Karakterbonussen er død, og retskravet er genfødt

Folketingets partier har 6. december indgået en aftale om »Mere fleksible universitetsuddannelser«.

Aftalen følger det udspil, uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers fremlagde 17. september. Her foreslog han en udvidelse af retskravet til tre år, så det nu bliver muligt at holde en pause og arbejde efter sin bacheloruddannelse – uden at miste sin plads på en korresponderende overbygning.

Retskravet var ellers blevet indskrænket som en del af fremdriftsreformen, således at man som studerende mistede sit krav på at kunne fortsætte på den naturlige kandidatoverbygning til ens bachelor, hvis man ikke startede direkte efter endt BA – en beslutning, der siden har mødt massivt kritik fra studerende, uddannelsesinstitutioner og flere af arbejdsmarkedets parter. Med den nye aftale vil det udvidede retskrav allerede gælde for studerende, der afslutter deres uddannelse i sommeren 2019, skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.

Den nye aftale er guld værd for både de studerende og for universiteterne

Mette Fjord Sørensen, chef for videregående uddannelser og forskning i Dansk Industri

Den nye aftale indebærer også, at hurtigtstartsbonussen afskaffes. Bonussen er blevet kritiseret for at have ført til karakterinflation, for at skabe stress og samtidig ikke have nogen effekt på, hvornår de studerende starter.

Endvidere skal det være lettere at læse på deltid, så man kan arbejde sideløbende med kandidatstudier – og universiteterne skal også have bedre muligheder for at indføre nye etårige kandidatuddannelser.

»Det er rigtig godt, at de studerende nu får større fleksibilitet. Nogle har appetit på at prøve bacheloruddannelsen af på arbejdsmarkedet og blive klogere, mens de har et job. Det kan de nu. Og de kan være sikre på, at der er en plads på universitetet, hvis de vil tilbage til studierne og læse videre,« siger Tommy Ahlers.

Ros og en smule ris

Arbejdsmarkedets parter tager umiddelbart godt imod den nye aftale. Djøf kalder den »kærkomment opgør med et ufleksibelt universitetsuddannelsessystem«, og både Dansk Erhverv og Dansk Industri (DI) følger trop:

»Den nye aftale er guld værd for både de studerende og for universiteterne, som kan bruge de nye muligheder til at tilpasse uddannelserne med viden og erfaringer fra erhvervslivet. Det passer rigtig godt til et hurtigt foranderligt arbejdsmarked,« siger chef for videregående uddannelser og forskning Mette Fjord Sørensen i DI i en pressemeddelelse.

Det lyder måske som en prioritering af uddannelserne, men det er i virkeligheden en spareøvelse

Camilla Gregersen, formand i Dansk Magisterforening, om de nye 1-årige kandidatuddannelser

Mens afskaffelse af karakterbonus og udvidelse af retskravet møder bred opbakning, er der murren i krogene, når det gælder de nye etårige kandidatuddannelser. Uddannelserne skal ifølge aftalen have et tilskud, der er 30 procent højere end de øvrige uddannelser, og ifølge Dansk Magisterforening (DM) vidner det høje taxametertilskud i virkeligheden om, at de nye uddannelser er en camoufleret  spareøvelse:

»Det er tydeligt, at regeringen vil lokke universiteter og studerende til at vælge de etårige uddannelser med et højere taxameter. Det lyder måske som en prioritering af uddannelserne, men det er i virkeligheden en spareøvelse, der går ud på at fjerne udgifter til den toårige kandidatuddannelse. Det højere taxameter er samtidig en ren tilståelsessag om, at de nuværende takster på uddannelserne er alt for lave og tilmed er blevet reduceret de seneste fire år som følge af 2-procentbesparelserne,« siger formand i DM Camilla Gregersen

Lovgivningen forventes at træde i kraft 1. juli 2019. Ifølge ministeriet vil forlængelsen af retskravet gælde for studerende, der afslutter deres uddannelse i sommeren 2019.