Jakob Skovgaard-Petersen troede, han skulle være romanforfatter, men så forelskede han sig i den muslimske verden

På en væg i en fuchsiafarvet opgang på Søndre Campus hænger kærligheden bøjet i neon. Ordet al-hub er skrevet med svungne arabiske bogstaver i blegrød neon og indikerer, at det er her, de mellemøstkyndige og -glade studerende og undervisere holder til.

Jakob Skovgaard-Petersen åbner døren til sit kontor, som vender ud mod en stor byggeplads på den anden side af Njalsgade.

Han tøver, da jeg siger, at jeg gerne vil skrive et portræt af ham. Underforstået, at jeg også gerne vil skrive om den del af ham, der ikke er islamekspert. Jakob Skovgaard-Petersen vil hellere tale om sin nye bog, Muslimernes Muhammad – og alle andres, end om sig selv. Og det er faktisk helt i orden, for de to ting smelter sammen for tiden.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

For da bogen udkom i november, var det midt i en heftig dansk og international debat om netop ham: Muhammad. Især kredsede debatten endnu engang om tegningerne af profeten, da en fransk gymnasielærer blev slået ihjel efter at have vist Charlie Hebdos Muhammad-tegninger i sin undervisning. Kort efter annoncerede Nye Borgerlige, at de ville indrykke annoncer med satiremagasinets tegninger i de største dagblade i Danmark.

Og der stod Jakob Skovgaard-Petersen så med en nyudgivet bog med satiretegningerne af profeten.

En passion

Det virker oplagt, at det netop er Jakob Skovgaard-Petersen, der har skrevet det største danske værk om islams profet nogensinde. Han har udgivet utallige bøger om Mellemøsten og islam, undervist i tre årtier og arbejdet, boet og rejst i hele Mellemøsten.

For mig var han en form for popkultur.

Jakob Skovgaard-Petersen om profeten

Det virker næsten som om, hans felt er ham givet. Som om, han aldrig kunne lave andet end lige præcis det. Men egentlig havde Jakob Skovgaard-Petersen forestillet sig, at han skulle være en anden slags forfatter end den, han er i dag.

»Det var fuldstændig tilfældigt, at det lige var islam, jeg blev interesseret i. Jeg havde måske lidt set mig selv som romanforfatter eller noget i den retning. Efter gymnasiet rejste jeg til spændende dele af verden, og jeg blev så optaget af det, at jeg studerede kulturerne og sprogene, når jeg kom hjem. Og så tog jeg hurtigt afsted igen. Jeg endte med at tilbringe en hel del af mine tyvere i den arabiske verden. Det blev min passion, og så opdagede jeg, at det også kunne blive mit job,« siger han.

Profetens skæg

Det var på sine rejser, at han for første gang for alvor stiftede bekendtskab med den arabiske verdens fælles referencepunkt, profeten Muhammad. Hans forældre var danmarkshistorikere, og Muhammad blev kun nævnt i hans barndom, når børnene på vejen svor ved hans skæg.

»Den idé havde vi nok fået fra en tegneserie, så for mig var han en form for popkultur. Det var temmelig eksotisk på det tidspunkt. Da jeg voksede op, og man snakkede om Mellemøsten, så mente man Israel og nabolandene. Der var ingen der tænkte på eller snakkede om Yemen eller Tunesien.«

»Så Muhammad betog mig ikke specielt meget, og selv da jeg begyndte at studere religionshistorie, var det heller ikke sådan, at det var Muhammad, der gjorde, at jeg tænkte, at jeg ville studere islam. Det var mere, at jeg følte mig hjemme i den muslimske verden. Og så opdagede jeg, at Muhammad kunne hjælpe mig til at forstå de mennesker, der bor der,« siger Jakob Skovgaard-Petersen og drejer samtalen tilbage på det faglige spor.

Følelser for Muhammad

Det er i virkeligheden ikke særlig meget, man med sikkerhed ved om Muhammad. Man ved, at han blev født i år 570-71 i Mekka og døde i 632 i Medina. Man ved også, at han var af en fornem slægt, men blev forældreløs. De muslimske historikere fortæller, at det først var i fyrreårsalderen, han fik en åbenbaring og blev Guds sendebud og profet.

»Ligesom vi i vores del af verden har været fascineret af, hvem den historiske Jesus var, så har man også ledt efter den historiske Muhammad. Jeg mener, det er illusorisk at tro, at man kan det. Men det er også forkert, hvis man tror, at Muhammad slet ikke har levet.«

Det er heldigvis heller ikke det mest spændende, hvem Muhammad lige præcis var. Det er meget mere interessant, at se på, hvem han er blevet i forskellige sammenhænge. Derfor handler bogens kapitler om, hvilken rolle profeten har spillet i blandt andet Danmark, litteraturen, teatret og for Islamisk Stat.

»Muhammad har altid været nogens. Vi kommer aldrig til helt at kende ham, men vi kender disse nogener,« siger Jakob Skovgaard-Petersen.

Den gennemsnitlige muslim nøjes ikke med at sværge ved profetens skæg, som Skovgaard-Petersen selv gjorde som barn. Profeten er en integreret del af de fleste muslimers hverdag på den ene eller den anden måde.

Folk er blevet slået ihjel for at vise disse tegninger, og nu viser jeg dem.

Jakob Skovgaard-Petersen, professor

Han er flettet ind i sproget, hans navn brager ud af højttalere fra moskeernes minareter fem gange i døgnet, han er hovedperson i film og tv-serier, han er en hyppig karakter i børnebøger, og i Egypten har skolebørnene et helt fag dedikeret til, hvad Muhammad ville have gjort i forskellige sociale situationer. Og så er Muhammad det mest almindelige drengenavn i hele verden. Muhammad er allemandseje.

