Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

»Jeg siger altid, at hvis du gerne vil have allermest indflydelse på din uddannelse, skal du sidde i studienævnet«

Univalg 2020 — De er med til at bestemme, hvilke fag, du skal have, og hvornår. De behandler dine dispensationsansøgninger, læser dine evalueringer og skaffer dig nye borde. Uniavisen har talt med fire studerende, der sidder i et studienævn.

Snart skal hele Københavns Universitet til de digitale valgurner og stemme om, hvilke studerende der skal være med til at forme Københavns Universitet.

Men der er også masser af indflydelse at hente lokalt på studierne, i studienævnene. Vi har mødt fire studerende, der er aktive i hver sit studienævn.

Kristoffer Johannes Schmidt-Hansen er næstformand i Studienævnet for Teologi, og han bruger mange af døgnets timer på at snakke med sine medstuderende og sidde til møder med universitetets ansatte.

»Man tænker ikke nødvendigvis så meget over det i hverdagen, men der sidder rigtig mange studerende og gør et stort stykke arbejde for at repræsentere deres medstuderende. Der er på den ene side et rugbrødarbejde i at gå til møder, sidde i udvalg og repræsentere vores bagland. På den anden side er det et kirsebærarbejde, hvor vi kan sætte konkrete sager på dagsordenen.«

Nu står bordene der

Både store og små sager skal behandles i studienævnet. Og somme tider kræver det vedholdenhed at få resultater, siger han:

»Vi har for eksempel lige siden 2018 på næsten alle dialogmøderne med dekanen og fakultetsdirektøren sagt, at vi ønskede nogle nye borde og bænke på udendørsarealerne. Nu står de der.«

Studieordningen blev for nyligt revideret, efter et større stykke arbejde af Studienævnet. Her blev byttet rundt på rækkefølgen af nogle sprogfag. Det » gør det lettere for førsteårsstuderende«, siger Kristoffer Johannes Schmidt-Hansen.

En stor del af arbejdet drejer sig om at tale med de medstuderende.

»Det er utrolig vigtigt, at de studerende er godt organiseret i fag- og fakultetsråd. Dels for at vi studerende selv kan sætte emner og sager på dagsordenen. Dels for vi kan stå klar, så ledelse og undervisere har nogle studenterrepræsentanter at spørge og sparre med. I de tilfælde hvor ledelsen glemmer at spørge om de studerendes holdning – og det sker jo desværre lidt for ofte nogle steder på KU – er det helt afgørende, at vi studerende er organiseret i fag- og fakultetsråd og gør opmærksom på, at vi skal inddrages i beslutningsprocesserne.«

Men det er ikke alt der kan klares rundt om mødebordet. Nogle gange skal man videre omkring, hvis der skal skred i tingene. Tabernaklet – studentercafeen på Teologi – blev indrettet af de studerende for omkring 16.000 kroner fra fakultetsledelsen, samt for penge, der kom ind, fordi de studerende søgte 10.000 kroner i fondsmidler.

»Vi har også holdt en workshop – og kommer til at afholde en mere – med nogle af de typiske aftagere af teologiske kandidater. Det har resulteret i at der kommer en portal for studie- og frivilligjob samt praktik i regi af Folkekirken og Kristeligt Dagblad,« siger Kristoffer Johannes Schmidt-Hansen.

Tæt på beslutningerne

Når man sidder med ved beslutningsbordet, er der den klare fordel, at man også har adgang til ledelsen.

Det fortæller Emma Chammon. Hun læser religion og er næstformand i studienævnet på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier. For halvandet år siden tog faggruppen på Religion en beslutning om at bytte rundt på to moduler på bacheloren i religionsvidenskab. Det var praktisk for administrationen at bytte rundt, men for de studerende en virkelig dårlig ide.

»Det ville give et helt skævt forløb. Det første semester ville pludselig være meget teoretisk og kedeligt, og det andet ville blive alt for hårdt,« siger Emma Chammon.

