Jagten på den gyldne banjo

I Musikvidenskabs fredagsbar Roland Bar står en tom kasse, foret med velour. Kassen indeholdt engang et af studiets  vigtigste klenodier – en forgyldt banjo, som har været en del af instituttets historie i over 25 år.

»Hvis jeg husker rigtigt, var det fredag den 13. april,« fortæller den unge mand med de runde briller. For hans fødder står en sort instrumentkasse. Sebastian Clausen er en del af formandskabet i Roland Bar, og han var til stede den skæbnesvangre fredag, hvor banjoen forsvandt.

Da dagens undervisning var afsluttet, havde formandskabet indtaget deres velkendte pladser i en af barens sofaer, klar til brætspil og en kold øl. Baren var ganske tyndt befolket, og med loungejazzen på anlægget tegnede det til at blive en stille fredag.

Pludselig blandede lyden af jazz sig med noget andet. Noget fremmed. Fra vinduet i bygningen kunne man nu se, hvad der lignede et endeløst optog af fulde, men glade mennesker, alle iført studenterhuer.

»De kom jo 130 mennesker, og vi sad der og strakte hals og tænkte ‘hvad sker der’. Der kom også en nøgen mand løbende. Der gik lige et par minutter før det gik op for os, hvem de var og hvad der var ved at ske – vi troede, at de var gymnasieelever,« siger Sebastian. Det skulle dog vise sig ikke at være en tidlig vogntur, men feststemte idrætsstuderende på fredagsbarhop.

Bye bye banjo

De idrætsstuderende havde faktisk varslet deres ankomst. En måned forinden havde de spurgt om lov til at stoppe i Roland Bar på deres rejse rundt til KU’s mange fredagsbarer, men midt i nervepirrende skalaer og popkulturelle debatter havde Roland Bars formandsskab glemt, at de skulle komme. Og derfor var de helt uforberedte på det kaos en fest for over 100 mennesker som oftest medfører.

Nu står den tomme velourkasse tilbage i Roland Bar og er et symbol på den frygtelige aften

Sebastian Clausen, Roland Bar

Og da festen skyllede ind over Roland Bar forvandledes den jazzy lounge til et virvar af flagrende arme og ben, der skubbede, hoppede og dansede på den trange plads. Stumtjenere skubbede til taget, mannequindukker blev befamlet, og den syngende plastikflamingo fik kamp til stregen. Og lige så hurtigt som festen havde skyllet ind over Roland Bar, var den væk igen. Tilbage stod Sebastian, midt i rodet, og forsøgte at tage bestik af følgerne.

»Vi havde set et mannequinhoved forsvinde ud ad døren, folk havde taget puder, tæpper og vores stumtjener – alt, hvad der ikke var boltet fast. Det hele gik bare så stærkt,« fortæller Sebastian og fortsætter:

»Vi havde mistet et ur, mannequindukken fandt vi ikke igen og vores syngende flamingo var også væk. Og vores flotte, store, patinerede tequilaskilt. Det var altså flot … Men det kunne vi leve med, for selv om de ting har affektionsværdi, kan det erstattes, så vi tænkte ‘nå, var det det’.«

Den tomme piedestal

Men det var det ikke. Midt i kaosset var der ingen der havde opdaget, at den velourbetrukne piedestal, hvori Den Gyldne Banjo plejede at ligge, var tom. Siden den gyldne banjo blev pensioneret som pokal til de musikvidenskabsstuderendes årlige grand prix tilbage i 2010, har den tronet her.»Du ved … det gør ondt i mit musikvidenskabshjerte. Nu står den tomme velourkasse tilbage i Roland Bar og er et symbol på den frygtelige aften.«

Vi håber og tror på, at den findes derude et eller andet sted.

Sebastian Clausen, Roland Bar

Den gyldne banjoen har en lang historie. Den blev indkøbt i 1993, samme år som de musikvidenskabsstuderendes sangkonkurrence MiGP blev grundlagt.

Frem til 2010 var banjoen vindertrofæ til konkurrencen, og hvert år blev den overrakt af en kendis aka. ‘årets Jytte’. Jørgen de Mylius, Trine Dyrholm og Margrethe Koytu har bl.a. været årets Jytte.

Fra 2011 blev banjoen vandrepokal, hvorpå årets vinderband + sangtitel blev indgraveret. Siden 2011 har banjoen været udstillet på Musikvidenskab – først på instituttets gamle adresse på Klerkegade, og derefter i Roland Bar på Søndre Campus.

Bring banjoen hjem

Det er endnu ikke lykkedes Roland Bar at opklare, hvor den gyldne banjo i dag befinder sig, men de beder enhver, der har informationer om banjoen eller dens opholdssted om at henvende sig.

»Ingen ved hvor, eller hos hvem banjoen er i dag, men vi har ikke givet op. Kassen står endnu i Roland Bar, som et symbol på vores håb om, at den gyldne banjo en dag finder hjem. Vi håber og tror på, at den findes derude et eller andet sted.«

Sebastian Clausen beder indtrængende om, at man ikke drager de idrætsstuderende til ansvar for aftenens hændelser. De har siden dækket barens økonomiske tab og udvist stor samarbejdsvilje i det efterfølgende forløb. Og ingen af dem har kunnet svare på, hvad der blev af den gyldne banjo hin alkoholomtågede aprilaften.

Formandsskabet appellerer til, at man kontakter Roland Bar på rolandbar@live.dk, hvis man har oplysninger der kan bringe banjoen hjem.