Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Studieliv
Innovation — Fremtidens læger skal vide, hvordan man går fra idé til konkret løsning. Derfor skal medicinstuderende fremover undervises i innovation. En af idékvinderne er neurokirurg og opfinder med eget patent Louise Møller Jørgensen.
Muligheden eksisterende ikke.
Da hjerneforsker Louise Møller Jørgensen for små ti år siden testede, hvordan elektrostimulation påvirker aktiviteten i forskellige regioner i hjernen, havde hun brug for at undersøge, hvordan den bioelektronisk medicin virker i hjernen, så man kunne se ændringerne i hjernens aktivitet. Og den mulighed fandtes ikke.
»Det svarede til at behandle folk med insulin mod sukkersyge uden at have et apparat, der kan måle blodsukkerværdien,« siger Louise Møller Jørgensen.
Det blev startskuddet til, at Louise Møller Jørgensen sammen med professor Carsten Thomsen fra Radiologisk Klinik og forskningsingeniør Anders Ohlhues opfandt et system, der kan give elektrostimulation til en patient, som ligger i en MR-scanner.
Opfindelsen viste sig at være så banebrydende, at den i dag er patenteret.
»Et patent er jo ikke noget værd i sig selv. Det er jo bare en tilladelse på en lap papir. Det er selve opdagelsen og nyttiggørelsen af den, der er vigtigt. Og det var ikke en let opdagelse, men den har vist sig at være en schweizerkniv til ny viden og et kæmpestort gennembrud,« siger hun.
LÆS OGSÅ: Tre grunde til at sætte intellektuelle rettigheder på skemaet
For det handler først og fremmest om vejen, understreger Louise Møller Jørgensen.
Louise Møller Jørgensen og de to medopfindere er mønstereksempler på, hvordan man går fra at have en god idé til at løse en udfordring fra virkeligheden – til at opfinde en løsning, der er til glæde og gavn.
Vi beder ikke alle fremtidens læger om at gå ud og opfinde noget. Men de skal alle vide, at det er en mulighed
Louise Møller Jørgensen, neurokirurg og hjerneforsker
Hun ville imidlertid gerne have haft en viden om, hvad det kræver at give en idé luft under vingerne, inden hun kastede sig ud i at være entreprenør.
»Læger i dag har nok en naiv forestilling om, at når man har brugt sin viden til at udtænke, opfinde og teste en løsning, så er der nogle andre, der griber bolden og løber med den, så det kan komme ud og gøre nytte.«
Sådan er det bare ikke.
»Vi har været igennem alle mulige godkendelsesprocesser og kriterier. Og foran ligger der stadig en slagmark af udfordringer. For at vi kan få udbytte af opfindelsen, har vi været nødt til at lave en startup virksomhed, så opfindelsen kan komme ud i det virkelige liv på hospitalerne. Og det er ikke nemt. Jeg er jo forsker og læge, jeg er ingen forretningsmand.«
Innovation på skemaet
Kurset er endnu ikke færdigudviklet, men det kommer til at ligge sammen med farmakologi på femte semester på bacheloren. Faget bliver udbudt på den nye medicinuddannelse, som de studerende første starter på medio 2024
Netop disse erfaringer og bump på vejen har Louise Møller Jørgensen taget udgangspunkt i for at få innovation på skemaet på medicinstudiet, så det kan komme patienter, sundhedssektoren og samfundet til gode.
»Alle medicinstuderende lærer om nyrerne, selvom det jo er de færreste der bliver
»På samme måde er det supervigtigt, at læger fremover ved, hvad innovation er, og hvad det kræver at realisere en god idé. Vi beder ikke alle fremtidens læger om at gå ud og opfinde noget. Men de skal alle vide, at det er en mulighed.«
Som medicinstudiet er bygget op i dag går studietiden med skoling i basalfag og træning ude i klinikkerne, forklarer Louise Møller Jørgensen, der håber, at innovation på skemaet fremover kan give de studerende mod til at turde gå i gang med entreprenante tanker til gavn for sundhedsvæsnet.
Hun har været engageret i udviklingen af faget på Københavns Universitet gennem sin tid som klinisk lektor med funktion som innovationsambassadør på Institut for klinisk medicin på SUND.
Holdets opfindelse
En MR-scanner kan producere dynamiske billeder af elektrostimuleringens effekt i hjernen. MR-scanneren har imidlertid et magnetfelt, der er 60.000 gange så kraftigt som jordens magnetfelt.
Inden opfindelsen, har MR-scannerens kraftige magnetfelt ødelagt alle forsøg på at lede elektriske signaler ind og ud af scannerrummet.
Opfinderholdet har bygget et nyt, meget lavteknologisk system fra bunden, og blandt andet ved at bytte MR-scannerens elkabel ud med et lyslederkabel kan de nu monitorere hjernens aktivitet uden signalforstyrrelser, mens de er i gang med en elektrostimulerende behandling.
Derfor satte hun sig sammen med lektor på BMI SUND, Lærke Smidt Gasbjerg, til at udarbejde et forslag til, hvordan et konkret kursus i innovation kunne se ud.
»Og det har studienævnet lykkeligvis godtaget, så nu sidder vi begge med professor Mette Rosenkilde på BMI og laver målbeskrivelser, kursusbeskrivelser, indhold til ekskursioner, så de studerende kommer ud af hytten og får syn for kommercialisering af lægemidler og teknologi ude på virksomheder og i entreprenørmiljøet tæt på os,« fortæller hun.
Trine Winterø, der er prodekan for innovation og samfundsrelationer på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på KU har de seneste år arbejdet for at fremme innovationen på fakultetets uddannelser.
»Vi stolte af, at det bliver et obligatorisk fag på medicin, så vi kan give studerende redskaberne til at forfølge det spor,« siger hun og fortæller, at begejstringen for at kunne udbyde faget er særligt stor, da KU ikke har lige så meget erfaring i at arbejde med innovation som mange andre danske universiteter.
Men behovet er stort.
»Sundhedssektoren er presset, og derfor skal vi som universitet også bidrage til at klæde lægerne på, så de for eksempel kan finde løsninger, der i sidste ende er med til at skabe luft i forhold til finansiering af velfærdssamfundet.«
»På medicin kommer innovation til at handle om, hvordan man kan udvikle lægemidler og udstyr, hvordan lægerne støtter i processen, og så er der alt det, der kommer under markedsføring som finansiering og jura.«
Hjerneforsker Louise Møller Jørgensen håber også, at det nye fag vil bidrage til, at opfindere bliver anerkendt for deres nytænkning.
»Som det er i dag, bliver læger og forskere ikke tilstrækkeligt belønnet eller anerkendt, hvis man opfinder en løsning. Man får anerkendelse for at undervise, for at hive midler hjem og for at publicere forskning. Men det kæmpe arbejde, der lægger i at innovere og få noget ud til samfundet, som andre kan få gavn af, tager tid fra forskning og kliniske opgaver, og det er ikke særlig attraktivt,« fortæller hun.
»Og så er der mange, der ikke gør det, fordi det er for tidskrævende, og man sakker bagud på publikationer. Så jeg tror at en systemisk integreret innovationsforståelse på studiet vil skabe større incitament til at løfte forskningen over i innovation.«