Innovation bliver obligatorisk på Medicin: »Det er supervigtigt, at læger fremover ved, hvad det kræver at realisere en god idé«

Muligheden eksisterende ikke.

Da hjerneforsker Louise Møller Jørgensen for små ti år siden testede, hvordan elektrostimulation påvirker aktiviteten i forskellige regioner i hjernen, havde hun brug for at undersøge, hvordan den bioelektronisk medicin virker i hjernen, så man kunne se ændringerne i hjernens aktivitet. Og den mulighed fandtes ikke.

»Det svarede til at behandle folk med insulin mod sukkersyge uden at have et apparat, der kan måle blodsukkerværdien,« siger Louise Møller Jørgensen.

Det blev startskuddet til, at Louise Møller Jørgensen sammen med professor Carsten Thomsen fra Radiologisk Klinik og forskningsingeniør Anders Ohlhues opfandt et system, der kan give elektrostimulation til en patient, som ligger i en MR-scanner.

Opfindelsen viste sig at være så banebrydende, at den i dag er patenteret.

»Et patent er jo ikke noget værd i sig selv. Det er jo bare en tilladelse på en lap papir. Det er selve opdagelsen og nyttiggørelsen af den, der er vigtigt. Og det var ikke en let opdagelse, men den har vist sig at være en schweizerkniv til ny viden og et kæmpestort gennembrud,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Tre grunde til at sætte intellektuelle rettigheder på skemaet 

Egne erfaringer gav idé til kursus

For det handler først og fremmest om vejen, understreger Louise Møller Jørgensen.

Louise Møller Jørgensen og de to medopfindere er mønstereksempler på, hvordan man går fra at have en god idé til at løse en udfordring fra virkeligheden – til at opfinde en løsning, der er til glæde og gavn.

Vi beder ikke alle fremtidens læger om at gå ud og opfinde noget. Men de skal alle vide, at det er en mulighed

Louise Møller Jørgensen, neurokirurg og hjerneforsker

Hun ville imidlertid gerne have haft en viden om, hvad det kræver at give en idé luft under vingerne, inden hun kastede sig ud i at være entreprenør.

»Læger i dag har nok en naiv forestilling om, at når man har brugt sin viden til at udtænke, opfinde og teste en løsning, så er der nogle andre, der griber bolden og løber med den, så det kan komme ud og gøre nytte.«

Sådan er det bare ikke.

»Vi har været igennem alle mulige godkendelsesprocesser og kriterier. Og foran ligger der stadig en slagmark af udfordringer. For at vi kan få udbytte af opfindelsen, har vi været nødt til at lave en startup virksomhed, så opfindelsen kan komme ud i det virkelige liv på hospitalerne. Og det er ikke nemt. Jeg er jo forsker og læge, jeg er ingen forretningsmand.«

Netop disse erfaringer og bump på vejen har Louise Møller Jørgensen taget udgangspunkt i for at få innovation på skemaet på medicinstudiet, så det kan komme patienter, sundhedssektoren og samfundet til gode.

»Alle medicinstuderende lærer om nyrerne, selvom det jo er de færreste der bliver nefrolog. Men alle læger skal have viden om, hvad nyren betyder for kroppen, og at organismen ikke kan klare sig, hvis den svigter,« siger Louise Møller Jørgensen og fortsætter:

»På samme måde er det supervigtigt, at læger fremover ved, hvad innovation er, og hvad det kræver at realisere en god idé. Vi beder ikke alle fremtidens læger om at gå ud og opfinde noget. Men de skal alle vide, at det er en mulighed.«

Skal vække den lille opfinder i maven

Som medicinstudiet er bygget op i dag går studietiden med skoling i basalfag og træning ude i klinikkerne, forklarer Louise Møller Jørgensen, der håber, at innovation på skemaet fremover kan give de studerende mod til at turde gå i gang med entreprenante tanker til gavn for sundhedsvæsnet.

Hun har været engageret i udviklingen af faget på Københavns Universitet gennem sin tid som klinisk lektor med funktion som innovationsambassadør på Institut for klinisk medicin på SUND.

Derfor satte hun sig sammen med lektor på BMI SUND, Lærke Smidt Gasbjerg, til at udarbejde et forslag til, hvordan et konkret kursus i innovation kunne se ud.

»Og det har studienævnet lykkeligvis godtaget, så nu sidder vi begge med professor Mette Rosenkilde på BMI og laver målbeskrivelser, kursusbeskrivelser, indhold til ekskursioner, så de studerende kommer ud af hytten og får syn for kommercialisering af lægemidler og teknologi ude på virksomheder og i entreprenørmiljøet tæt på os,« fortæller hun.

Trine Winterø, der er prodekan for innovation og samfundsrelationer på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på KU har de seneste år arbejdet for at fremme innovationen på fakultetets uddannelser.

»Vi stolte af, at det bliver et obligatorisk fag på medicin, så vi kan give studerende redskaberne til at forfølge det spor,« siger hun og fortæller, at begejstringen for at kunne udbyde faget er særligt stor, da KU ikke har lige så meget erfaring i at arbejde med innovation som mange andre danske universiteter.

Men behovet er stort.

»Sundhedssektoren er presset, og derfor skal vi som universitet også bidrage til at klæde lægerne på, så de for eksempel kan finde løsninger, der i sidste ende er med til at skabe luft i forhold til finansiering af velfærdssamfundet.«

»På medicin kommer innovation til at handle om, hvordan man kan udvikle lægemidler og udstyr, hvordan lægerne støtter i processen, og så er der alt det, der kommer under markedsføring som finansiering og jura.«

Det skal være attraktivt at være opfinder

Hjerneforsker Louise Møller Jørgensen håber også, at det nye fag vil bidrage til, at opfindere bliver anerkendt for deres nytænkning.

»Som det er i dag, bliver læger og forskere ikke tilstrækkeligt belønnet eller anerkendt, hvis man opfinder en løsning. Man får anerkendelse for at undervise, for at hive midler hjem og for at publicere forskning. Men det kæmpe arbejde, der lægger i at innovere og få noget ud til samfundet, som andre kan få gavn af, tager tid fra forskning og kliniske opgaver, og det er ikke særlig attraktivt,« fortæller hun.

»Og så er der mange, der ikke gør det, fordi det er for tidskrævende, og man sakker bagud på publikationer. Så jeg tror at en systemisk integreret innovationsforståelse på studiet vil skabe større incitament til at løfte forskningen over i innovation.«