Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

»Jeg lå og tænkte på studiet i flere timer, når jeg skulle sove«

Trivsel — Det startede med søvnløshed og eksamensstress. Derefter fulgte hjertebanken, kronisk træthed og irritation. Efter et hårdt semester er Emil nu sygemeldt med depression. Og han er langt fra den eneste.

Emil Andersen kan ikke helt huske, hvornår det startede. Han mener, at det begyndte engang i december 2017. Han var lige flyttet ind i en lejlighed med sin kæreste og var i gang med at sætte den i stand, sideløbende med at han læste op til to eksamener.

Stressede studerende

Ifølge en undersøgelse fra Dansk Magisterforening Studerende kæmper 72 procent af KU’s studerende med søvnproblemer inden for seneste semester.

73 problemer har oplevet koncentrationsbesvær.

Ni ud af ti har følt sig stresset det sidste semester.

Hver femte har søgt professionel hjælp for stresssymptomer.

»Jeg begyndte at sove rigtig dårligt om natten. Man kan godt være stresset i en periode, og så går det over. Men jeg kunne mærke, at jeg havde svært ved at komme ud af den tilstand igen.«

Emil bestod begge eksaminer og blev sammen med sin kæreste færdig med lejligheden. Efter eksamen blev hans søvn normal, og han startede på sit fjerde semester på Historie. Men da han startede på eksamenslæsningen i forårssemestret, kom søvnløsheden tilbage.

»Jeg kom hurtigt ind i den samme følelsesmæssige tilstand. Jeg havde svært ved at falde i søvn og lå og tænkte på mit studie og eksamen, når jeg skulle sove. Der var flere ting i det – både eksamenerne, og det jeg skulle læse, men også hvad jeg skulle vælge som tilvalg og alle mulige bekymringer om fremtiden. Det begyndte at fylde for meget,« fortæller Emil.

Søvnløshed og sovepiller

Efter et par uger kunne Emil slet ikke sove. Det blev en ond cirkel, hvor han først faldt i søvn ved sekstiden om morgenen.

Emil talte både med sin kæreste og studievejleder om søvnproblemerne. Studievejlederen sagde, at det lød som stress, men at det forhåbentlig ville gå over, når eksamenerne var slut.»Jeg sov meget lidt i den periode, og ofte stod jeg op om morgenen og tog til forelæsning. Nogle dage prøvede jeg at tage på universitetet senere. Men jeg var helt smadret, så jeg fik selvfølgelig ikke så meget ud af forelæsningerne.«

Fra april til midten af juni slæbte Emil sig hen på studiet og bestod sine prøver med meget lidt søvn. Han gik til lægen og fik en recept på sovepiller, som hjalp ham til at sove til eksamenerne var overstået.

Konstant træthed

Men hans søvnløshed forsvandt ikke, da han var kommet om på den anden side. Han havde stadig svært ved at sove uden hjælp fra sovepiller.

Jeg havde sådan en konstant træthed i kroppen og havde tit hjertebanken og blev hurtigt vred over småting
Emil Andersen, historiestuderende

»Jeg havde håbet, at det at komme ud af den stressede situation ville gøre, at jeg kunne komme tilbage i et almindeligt søvnmønster og en almindelig dagligdag. Men det fortsatte bare. Jeg havde sådan en konstant træthed i kroppen og havde tit hjertebanken og blev hurtigt vred over småting.«

Emils studievejeder anbefalede, at han sygemeldte sig et halvt år. Hos lægen fik han konstateret en let depression, som er udløst af stress, og han blev sygemeldt frem til januar 2019.

Hver femte har søgt hjælp

Emil Andersen er langt fra den eneste studerende, der kæmper med stress og søvnløshed. Ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Magisterforening Studerende, lider 72 procent af de studerende på KU af søvnproblemer, mens 73 procent kæmper med koncentrationsbesvær.

