Hvorfor står der så lidt på siderne i mit tykke kompendium?

Mit kompendium til arabisk propædeutik “Del 2, bind 1, lektion 7-12” er ordentlig moppedreng på i alt 272 sider, og det udgør sammen med sin lige så tykke makker i serien, “Bind 2”, og en række bilag, undervisningsmaterialet til andet semesters kursus i arabisk propædeutik på faget Mellemøstens sprog og samfund.

En ting er, at moppedrengen med sin kampvægt på 1,5 kilo fylder godt i tasken, og sammen med andre tunge bøger samt den låste siddestilling jeg (ligesom alle mine flittige medstuderende) indtager 7-8 timer dagligt, bidrager til seriøse udfordringer for min ryg.

Men det er ikke det, der er det værste. Det værste er, at den i høj grad er med til at bidrage til det kæmpe overforbrug af papir, der sker på vores universitet.

Hvis man åbner den smukke forside, hvorpå der er trykt det fineste arabiske kalligrafi, vil det blive afsløret, hvad der egentlig er synderen.

For hver gang man bladrer, ser man, at der kun er trykt på den ene side, og på en stor del af siderne er der kun en enkelt øvelse, og ja, der er endda sider, hvorpå der kun er trykt et eneste ord.

Hvad med klimaet?

I kølvandet på den internationale klimastrejke den 15. marts vil jeg gerne opfordre til, at vi som internationalt anerkendt universitet, hvor der også bedrives forskning inden for lige præcis områder som klima, bæredygtighed og miljøpåvirkning, herunder ressourcespild, selv går forrest.

Burde vi ikke være de første til at statuere et godt eksempel, ved selv at være med til at reducere de negative miljø- og klimamæssige konsekvenser af vores aktiviteter?

I en rapport af miljøstyrelsen, “Undersøgelse af prisen for det offentliges grønne valg”, der omhandler kommunale, regionale og statslige institutioners konventionelle versus grønne indkøb, kan man læse om papirforbrug og trykte sager.

Der står, at det problematiske ved en tryksag blandt andet omhandler skovbrug, hvor træer, som på trods af at være en fornybar ressource, alligevel bliver ryddet fra store områder, og den vigtige CO₂-neutraliserende skov ikke altid bliver genskabt.

Rydningen skaber problemer for det lokale område, og derudover er der et stort energiforbrug forbundet med fældning og transport af træerne. Hertil kommer de miljøbelastende kemikalier og hjælpestoffer, der tilsættes træfibrene for at skabe papir, og afslutningsvis tilsættes de kemikalier, der bruges ved selve trykningen på papiret.

Til sidst kommer problemet med bortskaffelse. I dag kan kasseret papir godt nok genbruges, men også her kræves brug af yderligere energikrævende processer og CO₂-udledende transport.

Jeg har fuld respekt for, at en del forskning peger på, at indlæring foregår bedst via håndskrevne noter og læsning på trykt materiale, og at mange fortsat ønsker at arbejde på denne måde. Og jeg siger ikke at vi skal gå efter 100 procents digitalisering i alle tilfælde, da ikke alt egner sig til at blive læst på en e-bog.

Men i tilfældet mit kompendium ville jeg være fuldt ud tilfreds med en mindre udgave, frem for på A4, og der måtte meget gerne være trykt på alle sider. Min ryg vil med sikkerhed heller ikke vise andet end lutter lettelse, og taknemmelighed over for et optimeret arabisk kompendium 2.0.

Læs forfatternes svar til Rikke Mathiasen