Institutledere afviser lønloft

Videnskabsministeriet har indført en maksimumgrænse for institutledernes løn, men det gør det nærmest umuligt for universiteterne at tiltrække nye, kvalificerede institutledere.

Flere institutledere på Københavns Universitet slår fast at de i hvert fald ikke havde søgt jobbet hvis de højest kunne opnå en løn på mellem 565.000 og 705.000 kroner årligt som ministeriet dikterer. De bedst lønnede institutledere på KU får i øjeblikket 900.000 kroner.

»Jeg ville i så fald ikke have drømt om at søge stillingen, og jeg tror slet ikke universiteterne vil kunne rekruttere folk udefra til lederposter hvis det er lønniveauet. Det vil blive opfattet som en retrætepost eller som udtryk for at du har en meget god grund til at søge væk fra dit job i en fart hvis du er villig til at gå så meget ned i løn. Det kan ingen leve med karrieremæssigt,« siger Peder Andersen, institutleder på Økonomisk Institut.

Han skiftede selv fra en stilling som sekretariatschef i Det Økonomiske Råd for fire måneder siden hvor han fik omkring 900.000 kroner i årsløn. Han får stort set det samme på KU, men til gengæld er han ikke længere tjenestemandsansat, men har en tidsbegrænset kontrakt. Økonomisk Institut har 40 videnskabelige medarbejdere, så med de nye retningslinjer ville han få maksimalt 635.000 kroner årligt.

Pose og sæk
Carsten Geisler, leder på Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi, kommer fra en stilling som professor samme sted. Han havde ikke skiftet livet som fuldtidsforsker ud med dynger af administrativt arbejde hvis lønnen var som Videnskabsministeriet nu siger. »Jeg vil ikke være institutleder for en krone mindre. De vil have fagligt kompetente ledere som professorer eller lektorer der samtidig skal have dokumenteret ledelseskompetence og være dygtige administratorer. De vil have i pose og sæk, men ikke betale, så jeg siger op hvis de justerer på lønnen,« siger Carsten Geisler. Han får omkring 200.000 kroner ekstra brutto årligt i forhold til minimumslønnen som professor. Det betyder at han får udbetalt 5.000 kroner ekstra om måneden ved at være institutleder, og hvis det beløb bliver sat ned, mener han ikke det vil være det kæmpe ekstra arbejde værd.

Lektor Bente Holmberg fra Nordisk Forskningsinstitut er med en årsløn på 646.000 kroner den dårligst betalte institutleder på KU. Hun ville få 81.000 kroner mindre årligt med de nye retningslinjer. »Jeg syntes egentligt lønnen var fair nok da jeg sagde ja -fordi det er et mindre institut uden studieadministration, men jeg må sige der har været mere at lave end jeg havde troet. Jeg er nok en af dem der ikke tænker så meget over hvor lang tid jeg bruger på mit arbejde, men jeg kan helt sikkert ikke blive ved med at løbe så hurtigt,« siger hun.

Selvmodsigende
Sine Sunesen, formand for Akademikernes Centralorganisation, kalder lønloftet for »barokt,« og hun har derfor skrevet til statsministeren om spørgsmålet. »Jeg har en ubehagelig fornemmelse af at det hænger sammen med den klassiske tænkning i forhold til lønstyringen i det offentlige hvor logikken var at jo længere væk fra ministeren man sad, desto lavere løn,« skriver AC-formanden.

Formand for Rektorkollegiet Jens Oddershede opfordrer staten til helt at blande sig uden om og lade universiteterne suverænt bestemme hvor meget de vil betale deres institutledere. »Et væsentligt formål med universitetsloven var at skabe en professionel fuldtidsledelse, og det harmonerer meget dårligt med at man indfører et lønloft der betyder at en professor ingen lønfremgang har ved at blive institutleder,« siger han.

Rektorlønninger næste skridt?
Noget tyder på at Videnskabsministeriet også er ude efter rektorernes lønninger.
Ifølge Jens Odddershede har kredsen af universitetsformænd på opfordring fra Videnskabsministeriet i hvert fald udpeget en arbejdsgruppe af universitetsdirektører der skal »drøfte lønstruktur og grundlag for aflønning af rektorer.« »Det er den enkelte universitetsbestyrelses ansvar at bestemme lønnen, men jeg synes at det er naturligt at formændene sætter sig sammen og diskuterer lønfastsættelsen for rektorer,« siger Jens Oddershede der har en årsløn på 1,1 million kroner.

Rektor Ralf Hemmingsen fra KU der får 1,7 millioner kroner årligt, ønsker ikke at udtale sig om sin egen eller andres løn, mens bestyrelsesformand Bodil Nyboe Andersen nøjes med at svare at hun finder rektors løn »passende«.

Ifølge Videnskabsminister Helge Sander skal de nye retningslinjer ses i lyset af at statsrevisorerne i november 2006 kritiserede ministeriets utilstrækkelige styring af lønudviklingen for universiteternes ledelse efter overgangen til selveje. Kritikken kom i forlængelse af revisionen af statsregnskabet for 2005 hvori Rigsrevisionen fandt at lønniveauet for rektorer lå væsentligt over det hidtidige niveau. Rigsrevisionen fandt desuden tegn på at rektorernes høje lønniveau har haft en afsmittende effekt på den øvrige øverste ledelses aflønning og dermed skabte lønpres.

clba@adm.ku.dk