Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Stress: Hver femte studerende har søgt professionel hjælp

Trivsel — De studerende på Københavns Universitet har (stadig) ondt i psyken. I så høj grad at ni ud af ti har været stresset det sidste semester, og hver femte har opsøgt professionel hjælp. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Magisterforening.

Det psykiske studiemiljø på KU er stressende i så udbredt grad, at det påvirker de studerendes trivsel. Ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Magisterforening døjer 72 procent – dvs. mere end to tredjedele af de studerende – med søvnproblemer, mens 71 procent kæmper med stresssymptomer som hukommelses- og koncentrationsbesvær.

Det er en stigning i forhold til 2016, hvor de samme tal lå på 50 procent, når det gjaldt søvnbesvær, og 52 procent for hukommelsesbesvær. Det skrev vi om i denne artikel.

Nedslående læsning

Knap 600 KU-studerende er blevet udspurgt om deres trivsel og psykiske helbred i studiestartsundersøgelsen fra Dansk Magisterforening. Og det er nedslående læsning – bl.a. viser undersøgelsen, at ni ud af ti studerende på KU har været stresset i løbet af de seneste semester.

Stresssymptomer som hukommelsesbesvær og søvnbesvær rammer indlæringsevnen, og dermed kvaliteten af uddannelsen

Ronja Ravnskov, forkvinde for DM Studerende

Hver femte i sådan et omfang, at de har søgt professionel hjælp. Forkvinde fra de studerende i Dansk Magisterforening Ronja Rose Ravnskov, der selv læser statskundskab på KU, kender godt til problemet.

»Det er desværre noget, jeg ser hos alle mine medstuderende. Selvfølgelig ikke hele tiden, men jeg kender ikke nogen, der ikke har været stresset i løbet af deres studietid. Og det skræmmende er, at stresssymptomer som hukommelsesbesvær og søvnbesvær også rammer indlæringsevnen, og dermed kvaliteten af uddannelsen.«

Ifølge Ronja Rose Ravnskov er stressniveauet hos de studerende både resultatet af konsekvenserne af fremdriftsreformen og de økonomiske nedskæringer, som er kommet på grund af omprioriteringsbidraget.

»Jeg tror, det hænger sammen med de besparelser, der er på uddannelserne på grund af omprioriteringsbidraget. Flere institutter på KU har været nødt til at skære bl.a. de sociale arrangementer og rusturene væk. Og forskning viser, at folk, der ikke føler sig tilknyttet socialt, også har større risiko for at blive stressede og måske droppe helt ud.«

Den vurdering er forperson for Studenterrådet Amanda Büchert enig i.

»Det er vildt, at 56 procent er så stressede at de har søgt professionel hjælp. At det er virkeligheden for de studerende. Men det viser, at regeringen bliver ved med at presse studerende. Og på grund af omprioriteringsbidraget er både studieture og holdundervisning på mange studier blevet skåret meget ned.«

Generation Stress

Det er desværre ikke første og nok heller ikke sidste gang, Uniavisen har skrevet om stressniveauet hos KUs studerende. I sidste uge skrev vi om det, som man nedslående kan betegne som Generation Stress.

Hvis de her tal var fra en stor dansk virksomhed, så ville der blive sat ind med det samme, fordi det påvirker på bundlinjen og produktiviteten.
Amanda Büchert, forperson for Studenterrådet

Amanda Büchert fra Studenterrådet mener, at det på mange måder er lykkedes politikerne at presse de unge til at løbe igennem studierne. Men det har en høj pris.

»Vi kan se, at karakterræset kommer med fra gymnasiet. Og man kan se, at de studerende tager stress med ud i deres arbejdsliv. Hvis de her tal var fra en stor dansk virksomhed, så ville der blive sat ind med det samme, fordi det påvirker på bundlinjen og produktiviteten. Men fordi det er studerende, så bliver det ikke rigtig taget alvorligt.«

Hvis tingene skal ændre sig, kræver det ifølge Amanda Büchert, at regeringen dropper fremdriftsreformen og gentænker uddannelsespolitikken.

»Bolden ligger hos politikerne. Det handler om, at fremdriftsreformen skal afskaffes og uddannelsesområdet opprioriteres. Nu er der snart folketingsvalg, så man kan håbe, at der bliver satset mere på uddannelsesområdet.«

Et system med plads til at fejle

Ronja Rose Ravnskov fra DM Studerende mener, at en del af problemet skyldes, at de fleste politikere ser studielivet som en midlertidig fase, hvor de studerende må forvente en vis form for pres.

Jeg mener, at man skal skabe et robust uddannelsessystem, hvor der er plads til at tage fejl eller have et halvt års orlov

Ronja Ravnskov, forperson for DM Studerende

»Uddannelsesminister Tommy Ahlers siger, at de studerende skal være mere robuste. Jeg mener, at man skal skabe et robust uddannelsessystem, hvor der er plads til at tage fejl eller have et halvt års orlov. Der er skabt en kultur, hvor stress er den enkeltes eget ansvar. Men hvis ikke kulturen ændres, så kommer de kommende kandidater til at tage det med sig ind i arbejdslivet. Politikerne bliver nødt til at tage det alvorligt og indrette et uddannelsessystem, hvor der er plads til nogle pusterum.«

Hvad gør I for at forbedre forholdende for de studerende?

»Vi arbejder både politisk med det – både i form af analyser og data, der dokumentere udviklingen. Sidste år arrangerede vi en trivselseskonference på Christiansborg med fokus på stressede studerende. Og vi støtter også de sociale tiltag på studierne – fx med Tutorprisen, der kårer landets bedste tutorer,« siger Ronja Rose Ranvskov.

Seneste