Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
INTERVIEW - Sofie Carsten Nielsen vil have uddannet flere mønsterbrydere, men hun er ikke klar til at skrotte kvote 1.
Danmarks uddannelsesinstitutioner skal ud i marken og finde unge med gode hoveder, som bare ikke under normale omstændigheder ville have gået uddannelsesvejen.
Det er et af de krav, som uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen forventer, at universiteterne og de øvrige uddannelsesinstitutioner lever op til i løbet af de næste tre år. For at hjælpe sin politik på vej, er hun i færd med at nedsætte et såkaldt mønsterbryderkorps, der skal samle viden om, hvordan man Udkantsdanmarks unge til at studere.
Ingen ved endnu, hvad uddannelsesstederne præcis skal gøre for at tiltrække og fastholde unge fra ikke-akademiske hjem, men på forhånd støtter hverken Venstre eller Liberal Alliance den nye målsætning øget social mobilitet.
»Det er et nedladende syn på unge mennesker fra provinsen. Hvorfor skulle de ikke kunne yde den vedholdenhed, der skal til for at skabe gode faglige resultater?« siger uddannelsesordfører for Liberal Alliance Merete Riisager ifølge Berlingske.
Og uddannelsesordfører for Venstre Esben Lunde Larsen siger til samme avis, at universiteterne ikke er til for at »tage alle mulige særhensyn.«
Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen kalder kritikken »en kedelig automatreaktion«.
»Det her handler om at give unge med potentiale en chance,« siger hun. »Vi har ikke råd til at spilde deres talent, og det er trist for Danmark, at vi ikke formår at give alle en chance.«
Du har sagt, at Harvard og MIT formår at stille nogle muligheder til rådighed for unge, der ellers ikke ville være kommet på universitetet, og at vi bør lære af dem. Hvad er det Harvard og MIT gør, og hvorfor virker det?
»De er ikke de eneste, vi skal lade os inspirere af,« siger Sofie Carsten Nielsen, »men de lader blandt andet kommende studerende motivere deres ansøgninger, og de lægger vægt på andre udmærkelser end karaktererne, fx frivilligt arbejde og sportslige resultater.«
For Harvard og MIT er det et selvstændigt mål at få studerende fra alle dele af samfundet, og derfor tilbyder de også finansiering af studierne i en eller anden grad til over 90 procent af deres studerende. I Danmark får studerende SU, men SU’en har aldrig skabt et uddannelsessystem, hvor alle socialklasser fylder lige meget.
»Når fremskrivninger viser, at tre gange flere unge fra Gentofte end Lolland vil tage en universitetsuddannelse, siger det mere om social arv og traditioner end om talent,« siger Sofie Carsten Nielsen.
Hun mener, at det nok så meget er sociale koder, der forhindrer nogle unge i at gennemføre et studium. Mens kulturen på et uddannelsessted måske kan føles naturlig for unge med akademikerforældre, kan den være en barriere for andre:
»Der kan en mentor til de unge eller en ny studiekultur måske gøre en forskel, men det her handler ikke om det faglige niveau.«
Sofie Carsten Nielsen mener, at det nye udviklingsmål om social mobilitet giver uddannelsesstederne i Danmark en kærkommen mulighed for at screene deres ansøgeres motivation og engagement.
»De får en lejlighed til at teste sig selv og spørge: favner vi bredt nok? Måske kræver det, at vi gør noget utraditionelt, det er derfor, jeg nedsatte mønsterbrydergruppen.«
Hvorfor ikke bare afskaffe kvote 1 så og bedømme alle ansøgere efter kvote 2?
»Hvorfor det? Unge på Lolland kan også score 12-taller, og jeg tror i øvrigt ikke, at folk i den del af landet adskiller sig fra resten af landet ved at mene, at kravene skal være lavere.«
Sofie Carsten Nielsen tilføjer: »Men jeg vil gerne havde uddannelserne til at prøve flere optageformer af.«
I dit notat om udviklingskontrakterne skriver I, at det øgede optag betyder, at der bliver større forskel på de studerendes motivation og evne til at studere. Det skal universiteterne allerede tilpasse sig. Samtidig er der en debat for tiden om, hvorvidt vi uddanner for mange, og folk i universitetsverdenen, som på KU lektor Steen Laugesen Hansen, siger, at vi er ved at sænke det faglige niveau. Er din målsætning om øget social mobilitet ikke bare med til at gøre problemet værre og dermed en forhindring for at opfylde dit andet mål om mere kvalitet?
»Det er en falsk modsætning. At man skal finde talenter i alle egne, betyder jo ikke, at de unge, man finder, er mindre egnede,« siger Sofie Carsten Nielsen:
»Jeg vil sikre, at vi har et Danmark, hvor vi har reelt lige muligheder, og hvor talent ikke går til spilde. Det er nemlig ikke i orden. Jeg kommer ikke til at efterlade de unge.«
chz@adm.ku.dk