Morten klagede over sin karakter. Så faldt den fra 10 til 4

Da bachelorkarakteren dukkede op på tidligere jurastuderende Morten Kromanns skærm, blev han lidt skuffet.

Et 10-tal.

Det kunne have været værre, men det kunne også have været bedre, tænkte han. Han skrev derfor til sin vejleder og spurgte, om det var muligt at få feedback på bedømmelsen. Vejlederen svarede:

»Din opgave var virkelig god. Måske var den eneste (lille) mangel de kritiske synspunkter og kommentarer til sagerne. Den del var lidt kort og overfladisk,« stod der i mailen, hvor vejlederen også forklarede, at Morten Kromann havde overset nogle kritiske pointer.

Morten Kromann skrev derfor tilbage og spurgte, hvilke kritiske pointer han havde misset. Og da han ikke fik svar, besluttede han sig for at klage over karakteren.

»Et 10-tal er jo fint, men jeg var ambitiøs og kunne ikke helt forstå, hvorfor opgaven ikke havde fået 12. Jeg tænkte, at det jo ikke kunne gå helt galt, og at jeg i værste fald ville ende med samme karakter igen,« siger Morten Kromann, da han sidder i Uniavisens køkken lidt over et år efter, at han startede sin klageproces.

Morten Kromann har læst sin bachelor- og kandidatuddannelse på samlet 2,5 år. Bachelorprojektet afleverede han i sommeren 2023 og specialet i februar 2024.

Nu er han færdig med jurastudiet og arbejder som dommerfuldmægtig, men har det seneste år kæmpet mod et system, som han mener er svært, uigennemsigtigt, og som risikerer at behandle mindre ressourcestærke studerende uretfærdigt.

Droppede to karakterer

Da han havde besluttet sig for at klage, skrev Morten Kromann til administrationen på Jura, at han gerne ville bede om en ombedømmelse af sit bachelorprojekt.

»Derfra skal de så vurdere, om der er grundlag for at give en ombedømmelse, og hvis der er det, har jeg som klager ret til at få en bedømmerudtalelse om min opgave, så jeg derfra kan vurdere, om jeg vil takke ja til ombedømmelsen,« siger Morten Kromann.

Bedømmerudtalelsen var ifølge Morten Kromann meget kortfattet og gav ham ikke anledning til at tro, at hans opgave indeholdt væsentlige mangler.

Den blev sendt fra hans vejleder i en mail, og lød sådan her:

»Vi har besluttet at give dette speciale (sic, red.) en ny evaluering.«

Morten Kromann studsede først over, at der stod ’speciale’ og ikke ’bachelor’, og efter at have gjort administrationen opmærksom på, at opgaven altså skulle evalueres som en bacheloropgave og ikke et speciale, takkede han ja til ombedømmelsen.

KU har begået en væsentlig retlig fejl, som kan have påvirket sagens udfald

Uddrag fra afgørelse, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

»Jeg vidste godt, at en ombedømmelse kan resultere i enten en lavere, højere eller den samme karakter. Men når min vejleder ikke skrev andet end det der, antog jeg, at det var fordi han ikke havde væsentlige kritikpunkter til opgaven,« siger han.

To måneder senere kom der en ny bedømmelse af bachelorprojektet: Et 4-tal.

»Jeg tænkte, hold da kæft, hvad skete der lige? Så jeg bad om aktindsigt i bedømmelsen både fra første og anden bedømmelse, og da jeg fik den, kunne jeg godt se fra den første bedømmelse, at der var nogle ting, som kunne have været skarpere i opgaven,« siger Morten Kromann og fortsætter:

»Og havde jeg fået den ordentlige feedback inden, havde jeg nok ikke valgt at klage.«

Morten Kromann valgte derfor at klage over processen til fakultetet, som afviste ham. Derfra gik han videre til Uddannelser & Studerende, som ifølge Morten Kromann ikke selv tog stilling til klagen, men i stedet sendte den videre til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

»Jeg vidste, at jeg kunne klage over en retlig mangel – altså, at jeg ikke i første omgang havde fået den bedømmerudtalelse, jeg var berettiget til. Og det ved jeg jo kun, fordi jeg sidder på jurastudiet. Undervejs har jeg flere gange tænkt, at studerende på andre fakulteter må være helt lost.«

KU begik væsentlig fejl

I oktober 2024 – over et år efter han afleverede sin bacheloropgave – modtog Morten Kromann den endelige afgørelse fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Uniavisen har set afgørelsen, hvor der står:

»Styrelsen har behandlet sagen, og vi har besluttet at hjemvise sagen til fornyet behandling på KU, fordi styrelsen har vurderet, at KU har begået en væsentlig retlig fejl, som kan have påvirket sagens udfald.«

Morten Kromann har siden valgt at trække klagen, så han i stedet for mere proces og flere klager ender med opgavens oprindelige karakter, 10.

