Institutleder: Fremtiden har hårdt brug for geologer

Tusindvis af håbefulde unge har netop taget plads i auditorierne på landets universiteter for at begynde en uddannelse. En uddannelse, som vil give dem vigtige kompetencer og sætte retning for deres professionelle liv. Men også kompetencer, som samfundet har brug for i sin stræben efter at gøre jorden til et bedre sted at være, forbedre menneskers livsvilkår og sikre en mere retfærdig fordeling af ressourcerne. Og der er nok at tage fat på.

Selv om den svenske læge og forfatter Hans Rosling i sin bog Factfulness argumenterer for, at det ‘går den rigtige vej’ på rigtig mange områder, og at Jorden faktisk er blevet et bedre sted at leve for en stor del af befolkningen, så er verden udfordret i en grad, der kun kan vække bekymring for fremtidige generationers muligheder.

Klimaforandringerne og de løsninger, som er påkrævet for at løse dem, taler deres tydelige sprog. Og klimaet er endda kun ét af de områder, som FN adresserer i sine 17 mål for bæredygtig udvikling, de såkaldte SDGer.

Derfor er de unge, der nu tager plads på universiteternes bænkerækker meget betydningsfulde, fordi det bliver dem og deres kompetencer, der skal være med til at løse klodens udfordringer. Og de strømmer heldigvis til, smilende og fulde af forventning, men også målrettede og fulde af ansvarlighed og med et brændende ønske om at gøre en forskel inden for netop deres interessefelt. De vil faktisk gerne bidrage til at ‘redde’ verden.

Er faget tilsværtet af olie og gas?

Men interessen er ikke lige stor alle steder, heller ikke på områder som faktisk er vigtige. Vi har således det seneste år set en halvering i antallet af unge der søger ind på geologiuddannelsen på Københavns Universitet, og en lille rundspørge til kollegerne på andre universiteter i både Danmark og udlandet viser præcis den samme udvikling.

Hvorfor vælger de unge en uddannelse i geologi fra?

Hvorfor vælger de unge en uddannelse i geologi fra? Vi ved det ikke og vi kan desværre ikke spørge dem – fordi de jo netop har valgt os fra. Men vores egen fornemmelse på Københavns Universitet er, at de ser geologerne som en del af problemet med fossile brændsler og forurening, og at de ikke vil identificere sig med en fossil fremtid.

Jeg kan ikke fortænke de unge i at tænke, som de gør. Deres billede af geologer som samfundets ultimative forurenere kommer jo et sted fra. Og hvis vi på universiteter og i de relevante sektorer i samfundet ikke giver et mere retvisende og moderne billeder af, hvad geologer laver, er det ikke mærkeligt, at de går andre steder hen.

Geologer en del af løsningen

Dilemmaet er imidlertid, at geologer beskæftiger sig med alt muligt andet end at finde og udvinde olie, og at fremtiden har hårdt brug for geologiske kompetencer. Geologerne er en del af løsningen på klimakrisen, når de fx arbejder med bæredygtige løsninger på energi, beskyttelse af grundvand, efterforskning af råstoffer, udvinding af mineraler, sand og grus, planlægning af havvindmølleparker, kystbeskyttelse, udvikling af bæredygtige byer og infrastruktur.

Geologiske kompetencer indgår i et væld af samfundsmæssige aktiviteter, der skal bidrage til en bæredygtig udvikling, og vi får brug for unge mennesker med den slags kompetencer. De udfordringer, som vi skal løse, er særdeles komplekse, og vi har brug for unge mennesker med nye ideer, en dyb forståelse af jordens historie og evne til at samarbejde på tværs af fagområder. Og det er netop sådanne kompetencer, vi på Københavns Universitet giver de geologistuderende i dag.

Geologi er et fantastisk spændende fagområde og et perfekt sted at starte, hvis man har interesse for naturgrundlaget og har et brændende ønske om at gøre en forskel for en bedre og mere bæredygtig fremtid.