Hun tænkte, at den sag nok var afgjort, men besluttede sig alligevel for lige at nævne det i kaffepausen til et møde.

»Altså ikke på sådan en ’det skal der gøres noget ved med det samme’-måde, men mere uformelt for at sige, at det kunne de måske godt lige have snakket med os studerende om. Så kom de faktisk to møder senere og sagde, at de havde ændret det tilbage, fordi jeg havde opfordret dem til det.«

Emma Chammon ved godt, at det måske ikke betyder så meget for vildt mange, at der bliver byttet om på to moduler. Men det betyder rigtig meget for få, siger hun.

»Det lyder som en lille ting, men det betyder vildt meget for de studerende. Vi har i forvejen et stort frafald på studiet, og jeg var bange for, at det kun ville gøre det værre.«

Aktivisme er somme tider vejen frem

Nogle gange skal der skrappere midler til end en uformel snak, hvis man vil høres som studerende.

Kevin H. Olesen har siddet i Studienævnet for Statskundskab i tre år. Han er samtidig valgt som den kommende forperson for Studenterrådet, og han siger at arbejdet sommetider kræver, at man virkelig insisterer.

Derfor var han også med, da en gruppe studerende fra HUMrådet besatte ledelsesgangen i over en måned i vinteren 2019. Som resultat heraf blev planer om fagsammenlægninger og obligatoriske fælles valgfag fjernet.

»I løbet af hele blokaden var der både op- og nedture afhængig af hvordan det gik. Om det så ud til at gå godt eller ej. Lige da det lykkedes til allersidst og der blev skrevet under på aftalen, var der jo kæmpe fest. Der var eufori. Den helt store eufori.«

Heldigvis har Kevin H. Olesen også eksempler på et godt samarbejde med ledelsen. For eksempel da han sad med i en arbejdsgruppe i Studienævnet om den bordløse undervisning: »Her blev der lyttet. Det bedste argument vandt.«

Dårlig stemning til julearrangementet

En gang imellem er der sammenstød mellem de studerende og de ansatte i studienævnene. Det kender Sandy Lindholm til. Hun har siddet i studienævnet for de Farmaceutiske Videnskaber i fire år og været næstformand i to et halvt.

I 2018 begyndte studienævnet at diskutere, om den ene af de to faglinjer, de farma-studerende kunne vælge at skrive bachelorprojekt inden for, skulle nedlægges. Nogle af de ansatte og ledelsen syntes ikke, at de studerende fik de rette kompetencer her, men mange studerende var glade for linjen. Medlemmerne i nævnet plejede at hygge sig sammen, men der var kronisk dårlig stemning til de møder, hvor uenigheden kom op, siger hun.

»Vi brugte et helt år på det, før vi blev enige om ikke at være enige og stemme om det. Det er næsten tyve år siden, det var nødvendigt at stemme om en beslutning i vores studienævn, så det var ret dramatisk. Vores formand hentydede faktisk til, at hun ville gå af som formand, hvis hun ikke kunne skabe enighed,« siger Sandy Lindholm.

De studerende i nævnet samlede sig og valgte at stemme for, at fagretningen blev bevaret.

»Studerende er aldrig interesseret i at få færre valgmuligheder. Det var vores udgangspunkt, at der stadig skulle være noget at vælge imellem.«

Den dag de skulle stemme, endte de alligevel med et kompromis. I dag kan man stadig vælge fagretningen men supplere med et kursus, der skal give de kompetencer, de ansatte mente, at de studerende ville komme til at mangle. Det tog et par måneder, før stemningen var god igen, siger Sandy Lindholm.

»Der var arrangeret julehygge efter afstemningen, men folk gik ret tidligt hjem.«

Hun ser episoden som et bevis på, at det kan betale sig for studerende at stå på sin ret til at have noget at skulle have sagt.

»Jeg siger altid, at hvis du gerne vil have allermest indflydelse på din uddannelse, så skal du sidde i studienævnet.«

Seneste