»I et år har jeg været i tvivl om, hvilket eksamensbevis, jeg kunne søge job med. Jeg gjorde min nuværende arbejdsgiver – byretten – opmærksom på, at der kunne være en fejl i min bachelorkarakter, som måske ville blive lavet om,« siger han og fortsætter:

»Jeg mener, det her udstiller universitetets manglende evne til at sagsbehandle, og at det er ekstra problematisk, at det er Det Juridiske Fakultet, der ikke kan finde ud af det. Og så synes jeg også, det viser, hvor arbitrær karaktergivningen på Jura kan være.«

Tag kampen op

Da afgørelsen fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen landede, skrev Morten Kromann ud på Facebook-gruppen for jurastuderende på KU:

»Som tidligere jurastuderende, nu dommerfuldmægtig, ved jeg, hvor frustrerende det kan være at stå med en afgørelse, der føles forkert. Da jeg klagede over bedømmelsen af mit bachelorprojekt og endte med en lavere karakter efter ombedømmelsen, følte jeg mig godt og grundigt slået ud,« lød det i opslaget.

»Jeg klagede selvfølgelig til universitetet – men de holdt fast i deres afgørelse. Til sidst valgte jeg at tage sagen videre til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, og det skulle vise sig at være den rigtige beslutning.«

Morten Kromann skrev også til sine medstuderende, at oplevelsen har lært ham en vigtig ting:

»Det kan godt betale sig at tage kampen op og få nye øjne på sagen. Selvom det kan være en tung og til tider opslidende proces, er det det værd, hvis man føler, at man ikke er blevet behandlet retfærdigt.«

Jeg synes ikke, KU er særligt gode til at vejlede, og systemet er ikke særlig overskueligt

Morten Kromann, tidligere jurastuderende

Han opfordrede de studerende til at kontakte ham, hvis de havde brug for hjælp til deres egne klagesager. Og så væltede det ind med henvendelser.

Og nu, to måneder senere, er han stadig ugentligt i kontakt med studerende, der har brug for hjælp.

For på jurastudiet kan det være ret afgørende for de studerende at få gode karakterer, da flere arbejdsgivere kræver et særligt snit, siger Morten Kromann.

»Derfor er der meget på spil, hvis de studerende ikke føler, de har fået den rigtige karakter. Vi har en eksamensbekendtgørelse og et censorsystem, der skulle garantere, at alle bliver behandlet lige. Det virker bare ikke altid sådan,« siger han og fortsætter:

»I mit tilfælde, er der fire mennesker, der har bedømt min bachelor – to giver 10, og to giver 4. Jeg synes, det viser, at skønnet er for bredt, når karakterer bedømmes.«

De seneste måneder har Morten Kromann efter eget udsagn »ageret studievejleder« for en række studerende – en rolle, han gerne påtager sig, men som han syntes, KU burde være bedre til at løfte.

»Jeg synes ikke, KU er særligt gode til at vejlede, og systemet er ikke særlig overskueligt,« siger han.

Mortens sag har ændret praksis

Uniavisen har bedt ledelsen på Det Juridiske Fakultet svare på, om der er gennemsigtighed og ordentlig vejledning i klagesystemet for studerende. Vi har også spurgt, om karaktergivningen på Jura udelukkende er op til de enkelte bedømmere, eller om karakterer gives ud fra en særlig struktur eller guideline.

Liselotte Madsen, prodekan for uddannelse på Det Juridiske Fakultet, har svaret skriftligt:

»Det er fakultetets klare opfattelse, at fakultetet vejleder de studerende i tilstrækkelig grad om klagereglerne både via tekst på relevante studieinformationssider, klageblanketten og ved klagevejledning i konkrete afgørelser,« skriver hun.

På spørgsmålet om karaktergivningen, svarer prodekanen, at bedømmere og censorer ved alle eksamener »skal følge kravene til gældende lovgivning og relevant kursusbeskrivelse, når de foretager deres bedømmelse.«

En studerende kan – efter denne nye praksis – derfor fortsat godt ende med en lavere eller højere karakter end de oprindelige bedømmere har indstillet til

Liselotte Madsen, prodekan for uddannelse, JUR

Hun oplyser også, at Morten Kromanns specifikke sag og afgørelse har givet anledning til, at fakultetet har forbedret deres vejledning til bedømmere om kravene til deres udtalelse, så det fremgår tydeligt, hvad de skal indeholde i forbindelse med en ombedømmelse.

»Det indebærer blandt andet, at udtalelsen bør redegøre for de faglige overvejelser, der ligger til grund for bedømmelsen og i relevant omfang inddrage de faglige klagepunkter, som den studerende omtaler i sin klage,« skriver Liselotte Madsen og fortsætter:

»Videre har styrelsen i den omtalte sag oplyst, at bedømmerne i en eksamensklage blandt andet skal oplyse om, hvorvidt en karakter bør forblive den samme eller stige. Bedømmerne må ikke forholde sig til, hvorvidt karakteren kan ændres til det lavere. Denne udmelding er ny og udtryk for en praksisændring.«

Liselotte Madsen mener dog, det er værd at gøre opmærksom på, at udtalelsen fra de oprindelige bedømmere ikke medsendes til nye bedømmere, hvis en studerende accepterer et tilbud om ombedømmelse.

»Der foreligger ikke hjemmel til at medsende udtalelsen. Nye bedømmere karaktergiver derfor uden kendskab til tidligere bedømmernes indstilling. En studerende kan – efter denne nye praksis – derfor fortsat godt ende med en lavere eller højere karakter end de oprindelige bedømmere har indstillet til.«