»Der er nogle muslimer, der lige så snart de hører navnet Muhammad, vil gribe sig til hjertet. Det er trænet ind i deres kroppe også,« siger Jakob Skovgaard-Petersen og lægger højre hånd på sit hjerte.

»Man kan dårligt være muslim uden at have hørt om Muhammad fra barnsben,« konstaterer Skovgaard-Petersen.

Må man tegne profeten?

Den store kærlighed til Muhammad er en af grundene til at, det gik så galt under tegningekrisen i 2005. Da Jyllands-Posten trykte de omdiskuterede satiretegninger af Muhammad, boede Jakob Skovgaard-Petersen i Cairo. Han var direktør for Dansk Egyptisk Dialoginstitut, og blev pludselig bedt om at forklare de danske tegninger i de egyptiske medier og de arabiske reaktioner i de danske medier.

»Folk i Mellemøsten føler for og med Muhammad. De har været vant til, at han er ophøjet, så det at han blev nedgjort og fornedret var ret chokerende. Det var ikke kun teatertorden, der var også sårede følelser for mange, det kunne jeg tydeligt mærke,« siger han.

Selv på de mere sekulære muslimer gjorde tegningerne indtryk, siger Jakob Skovgaard-Petersen.

»Selvfølgelig var der også nogle, der så tegningerne og tænkte ‘nå, er det bare det?’. Men de udtrykte alligevel også en forundring over, hvad tegningerne dog skulle gøre godt for.«

Det er ikke kun en satiretegning af Muhammad, der er at finde i Skovgaard-Petersens nye bog. Den er fyldt med smukke tegninger og malerier af profeten af både gammel og ny, mellemøstlig og ikke-mellemøstlig oprindelse. Det er en udbredt misforståelse, at det er forbudt at afbilde Muhammad efter muslimsk lov, fortæller Jakob Skovgaard-Petersen.

»Oprindeligt var billedforbuddet et forbud mod at fremstille mennesker og dyr. Det forbud er dog faldet for lang tid siden, med introduktionen af fotografiet, filmen og fjernsynet. Til gengæld kom der siden en slags ny sensitivitet for profeten.«

En voldsparat galning

Alligevel var Jakob Skovgaard-Petersen ikke i tvivl om, at der skulle tegninger af Muhammad i en bog om ham.

»Det ville være mærkeligt, hvis de ikke var med. Det ville være et statement i sig selv. Jeg bruger min ytringsfrihed og trykkefrihed til at lave sådan en bog, og det tror jeg også er nødvendigt, for vi har brug for en form for normalisering af tegninger af profeten. Der er ingen, der vil bruge masser af penge på at indrykke annoncer, hvis det er nogle tegninger, man sagtens kan komme til at se,« siger han med henvisning til Nye Borgerliges forsøg på at få trykt satiretegningerne af Muhammad efter drabet på den franske gymnasielærer Samuel Paty. I 2004 blev en arabisk- og hebraiskunderviser på ToRS slået ned efter at læst højt fra koranen. Angiveligt fordi han ikke var muslim.

Det har da også påvirket Jakob Skovgaard-Petersen, at tegningerne nu igen har ført til vold og debat.

»Folk er blevet slået ihjel for at vise disse tegninger, og nu viser jeg dem, så selvfølgelig har jeg tænkt på det – også før alt det her brød ud, men det har selvfølgelig aktualiseret det. Der kan jo være en eller anden voldsparat galning, som leder efter et mål og hører om, at der er en lærer i Danmark, der også har publiceret tegningerne,« siger han.

Humaniora lider

Jakob Skovgaard-Petersen håber, at hans bog kan bløde op på den måde, vi taler om religion og kultur. Han kalder sin bog for en demonstration af, hvad humaniora kan som fagområde. Ved at kigge på religion i en historisk kontekst, kan vi gøre op med det firkantede blik, der kan være på islam, siger han.

Jeg synes jo, vi skulle være gået til kamp mod dimensioneringen.

Jakob Skovgaard-Petersen, professor

»Jeg håber at bogen kan givet et historiserende billede af religion, så religion ikke kun ses som noget, der har evige budskaber. Det synes jeg, at der særligt ved islam er en tendens til – at sige ‘ifølge islam’ eller ‘islam siger’. Men islam siger jo ikke noget i sig selv, dens følgere gør,« siger han.

Faktisk er bogen et resultat af besparelser på Det Humanistiske Fakultet. Materialet i bogen stammer til dels fra et kursus, som Jakob Skovgaard-Petersen underviste i på kandidaten i Islamiske Studier.

Den kandidatuddannelse blev nedlagt efter dimensioneringen, og derfor føltes det som en god idé at udgive kurset om de mange fortolkninger af Muhammad i bogform.

»Man nedlagde kandidaten meget stille, så du har garanteret ikke engang hørt om det. Jeg syntes jo, at det var meget for galt. Jeg synes, det er rigtig, rigtig vigtigt, at vi underviser i islam til højeste niveau her på fakultetet, men det er nu blevet meget sværere. Så tænkte jeg, at jeg hellere måtte skrive en bog, for jeg får måske ikke lov til at lave sådan et kursus om Muhammad igen.«

Jakob Skovgaard-Petersen oplever, at humaniora lider, siger han.

»Jeg synes jo, vi skulle være gået til kamp mod dimensioneringen, men det var der ingen appetit på. Det har været ret frustrerende for mig. Humaniora har det ikke godt.«