Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Inddrag langt flere faktorer ved uddeling af forskningsmidler 

Kronik — Bevillinger bør gå til forskningsgrupper i stedet for den enkelte forsker. Det vil give stærkere forskningshold, hvor de individuelle kompetencer supplerer hinanden.

Succesraten hos en af de største danske offentlige fonde, Danmarks Frie Forskningsfond, var 17 procent i 2018. 71 procent af bevillingsmodtagerne var over 39 år.

En analyse fra Tænketanken DEA og CFA  fra sidste år viste, at 20 procent af bevillingsmodtagerne får cirka 75-90 procent af konkurrenceudsatte forskningsmidler. Det er blandt andet disse tal, der har fået Danish Diabetes Academy til at bede os se på, om det ikke kan gøres bedre.

Det kan det – og med de løsninger, der blev udarbejdet i samarbejde med 46 forskere (overvejende ph.d.’er og postdocer), kan vi ikke blot fordele forskningsmidlerne bedre, vi kan også skabe et værktøj, der kan bruges bredere, fx til at sammenligne ansøgere i forbindelse med ansættelser.

Fem forskningskulturelle udfordringer og løsninger

Vi har i alt udarbejdet løsningsforslag på fem udfordringer i forskningskulturen. Arbejdsmetoden var, at en organisationskomite under Danish Diabetes Academy opstillede fem overordnede forskningskulturelle udfordringer, som deltagerne i akademiets vinterskole blev bedt om at finde løsninger på. Hver deltager skulle tage stilling til en af udfordringerne og supplere sin egen mening med tre kollegers holdninger: Kollegerne skulle være fra ph.d.-studerende til professorniveau. Det betyder, at løsningsforslagene oprinder fra cirka 200 forskere.

På vinterskolen samlede vi forslagene, og herunder har vi inddraget et udpluk af udfordringerne og et resume af vores løsningsforslag:

Mere anerkendelse og fairness

Hvordan kan vi give forskere anerkendelse for alle deres kompetencer og have en mere fair fordeling af forskningsmidler?

Vores konkrete forslag er at flytte fokus fra de mest brugte nuværende kriterier: Antal videnskabelige artikler forskerne har publiceret; hvilke tidsskrifter de er i, og hvor succesfulde forskerne tidligere har været med at hente forskningsmidler hjem.

Denne bedømmelse er problematisk, da den forsimpler, hvad det vil sige at være en god forsker, og den underkender den store rolle, teamwork har i dag. En bedre tilgang vil være at inddrage langt flere faktorer end hidtil. Disse faktorer kunne inkludere vigtige professionelle kompetencer inden for vejledning, mentorskab, undervisning, offentlig formidling, projektledelse, samarbejde og specialiserede kompetencer, som blandt andet inkluderer specialistviden inden for statistik, programmering og eksperimentelle metoder.

Vi skal ikke bare publicere, men også citere negative data og anerkende dem.
*

Denne fremgangsmåde kan som nævnt også bruges bredere, fx til at sammenligne ansøgere i forbindelse med ansættelser samt at gøre mængden af kompetencer i en forskningsgruppe mere differentieret. Den vil dermed også kunne bruges til at sammensætte et stærkere forskningshold, hvor de individuelle kompetencer supplerer hinanden.

Implementering af en sådan evalueringsmodel vil tage tid og kræve udvikling og testning. Men den vil kunne bruges som et standardværktøj i forbindelse med både ansættelser og uddeling af forskningsmidler.

Et andet forslag til at opnå en anden fordeling af forskningsmidler er at uddele midler til forskningshold frem for individer. Herved overses de unge forskere ikke. De får derimod anerkendelse for deres andel i projektet og et mere solidt grundlag at bygge deres videre forskning på.

Øg offentlighedens tillid til forskning

I en undersøgelse foretaget af YouGov for Uddannnelses- og Forskningsministeriet i 2017 blev 1.007 danskere spurgt til deres interesse i forskning og deres tillid til kommunikation af forskningsresultater. 82 procent havde kun i nogen, ringe eller slet ingen grad tillid til, at medierne rapporterer videnskabelige data på en retvisende måde, mens to ud af tre dog stadig havde en stor grad af tillid til universitetsforskere.

Debat

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribenternes egen holdning.

Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.

Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.

Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.

Hvad kan vi gøre? Først og fremmest er det utroligt vigtigt, at 1) journalister uddannes i at tolke og formidle forskningsresultater retvisende, så fejlfortolkninger undgås og at 2) børn allerede i folkeskolen i større grad bør undervises i kildekritik, statistik og den videnskabelige metode.

Forskerne og universiteterne skal også selv på banen. Vi skal have mere direkte interaktion, forsker og borger imellem, og forskere skal også trænes i at samarbejde med journalister. Denne kommunikationstræning kunne blive en obligatorisk del af ph.d.-uddannelsen.

Derudover kan fakulteter på de enkelte universiteter holde flere åbent hus-arrangementer, hvor offentligheden inviteres ind bag dørene for at se laboratorierne, lære om den forskning der foregår, og møde menneskene bag forskningen.

Publicer negative resultater i højere grad

Vi diskuterede også andre væsentlige aspekter, der er nødvendige for at ændre forskningskulturen til det bedre.

Eksempelvis har såvel videnskabelige tidsskrifter som forskere en tendens til primært at publicere positive fund. De negative fund, som ikke finder nogen effekt, har sværere ved at blive optaget i tidsskrifterne. Hvilket tilsammen skaber publiceringsbias, som potentielt skævvrider vores opfattelse af et forskningsfelt.

Vi skulle starte med at omfavne de negative fund. De er jo værdifulde for os.

Vi kunne begynde med at arbejde efter en ny model, hvor man formulerer en hypotese, skaber resultaterne og publicerer dem, uanset om de er positive eller negative. Og vi skal ikke bare publicere, men også citere negative data og anerkende dem. Hvis vi vil ændre kulturen i vores verden, skal vi starte med at ændre vores syn på disse fund, og hvordan vi reagerer og taler om studier, der ikke bekræfter hypotesen.

Læs artiklen her.

Alle deltagerne i Danish Diabetes Akademis vinterskole 2019 er krediteret som forfattere. Med i organisationskomiteen – referenterne af løsningsforslagene – er Maria Hauge Pedersen, postdoc, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet; Sara Lind Jepsen, postdoc, Biomedicinsk Institut og Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet; Kaja Plucinska, postdoc, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet; Gretchen Repasky, ph.d., chefkonsulent, DanStem, Københavns Universitet. Du kan se det fulde overblik over de udfordringer, vinterskolens deltagere diskuterede her.

# Skriv kommentar
Del

Deltag i debatten

Seneste