

En sætning, der går igen i debatten, er, at det er forkert at skære i raske børn. Princippet lyder fornuftigt ved første øjekast og kan deduceres frem fra følgende præmisser:

a) Man må ikke udsætte et raskt barn for unødvendige risici.

b) Man må ikke udsætte et barn for unødig fysisk smerte eller

c) Man må ikke udføre irreversible kropslige ændringer på et raskt barn. Spørgsmålet er, om majoriteten virkelig overholder deres egne principper, og om disse principper overhovedet bør overholdes?

Risiko

Alt fra mindsket følelse under seksuel aktivitet til mere grundlæggende bekymringer for barnets helbred, vil jeg mene, bør medregnes i spørgsmålet om risici. Selve det moralske princip om, at man ikke må udsætte sine raske børn for unødvendige risici, virker dog ikke som et princip, der bliver overholdt noget andet sted i samfundet.

Vi udsætter vores børn for unødig fare, når vi kører i bil med dem i myldretiden, vi udsætter dem for unødig fare, når vi efterlader dem alene til fester med spandevis af alkohol, og vi udsætter dem for unødig fare, når vi laver legeaftaler for dem under en global pandemi.

Læg mærke til, at jeg med ordet barn, mener børn og unge som ikke er beslutningshabile, og som derfor ikke betragtes som gamle nok til at tage vare på sig selv og har brug for forældrene til at træffe beslutninger på vegne af sig.

Hvis man slet ikke ville udsætte sit barn for risiko, burde man kun tillade sit barn at forlade hjemmet, hvis det er strengt nødvendigt (fx for at gå i skole). Legeaftaler, fester og rejser ville være fortid. Det giver altså ikke mening at dømme handlinger ud fra om de er risikable, men derimod om risikoen ved at udføre handlingen er for høj.

Jeg håber, at fortalere for et forbud giver deres motiver et grundigt eftersyn.

Danmark ville, såfremt risikoen ved at omskære er sammenlignelig med risikoen ved førnævnte aktiviteter, være et flertalsdiktatur, hvis forbuddet blev realiseret, fordi reglerne ville være baseret på majoritetens præferencer og ikke på moralske argumenter. Jeg vil henvise til Sundhedsstyrelsen hvad angår den specifikke risiko. I 2013 konkluderede styrelsen:

»Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ikke er tilstrækkelig sundhedsfaglig dokumentation til generelt at anbefale omskæring af drengebørn. Samtidig er der ikke sådanne risici ved indgrebet, når det foretages korrekt og af kompetente læger, at styrelsen finder anledning til at anbefale et forbud af rituel omskæring af drengebørn.«

Styrelsen for Patientsikkerhed meddelte i 2018, at de bekræfter Sundhedsstyrelsens notat. Jeg kunne altså bedre forstå, hvis debatten handlede om hvorvidt omskæring bliver foretaget under ordentlige forhold, når den bliver foretaget rundt omkring i landet. Derfor er det en skam, at en arbejdsgruppe hvis formål netop var at udforme retningslinjer for rituel omskæring, for nylig blev opløst.

Det lader altså til, at det ville være dobbeltmoralsk af majoriteten at forbyde omskæring med henvisning til princippet om at man ikke må udsætte sine børn for risiko, fordi dette argument kunne anvendes på en lang række forhold, som majoriteten gladeligt støtter. Det er dog forståeligt, hvis der bliver udgivet og diskuteret retningslinjer som kunne minimere risikoen ved omskæring.

Man må ikke udsætte et barn for unødig smerte

Hvad angår princippet om, at man ikke må udsætte sit barn for unødig smerte, er det jo præcis, hvad vi gør,  når vi giver dem øreringe, intimpiercinger, opererer stritører på dem og foretager kønsnormaliserende operationer på dem. Stritøre-operationer er ifølge Sundhed.dk defineret som kosmetisk begrundede, og kønsnormaliserende operationer kan også udføres af kulturelle grunde på interkønnede børn. Begge operationstyper er derfor lige så kulturelt begrundede som omskæring (i modsætning til medicinsk begrundede operationer, som nogen vil betragte som nødvendig smerte).

Det gør ondt at få en ørering, det gør ondt at få opereret ørerne, det gør ondt at få fjernet et kønsorgan, og det gør ondt at blive omskåret. Jeg kan ikke udelukke, at det gør mere ondt at blive omskåret end at få en ørering, men hvad med øre-operationer og kønsnormaliserende operationer, er de mere eller mindre smertefulde end omskæringer?

Ud over at majoriteten selv støtter handlinger, som går imod deres eget princip, så virker det også underligt, at majoriteten definerer unødig smerte som ikke-medicinsk begrundet smerte.

Hvis familien skal på sommerferie til Thailand, skal man lige forbi lægen og havde hele familien vaccineret. Det er naturligvis af medicinske årsager, men der er vel ikke nogen familier, der er tvunget til at tage til Thailand på ferie? Det må altså betragtes som unødig smerte at udsætte sin fireårige datter for at få stukket en nål i sig adskillige gange.

Næste unødige smerte er i flyet, hvor datteren sidder dårligt, hvilke resulterer i rygsmerter. Næste unødige smerte er dårlig mave, idet hun begynder at spise den thailandske mad. Forældrene intenderede på intet tidspunkt at udsætte datteren for smerte, men de var fuldt bevidste, da de købte ferien, om de smerter, den kunne indeholde. Al den unødige smerte kunne være undgået, var familien taget til Bornholm i stedet.

Vi udsætter ofte vores børn for ikke-intenderet, men forventelig unødig smerte og ubehag, det handler blot om at smerten skal være relativt lille i forhold til det pay-out barnet får ved at være udsat for smerten. Det samme er netop tilfældet med omskæring; smerten er lille og kort, men resultatet er et enormt meningsgivende tilhørsforhold til en 3.000 år gammel kultur.

