Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Hvorfor skal man undskylde sit uddannelsesvalg over for samfundet?

Klumme — Det er ikke økonomer eller softwareteknologi-ingeniører, der har fostret ideer om etik, menneskerettigheder eller demokrati, og som filosofistuderende er jeg lidt træt af at forsvare mit valg.

NÅR DEN POLITISKE VERDEN skal vurdere hvilke uddannelser der er værdifulde for samfundet, er der kun et parameter der gør sig gældende: Hvor meget kommer du til at tjene, eller rettere: Hvor meget kommer du til at tilføre statskassen? Det betyder, at du er mere værd for samfundet, hvis du har læst BSc in business administration and service management end hvis du har læst et klassisk humaniorafag. Men det er en utrolig unuanceret måde at forstå værdi på, og det ved jeg, fordi jeg læser humaniora.

Hold kæft, jeg ville blive en dårlig ingeniør …

ER DER NOGEN der kender det, at man sidder til en familiekomsammen, og en eller anden onkel eller tante spørger ‘hvad er det nu, du læser?’, og så svarer man etnologi, lingvistik eller noget andet humanistisk, hvor navnet ikke præcis svarer på, hvad man kommer til at lave efter studiet. Det opfølgende spørgsmål er ofte ‘hvad vil du så blive bagefter?’, for man bliver sjældent spurgt om, hvilke dele af studiet der spændende. Onklen eller tanten i dette tilfælde repræsenterer samfundet og samfundets interesser.

SAMFUNDET HAR IKKE lyst til at vide, om der er kvalitet i din uddannelse eller om du udvikler dig som menneske. Samfundet vil helst bare gerne vide hvornår du er færdig, og hvor meget du kommer til tjene. Og hvis du efter studiet er ledig i mere end et par måneder, så burde du nok have taget en anden uddannelse, måske inden for noget økonomi eller jura. Med de uddannelser er det jo heldigvis givet på forhånd, hvad man ‘kommer til at blive’ bagefter. Som humanist føler man ofte, at man nødt til at undskylde over for samfundet, at man har taget netop det uddannelsesvalg.

For et års tid siden udkom Rockwool Fonden med en rapport der viste, at samfundet ville kunne tjene en milliard, hvis 10.000 humanister valgte en teknisk ingeniør-agtig uddannelse i stedet
*

JEG LÆSER FILOSOFI på KU, og det er ren og skær interesse, der gjorde, at jeg valgte at skrive det studie på min prioriteringsliste. Ud over at jeg indimellem skal forsvare mit uddannelsesvalg over for venner, folk på andre studier og en enkelt gang en politiker fra de Konservative, så har jeg også prøvet at skulle forsvare mit valg på nationalt tv. For et års tid siden udkom Rockwool Fonden med en rapport der viste, at samfundet ville kunne tjene en milliard, hvis 10.000 humanister valgte en teknisk ingeniør-agtig uddannelse i stedet.

MIN FØRSTE TANKE, da jeg blev konfronteret med denne rapport var: ‘hold kæft, jeg ville blive en dårlig ingeniør …’, hvis jeg altså ikke var droppet ud af studiet inden da. Ud over det tror jeg slet ikke der er 10.000 ledige ingeniørpladser rundt omkring på landets universiteter, og i sidste ende er den milliard samfundet kunne tjene, vel småpenge i statskassen, der alligevel bare bruges på ligegyldige omfartsveje eller flygtningefængsler. Men rapporten er bare et af mange eksempler på, hvordan der er politisk fokus på at give humanister dårlig samvittighed.

Så længe samfundet kun består af mennesker, er humaniora vigtigere end noget andet.

HVIS MAN TAGER den økonomiske kasket på, så har humaniora et imageproblem. Og vi mangler da helt klart en slags sprog og nogle mere tydelige parametre, der kan beskrive vigtigheden af humaniora i samfundet. Den almene humanistiske dannelse man får gennem vores uddannelsessystem, skal man ikke kun bruge på arbejdsmarkedet, men også som borger i samfundet. Jeg plejer at sige, at så længe samfundet kun består af mennesker, er humaniora vigtigere end noget andet.

DEN VÆRDI HUMANIORA har tilført samfundet, bliver desværre så ofte taget for givet. Når en borger sætter sig ind i sin klimabelastende Mercedes med sin stressfremkaldende iPhone i den ene hånd og en sukkerafhængighedsskabende Cola i den anden, er humanioras betydning for samfundet måske ikke det første, man tænker på. Men det er jo ikke via økonomien eller softwareteknologien, at man har opfundet ideer som etik, menneskerettigheder eller demokrati. Vores lovgivning kommer jo i sidste ende fra vores etiske forståelse.

SOM SAGT LÆSER jeg filosofi, og jeg oplever nogle gange at en person i det ene øjeblik kan sige noget i retning af ‘nådada, uddannet til arbejdsløshed’ om mit uddannelsesvalg for i det næste øjeblik fx at ytre ‘jeg synes sgu det er vigtigt at de ældre får en værdig død, alt andet er ikke retfærdigt’. Til det sidste udsagn får jeg lyst til at spørge: ‘hvad mener du med værdig død og hvordan forstår du retfærdighed?’ Det er med andre ord ganske almindeligt at udtrykke sig filosofisk, men der er ingen, der tænker over det.

JEG TROR, at den dag humaniora bliver underrepræsenteret i samfundet, vil vi det få alvorligere konsekvenser, end jeg kan forestille mig. Eksempelvis er nutidens store klimaudfordring ikke kun et spørgsmål om teknologi, men også om menneskelig adfærd. Så derfor ser jeg ingen grund til at skulle forsvare mit uddannelsesvalg.

Seneste