Jeg aner ikke, hvad jeg gør forkert. Men det er nok det samme igen og igen

Nu er det igen blevet den tid på året, hvor man nervøst og håbefuldt tjekker digital eksamen en gang om dagen for at se, om ens karakterer er landet. Efter en lang eksamensperiode fyldt med oplæsning, stress og flid er der afregning ved kasse ét, hvor der kvitteres med en karakter.

Som studerende på slutningen af en bachelor i statskundskab er det ikke første gang, jeg går her i januar og afventer mine karakterer. Jeg husker tydeligt tilbage på de første semestre, hvor man spændt ventede, mens ens opgave blev bedømt. Tankerne kørte rundt i hovedet. Har jeg fået alle pointerne med? Er min indledning fængende nok?

Ligeglad, så snart der er afleveret

Sådan er det ikke længere. Når først opgaven er afleveret, er jeg sgu bare ligeglad. Jeg kan knap nok huske, hvad mit analyseafsnit omhandler.

Jeg er jo selvfølgelig ikke helt ligeglad med min karakter. Den skal jeg bruge til både udveksling- og praktikansøgning på kandidaten og måske også til jobsøgning senere hen.

LÆS OGSÅ: Morten klagede over sin karakter. Så faldt den fra 10 til 4

Men det rager mig en høstblomst, om jeg har fået alle pointerne med fra pensum, om min indledning er fængende, eller om min opgavestruktur er god. Så længe karakteren ligger i den gode ende, er jeg glad. Hvad jeg har gjort godt og skidt, kan jeg ikke bekymre mig om.

Men hvad er problemet så i det, tænker du måske?

Samme fejl hver gang

Problemet er først og fremmest, at den manglende feedback står i vejen for, at vi studerende bliver dygtigere og lærer af vores fejl. Hvis man som studerende konsekvent får 7-taller, fordi ens diskussion ikke er dybdegående nok, men man aldrig får det at vide, hvordan skal man så undgå at begå præcis samme fejl i næste opgave?

Vi havde ikke den fjerneste idé om, hvad der var udslagsgivende for forskellen i karakter

Med frygt for at lyde klicheagtig, så er fejl jo sunde, så længe man lærer af dem. Men det er mere held end forstand at lære af sine fejl på universitet, når feedbacken er sparet væk.

For det andet er det en af universitets vigtigste opgaver at uddanne kompetente akademikere, der kan skabe værdi og indgå i samarbejde på vores kommende arbejdspladser. Nu har jeg kun haft to studiejob indtil videre. Og det er måske ikke metodisk korrekt at generalisere ud fra en så lille stikprøve (hvordan skulle jeg vide det – jeg får jo aldrig feedback), men jeg har endnu til gode at opleve en arbejdsgiver, som ikke løbende giver konstruktiv feedback på notater, analyser og så videre.

Jeg har fået både ris og ros for mit arbejde. Og særligt ris er væsentligt at kunne tage konstruktivt imod, så jeg undgår at lave samme fejl i min næste arbejdsopgave. Men hvordan skal studerende generelt forvente at kende til værdien af konstruktiv feedback, når det på universitetet er sparet væk?

Sad tilbage med et tomt 10-tal

Det bedste (og eneste) feedback, jeg nogensinde har fået på studiet, var på første semester. Her dumpede min gruppe en skriveøvelse og fik efterfølgende både skriftlig og mundtligt feedback. Feedback, som vi kunne bruge til at dygtiggøre os og finpudse vores skriveegenskaber.

Da det efterfølgende blev eksamenstid, brugte min gruppe tonsvis af timer på at diskutere pointer og rette i sproget. Og det gav pote: et tomt 10-tal. Ikke en eneste linjes feedback.

LÆS OGSÅ: »Det er godt at dumpe, så får du feedback!«

I den næste eksamen fik vi endnu et tomt tal, denne gang desværre en smule lavere, et 7-tal. Det paradoksale er, at vores mavefornemmelse var langt bedre efter at have afleveret den sidste opgave. Vi havde ikke den fjerneste idé om, hvad der var udslagsgivende for forskellen i karakter. Tilbage sad vi med en følelse af at være to opgaver tættere på en bachelor uden at være blevet tilsvarende klogere.

Og det illustrerer jo meget fint hele problemet med manglende feedback på universitetet. Studerende famler i blinde efter at forbedre sig, fordi tomme karaktertal ikke fordrer udvikling og viden.

En universitetsuddannelse skal ikke bare være et langt samlebånd af ligegyldige opgaver, som efter endt aflevering ryger i glemmebogen uden videre refleksion eller selvkritik. Det er ikke et universitet værdigt at spare studerendes feedback væk.