Hvorfor tilbyder KU’s officielle rejsebureau ikke togrejser?

Inden længe har jeg været ansat som studentermedhjælper ved KU i tre år, hvor min primære opgave har været at lave rejseafregninger for forskerne.

Derfor har det ikke kunnet undgå at springe mig i øjnene, hvor mange af de flyrejser, der bliver taget af KU’s forskere, som kunne have været erstattet af en mere bæredygtig togtur. KU har vage retningslinjer for, hvordan man kan nedbringe udledningen på sine rejser, men ingen konkrete tiltag.

Jeg har udarbejdet fire forslag.

KU’s rejsebureau tilbyder ikke togture

Min leder er begyndt at rejse med tog på de ture, hun kan. Og hun kommer ofte begejstret ind og beretter om smukke togture gennem Europa. Men hun repræsenterer desværre ikke en større bølge på KU. Det er derimod en heldig kombination af, at hun er ekstraordinært socialt bevidst, og at jeg som studentermedhjælper har erfaring med at bestille internationale togture fra mine egne rejser.

LÆS OGSÅ: Selvfølgelig skal KU føre en ambitiøs klimapolitik

Vil man alligevel med toget, må man selv ordne det

KU tilbyder nemlig ingen hjælp til bestilling af togrejser. Det bureau, som alle forskere skal booke deres rejser igennem, Carlson Wagonlit Travel, tilbyder slet ikke at hjælpe med togrejse – eller, det gør de måske for andre organisationer, men ikke for KU. Som forsker bliver man derfor ikke naturligt præsenteret for muligheden for at rejse bæredygtigt.

Vil man alligevel med toget, må man selv ordne det. Der er ingen hjælp at hente, hvis ikke man lige kender en TAP, der er ferm til det med DSB og Deutsche Bahn med videre. Og TAP’er bliver der jo færre og færre af, mens de, som stadig er her, løber hurtigere og hurtigere.

Trumfer forskningen klimahensyn?

At KU stadig ikke har gjort op med overfloden af flyrejser – og ikke engang benytter en leverandør, der understøtter det – er selvfølgelig dybt useriøst for en organisation, der agerer ledende vidensinstitution.

Men måske er det netop den selvopfattelse, der er kernen i problemet: Der hersker en idé om, at det arbejde, der laves ved universitetet, er så vigtigt, at det retfærdiggør den omkostningsfulde rejseform. Det er en idé, vi bliver nødt til at gøre op med.

LÆS OGSÅ: KU’s klimapolitik hæmmer forskningen

Jeg vil gerne slå fast, at jeg selvfølgelig synes, universitet har en meget vigtig rolle som institution for vidensudvikling, og at det er værdifuldt i sig selv, fordi det driver vores samfund fremad. Som humanist vil jeg også slå fast, at al forskning, ikke kun det inden for STEM-fagene, er vigtig. Men skulle man pege på en gren af forskningen, der måske er vigtigere end andet, må det vel være den forskning, der beskæftiger sig med klimaforandringer.

Derfor er det så underligt, at vi ikke gør mere for at efterleve det behov for grøn omstilling, som klimaforskere fra vores egen institution fremlægger. Er forskningen vigtig nok til, at man i tide og utide tager flyet – men ikke vigtig nok til, at man vil lytte til sine forskerkollegers resultater?

Hvis man mener, at ens egen forskning er vigtig nok til at retfærdiggøre en flyvetur – så bør den vel ligeledes være vigtig nok til at tage en arbejdsdag i toget for.

Frivillighed rykker intet

På KUnet (kræver login) kan man læse, at hver KU-enhed skal sætte deres eget mål for, hvordan den vil nedbringe sin CO2-udledning hen mod 2030: »Tanken er, at ledelse og medarbejdere drøfter og beslutter nogle fælles guidelines (dvs. principper eller retningslinjer) for, hvornår det er rimeligt at rejse og med hvilke transportmidler.«

LÆS OGSÅ: KU har vedtaget ny klimamålsætning. »Ambitiøst,« siger ekspert

Pt. lader det til at gå lidt langsomt

Jeg er skeptisk over for den reelle påvirkningskraft, dette materiale vil have. Inden for politik ser vi, at vage målsætninger om at reducere CO2-udledningen hen mod et eller andet tilfældigt år lidt langt ude i fremtiden ikke rigtig rykker noget, og at frivillige aftaler rykker absolut intet. Det virker usandsynligt, at flyrejsekulturen for alvor ændrer sig, før strukturerne for rejsebestilling bliver lavet om, og der kommer nogle bindende krav fra ledelsen, som gælder alle.

Jeg vil derfor fremlægge fire idéer til tiltag, der for alvor kunne rykke på KU’s forbrug af flyrejser.

Fire forslag

1) KU’s officielle rejsebureau skal være ét, der tilbyder togrejser.

2) Der skal fra ledelsens side stilles krav om, at enhver tur, der varer under 12 timer i tog, ikke må tages med fly, medmindre der foreligger en meget god grund til, at det er nødvendigt. Samme retningslinjer skal gælde for besøgende forskere, hvis KU dækker deres rejseomkostninger.

LÆS OGSÅ: Man tager ikke »uden videre« toget i 12 timer

3) Lige nu skal man retfærdiggøre køb af førsteklassesbilletter – det skal laves om, så det altid er tilladt at købe en billet på første klasse, hvis man rejser med tog, så det er lettere at tage arbejdet med i toget.

4) KU skal oprette en enhed, der står for at hjælpe med Zoom (eller tilsvarende program) på alle konferencer, så det er en reel mulighed for udenlandske forskere at deltage i KU’s konferencer uden at rejse hertil. Lige nu er min erfaring, at det varierer meget fra konference til konference, om der tilfældigvis lige er nogen til stede, der har styr på IT.

Jeg har endnu ikke nogen idé til, hvordan længere ture – altså dem, der ikke kan erstattes med togture – skal nedbringes. Men måske kunne disse fire forslag være med til at igangsætte en seriøs overvejelse om, hvordan vi reelt kan reducere universitetets CO2-udledning.

Pt. lader det til at gå lidt langsomt.