It-chef efter corona-nedlukning: Ja, vi kom online, men vi skal lære at være digitale forfra

Uniavisen: Hvor lang tid tog det at få Københavns Universitet op at køre online, efter vi blev bedt om at lukke ned?

Steen Glad Rydicher: »Dagene og ugerne flyder lidt sammen i denne særlige tid, så jeg kan næsten ikke helt huske det, men jeg har en god mavefornemmelse af, at vi fik gjort det nødvendige ret hurtigt. De første to uger var fuldstændig crazy. De eksisterende it-services skulle tilpasses det nye brugsmønster, og så skulle vi samtidig introducere nye services, så medarbejderne kunne arbejde sammen hjemmefra og til undervisningen.

Vi informerede om, hvordan man holder sig sikker derhjemme; at man logger på via VPN (en sikker og ofte krypteret forbindelse, man kan fx få adgang til KU’s systemer hjemmefra med VPN, red.), får opdateret sin computer og så videre. Og så var der et ønske om, at man ud over Skype For Business ville have et værktøj til videomøder og videoundervisning. Vi havde sådan set rullet Microsoft Teams ud, og det var tilgængeligt, men vi introducerede efter fleres ønske også Deics Zoom-løsning.

Det var nogle hektiske dage, hvor vi sad med nogle løsninger, vi ikke kendte så godt – jeg, og mange andre i KU-IT, har fx aldrig brugt Teams før – så vi var også på en enorm læringskurve ligesom resten af universitetet.«

Hvad har I lært de seneste måneder?

»Vi nedsatte nogle grupper, der skulle lære programmerne hurtigt og godt at kende, samtidig med at de skulle hjælpe dem, der ringede ind til supporten med spørgsmål til selvsamme programmer. Så supporten havde en stejl læringskurve, hvor de blev bombarderet med spørgsmål, mens de satte sig ind i, hvordan det hele fungerer.«

Har I lært noget, som vi kommer til at bruge, når vi vender tilbage til universitetet?

»Ja, det er et godt spørgsmål. Den her måde at arbejde sammen på via Zoom, Skype og Teams tror jeg, at mange vil tage med videre, men jeg tror, at der kommer en ny læringsproces, hvor vi skal lære at bruge dem i samspil med fysisk tilstedeværelse.

Lige nu er der lige vilkår, fordi vi alle sammen sidder hjemme, og så fungerer det okay, men har du nogensinde prøvet at være den eneste med på en digital forbindelse til et møde, hvor alle andre er samlet? Man ender ofte med bare at være med på en lytter.«

Tror du, at udviklingen mod et mere digitalt universitet har fået et skub i ryggen af, at vi har været tvunget til at finde løsninger under nedlukningen?

»Både og. Vi skal virkelig passe på, at vi ikke bare overfører vores gamle måde at arbejde og undervise på til en digital platform. Vi skal se, om vi kan digitalisere og udnytte nogle af de ting, som teknologien byder, fremfor bare at lave det samme på computer.

Jeg tror lidt, at vi alle sammen går og tænker, at der er sket en revolution ved, at vi underviser og arbejder sammen på en anden måde nu, men rigtig mange af os gør jo fuldstændig, som da vi sad sammen.

Med de her værktøjer kan man samarbejde på en helt anden måde, end vi tidligere har gjort. Hvis man bare gør, som man plejer, udnytter man slet ikke værktøjet, men fordi mange af os er kommet ind i det så hurtigt, har vi kun fundet ud af, hvordan vi kan arbejde fuldstændig, som vi gjorde i går – bare online.

Jeg har selv langt fra nået at sætte mig ind i de mange muligheder, der er i de værktøjer, vi understøtter. Vi kradser kun lige i overfladen. Jeg sidder i møder i Teams fra morgen til aften, men vi snakker bare sammen, mens vi kan se hinanden på skærmen, vi samarbejder ikke på de måder, programmet faktisk gør mulige.«