Det lader altså til, at det også ville være dobbeltmoralsk at forbyde omskæring med henvisning til princippet om unødig smerte, fordi dette argument kunne anvendes på en lang række forhold, som majoriteten gladeligt støtter og fordi dette princip er umuligt at overholde i praksis, hvis man vil bevæge sig uden for en dør i løbet af sit liv.

Naturalistisk fejlslutning: At slutte fra er til bør

Nogen tænker måske, at min argumentation bygger på Humes naturalistiske fejlslutning. Hvis flyveøre-operationer og piercing af børn er lovligt, så betyder det ifølge Hume ikke, at de bør være lovlige.

Mine slutninger i ovenstående argument baserer sig derimod på præmissen: Hvis en majoritet opfinder et moralsk princip, bør majoriteten også selv overholde det moralske princip, ellers er landets styreform et flertalsdiktatur.

Jeg ville være villig til at ændre holdning til omskæring, hvis der forelå nogle gode argumenter for det.

Man kan indvende, at blot fordi majoriteten begynder med at gøre omskæring forbudt, betyder det ikke nødvendigvis, at majoriteten ikke forbyder deres egne umoralske handlinger bagefter.

Jeg tvivler dog på, at fx piercinger og stritøre-operationer bliver illegale i nærmeste fremtid, og hvis jeg har ret i den antagelse, betyder det, at et omskæringsforbud ville medføre flertalsdiktatur. For at komme uden om flertalsdiktaturet, kunne majoriteten vælge at feje foran egen dør, før den fejer foran minoritetens.

Irreversible kropslige ændringer på raske børn

Princippet om at man ikke må udføre irreversible kropslige ændringer på et raskt barn, bliver (ligesom smerte-princippet) udfordret af majoritetens egne kulturelt motiverede irreversible kropslige ændringer på børn: flyveøre-operationer, piercinger og kønsnormaliserende operationer af børn. Det ville være dobbeltmoralsk at forbyde omskæring uden også at forbyde disse. Irreversibilitets-princippet medfører dog også to oplagte spørgsmål:

1)     Hvorfor er princippet om, at man ikke må udføre irreversible kropslige ændringer, baseret på den gamle dualisme-myte overleveret af kristendommen, om at der er forskel på krop og sjæl?

2)     Hvorfor er princippet om, at man ikke må udføre irreversible kropslige ændringer baseret på et oldgræsk og kristent princip, om at den naturlige krop er den gode krop?

Det viser sig altså, at dette princip et funderet på to grundlæggende kristne antagelser.

1) Ifølge moderne biologi har mennesket ikke en trans-biologisk-sjæl. Personligheden er i virkeligheden bare noget rent biologisk, og derfor er der ikke forskel på at udføre irreversible kropslige ændringer og irreversible psykiske ændringer på et barn. Du har ikke en krop. Du er en krop. Hvis man socialiserer sit barn i en bestemt retning, er det altså i lige så høj grad en kropslig ændring i hjernen, som hvis man skærer forhuden af. Når forældre lader deres børn passe sig selv, fordi de har travlt med at arbejde, giver det irreversible kropslige mén resten af livet.

2) Umiddelbart er jeg selv stor tilhænger af Aristoteles’ idéer om bl.a. det blomstrende menneske, som nogle mener medfører princippet om, at den naturlige krop er den gode krop. Man kan dog bruge denne blomstringsidé (eudaimonia) på talrige måder, og den behøver ikke understøtte, at omskæring er moralsk forkert. Problemet er blot, at hvis man bruger princippet om at den naturlige krop er den gode krop, så kan man heller ikke tillade, at folk som voksne og habile mennesker bliver omskåret og får diverse skønhedsoperationer, for voksne mennesker bør vel også søge at leve det gode liv (eudaimonia)?

Det ser altså ud til, at dette princip – ud over at ville føre til flertalsdiktatur, hvis det blev brugt til at klassificere omskæring som moralsk forkert – også har en række interne problemer. Hvorfor bygger det primært på den kristne majoritets egne overleverede kulturelle præmisser?

Hvorfor bygger det på en myte, som er decideret falsk og en idé, som er taget ud af den kristne bibel? Hvis man ønskede at ændre princippet, så det ikke bygger på myten om krop/sjæl-dualismen, kunne man vedtage, at det er forkert overhovedet at udføre irreversible ændringer på et raskt barn. Det ville dog resultere i, at forældre heller ikke måtte socialisere deres børn, hvilket selvfølgelig er en umulighed.

Hvorfor er omskæring moralsk forkert?

Jeg håber, at det er tydeligt, at jeg ville være villig til at ændre holdning til omskæring, hvis der forelå nogle gode argumenter for det. 15 ud af 17 rådsmedlemmer af Etisk Råd var i 2018 imod et forbud for rituel omskæring. Enhver fortaler for et forbud bør altså spørge sig selv, hvilke moralske argumenter de har indsigt i eller forstår, som eksperterne ikke kender til eller forstår?

Jeg ser, som 15/17 af medlemmerne af Det Etiske Råd, heller ikke de argumenter som på nuværende tidspunkt eksisterer, som tilstrækkelige til at klassificere omskæring som moralsk forkert.

Jeg håber derfor, at fortalere for et forbud giver deres motiver et grundigt eftersyn. Går du ind for et forbud, fordi du føler, at omskæring er moralsk forkert, eller fordi du har et godt argument for, at det er moralsk forkert? Hvis førstnævnte er årsagen, så lever vi ikke i et demokrati, men i et flertalsdiktatur. Det bør ingen humanist acceptere.