Den nedslående undersøgelse viser, at hver femte KU-studerende – 20 procent – har søgt professionel hjælp for deres stresssymptomer.

Ifølge både Dansk Magisterforening og Studenterrådet er problemet blevet forstærket efter fremdriftsreformen og retskravet om, at bachelorer skal søge ind på kandidatuddannelsen lige efter, de har afsluttet deres bachelor.

Læser derhjemme

Hjemme i lejligheden i Bispebjerg kæmper Emil stadig med at lande på fødderne. De sidste par måneder har han sovet normalt, men til gengæld har han fået en række andre symptomer.

»Jeg er tit i virkelig dårligt humør, og jeg kan blive meget pessimistisk. Jeg kan ikke rigtig finde mening med noget, og jeg bliver meget hurtigt vred på min kæreste. Men det har hjulpet at få en udredning fra en kognitiv terapeut og få at vide, at jeg har en depression. Jeg var godt klar over, at det nok var det. Men det har gjort det nemmere at håndtere,« forklarer Emil Andersen.

Emil er ved at finde en psykolog og skal starte i et terapiforløb. Han læser lidt hver dag, men er opmærksom på ikke at stresse sig selv.

»Det er en fin balancegang. Men jeg har det fint med at tage den med ro, for det har jeg virkelig haft brug for. Jeg ser det som en mulighed at få lov til at læse lidt længere. Det har virkelig stresset mig, at man som studerende skal blive færdig vildt hurtig og helst ikke må tage orlov eller pause mellem bachelor og kandidaten.«

Hvordan sikrer du, at du ikke presser dig selv?

»Det lyder lidt banalt, men jeg forsøger virkelig at mærke efter. Og så forsøger jeg ikke at stille nogen krav til mig selv. Jeg skal ikke præstere noget lige nu. Så hvis jeg ikke har lyst til noget, så lader jeg være med det.«

Fokus på karakterer frem for evner

Når man spørger ham om, hvad der fik læsset til at tippe, så er svaret todelt.

Min stress skyldes både de strukturelle rammer, men nok også, at jeg er meget ambitiøs og perfektionist, så jeg har presset mig selv meget

Emil Andersen, historiestuderende

»Min stress skyldes både de strukturelle rammer, hvor man helst skal skynde sig igennem studiet så hurtigt som muligt. Men nok også, at jeg er meget ambitiøs og perfektionist, så jeg har presset mig selv meget. Det er nok meget kendetegnende for min generation,« siger han:

»Vi har fået at vide, at vi kunne blive lige, hvad vi ville, men det, der møder os er, at det kan vi måske ikke alligevel. Man kan i hvert fald mærke, at folk er påvirkede af fremdriftsreformen og retskravet på studierne,« siger Emil Andersen.

Han mener dog ikke, at fremdriftsreformen bærer hele skylden for de studerendes høje stressniveau. En anden faktor er den præstationskultur og det karakterræs, som også findes på Historie:

»Jeg har haft lyst til at blive rigtig dygtig til det, jeg læser. Og den eneste måde, man bliver målt på, er karaktererne. Derfor kommer der fokus på karakterer på de fleste studier, selv om det ikke siger noget om, hvordan man fx udvikler sig fagligt. Fokus kommer til at være på karaktererne frem for evnerne.«

Man skal trække stikket med det samme og tage det alvorligt
Emil Andersen, historiestuderende

Til januar har Emil Andersen tænkt sig at søge ind på Lund Universitet, hvor han vil læse etnologi som tilvalgsfag.

Hans råd til studerende, der er i samme situation, som han var i foråret, er: Stop op og tag det alvorligt fra starten.

»Man skal trække stikket med det samme og tage det alvorligt. Det gjorde jeg sådan set også, men jeg var ikke klar over, at det kunne påvirke mig så lang tid efter. Det er svært at spå om, men hvis jeg havde fået en sygemelding allerede i foråret, havde jeg måske haft det bedre nu.«

Seneste