Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Uddannelse
SPECIALE - Vi har taget en hurtig snak i elevatoren med Louise Therese Schou Therkildsen, som har skrevet speciale om de indfødsretsprøver, som udlændinge skal bestå, hvis de vil være danskere.
Hvert år afholdes indfødsretsprøver, der består af en test med 40 spørgsmål ud fra lærematerialet ‘Danmark før og nu’ fra 2007. Mit speciale er en såkaldt retorisk kritik af bogen.
En af konklusionerne er, at der i lærematerialet er et modsætningsforhold mellem identiteterne ‘dansker’ og ‘ansøger’: Identiteten dansker gøres til en uforanderlig position i modsætning til ansøgeren, der positioneres som outsideren, der skal være parat til at forandre sig for at passe ind i den statiske identitet som dansker.
Jeg bevæger mig ikke ind på de politiske perspektiver i det her speciale, men alligevel er det jo et samfundsrelevant speciale, fordi jeg undersøger måden, vi taler til hinanden på. Sproget rammesætter de mennesker, der læser det; i dette tilfælde en meget konkret gruppe mennesker, som negeres af en tekst, der egentlig henvender sig meget eksplicit til netop denne gruppe.
Hvad betyder det, at negere læseren?
Se det som en Roald Als-tegning. Danmark står og siger ‘velkommen!’ med danske flag. Og vi har det her fantastiske demokrati! Og vi er deliberative! Og vi har borgerhøringer fra nu af og til evigheden! Men du, den udefrakommende, er kun en del af de ting, hvis du tager det danske flag i hånden og engagerer dig i din lokale skolebestyrelse. Med andre ord: Hvis du fuldt ud accepterer og påtager dig den dansker-identitet, der tegnes i lærematerialet.
Og så er der også eksempler på en meget konkret udelukkelse af ansøgeren i historiebeskrivelsen. 90’erne og 00’erne optræder stort set ikke i Danmark før og nu. Så de nutidige indvandrere – dem der sidder i Danmark i dag og søger om indfødsret – er slet ikke en del af teksten, på trods af at de er en væsentlig del af samfundet. De har været her i mindst ni år, mange i længere tid, fordi man skal være 18 for at søge om indfødsret. Så der sker en fornægtelse af nutiden til fordel for det historiske i materialet.
Det har også betydning, når væsentlige aktuelle begivenheder, som Irak- og Afghanistankrigene bliver omtalt som rene årstalsbegivenheder. I 2001 var der 9/11-angrebet, i 2003 gik vi ind i Irak … helt uden mellemregninger. Ved at remse op i punktform slipper lærematerialets forfattere for at forholde sig til, at det her var meget store samfundsdebatter. En stor del af dem, der søger om indfødsret kommer fra netop de to krigsramte lande, og derfor forestiller jeg mig, at det må være mærkværdigt at sidde som tidligere flygtning fra Irak og læse om en mere eller mindre uafsluttet konflikt som blot et årstal i en række; som blot en del af et naturligt flow.
Dertil kommer, at lærematerialet fortæller et særligt narrativ om danskerne. Det tegner et meget positivt billede af danskerne og Danmark, som er så detaljeret og så udfyldt, at der ikke levnes plads til ansøgeren. Danmark beskrives blandt andet som en gammel nation, hvor vi har gennemgået en tusindårig udvikling imod det perfekte, og det er derfor svært at se sig selv som en del af det her fællesskab, hvis ikke man er født i landet.
Det er en skam, hvis prøven positionerer de mennesker, der tager den, uden for fællesskabet i stedet for at komme dem i møde, så de kan blive de deltagende borgere, som vi ønsker os. I lærematerialet fremstilles demokrati nærmest som noget, danskere er født med. Men hvis det er tilfældet, hvordan skal du så få den her demokratiske kompetence, når du først kommer hertil som 25-årig fra et land med nogle helt andre kompetencer? Du kan jo ikke blive genfødt.
Jeg forestiller mig, at en embedsmand, der bliver bedt om at skrive et mere rummeligt læremateriale, hvor det ikke er de essentialiserede træk ved danskere og Danmark, der dominerer, vil blive irriteret over opgaven. Det er jo et større arbejde, hvis man hele tiden skal være opmærksom på sprogets fine mekanismer. Retorikere møder ofte den kritik, at ingen andre lægger mærke til de finesser, der optager os. Men der er nogle eksempler i det her læremateriale, der faktisk er ret håndfaste.
Jeg mener jo helt enkelt, at man burde skære noget af det historiske fra og give langt større plads til nutiden i det her læremateriale, og det vil nogen være uenige i. Sådan en udvælgelsesproces kan sagtens give nogle vilde skænderier – tænk på diskussionen om, hvad der skulle indgå i vores kulturkanon og demokratikanon.
Men burde man overhovedet lukke læseren ind i en tekst, hvis formålet med at have en prøve er at sortere uvedkommende, udefrakommende læsere fra?
Man kan diskutere, om det er formålet. Den tidligere regering havde en erklæring om, at hvis du gik til indfødsretsprøve, så var du integreret. Det var ikke nødvendigvis et skridt på vej mod at blive mere integreret, det skulle bare dokumentere, at du var blevet integreret. Den nuværende regering har et anderledes synspunkt, nemlig at prøven er en del af en proces mod at blive integreret. Hvis prøven er ren dokumentation for tilendebragt integration, kan jeg ikke se formålet med at have et didaktisk materiale, for hele formålet med didaktikken er jo at hjælpe nogen på vej.
Hm. Det er jo en fast tradition i aviserne at tage fat i de spørgsmål, der stilles til prøven og spørge læserne ‘kan du bestå indfødsretsprøven og være rigtig dansker?’. Men problemet med at beskæftige sig med et læremateriale som Danmark før og nu, er for det første, at det ikke er skrevet til en dansk læser, da vi jo ikke skal tage en indfødsretsprøve. Og for det andet er det heller ikke særlig sexet: Selve prøven er en langt ‘nemmere’ forside end det materiale der ligger bag – ligesom pensum til folkeskolens afgangsprøve heller ikke trækker de store overskrifter.
Så det er noget med, at ‘pensum til danskerprøve er hat og briller’?
Det kunne godt være noget med ‘pensum’.
‘Danskhedspensum fejler fatalt’
En lille allitteration, ha ha.
Hvad med ‘Så klaphatten passer? Nydanskere skrues ned i stramtsiddende narrativ i danskhedstest’?
‘Fortælling’ lyder bedre end narrativ.
chz@adm.ku.dk