Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Jeg var 43.000 kroner fattigere end antaget efter et opkald til SU-kontoret

Kommentar — SU-reglerne spænder økonomisk ben for studerende, der tog sabbatår, når de vil forlænge deres bachelor. Det lærte jeg på den hårde måde, og jeg ved, at jeg ikke er den eneste.

»Og det kan jeg bare gøre?« spurgte jeg hos studievejledningen i november 2018.

Jeg fik at vide, at jeg havde frit råderum, så længe jeg havde 45 beståede ECTS-point årligt. Jeg havde fundet en praktikplads, som ville resultere i en masse omrokering af mine semestre og dermed forlænge min bachelor med et syvende semester.

Eneste problem: Jeg kommer til at tage det semester uden SU.

Jeg bliver bachelor seks et halvt år efter min studentereksamen. Tre sabbatår gik med backpackertur, højskoleophold, en flytning til København og masser af timer i et service-job, før jeg startede på min bachelor i europæisk etnologi i september 2017.

Den kvikke læser vil lægge mærke til, at jeg altså overskred fremdriftsreformens 2-årsregel, som jeg bare troede betød, at jeg på ikke kunne gange mit snit fra gymnasiet op med 1,08 (en regel som er blevet afskaffet igen i 2019). Men der tog jeg fejl.

Hurtigere, hurtigere

Fremdriftsreformen består af to love fra december 2013, der trådte i kraft året efter. Ifølge Folketingets hjemmeside gik reformen ud på »at fremme uddannelsen af den kommende arbejdsstyrke og styrke det uddannelsessystem og samtidig forbedre dansk økonomi på sigt, herunder konkurrenceevne og jobskabelse.«

Jaså. Der står også, at det er hensigten at få studerende ind på uddannelserne tidligere, og derfor skal studerende, der er startet inden for to år efter deres studentereksamen »præmieres« med SU-betalinger, der kan strække sig op til 12 måneder efter den normerede studietid.

DEBAT

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.

Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.

Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.

Jeg prøver at forklare regnestykket. Alle studerende på en videregående uddannelse har 70 SU-klip til rådighed – altså SU til fem år og 10 måneder (seks studieår eller 12 semestre). Det ved de fleste nok godt.

Flyver du lige igennem din bachelor samt kandidat, har du sammenlagt brugt fem studieår, altså 58 SU-klip. Så det ligner umiddelbart, du har et råderum på 12 måneders SU til at forlænge din uddannelse med. I 2015 viste en opgørelse, at 37 procent af alle studerende havde gjort brug af samtlige klip.

Men læser man lige lidt nærmere, viser det sig, at der ikke er mulighed for udvidet støttetid for studerende med mere end to sabbatår, så er der seks semestre med SU til bacheloren, ikke mere.

Jeg er som sådan ikke overrasket over tiltaget, men jeg er overrasket over, at studievejledningen dengang i 2018 ikke sagde til mig, at jeg nok lige skulle ringe til SU-kontoret, inden jeg lagde hele min studieplan om. Men eftersom studievejledningen og SU-kontoret er to adskilte institutioner, må disse to ikke vejlede om hinanden.

LÆS OGSÅ: Top 3: Her er de SU-fælder, studerende oftest falder i

Jeg møder andre i samme situation

Nu har jeg et semester i sigte, hvor jeg skal skrive min bachelor og arbejde nok ved siden af til at betale husleje, og hvad der ellers følger med af udgifter som studerende. Og jeg ved, at jeg ikke er den eneste.

Indtil videre har jeg ikke mødt nogen i samme situation som mig, der kendt til reglen, der begrænser SU’en til studerende, der ventede for længe med at gå i gang. Alene på europæisk etnologi (en årgang på omkring de 30) har jeg snakket med to andre, der sidder i samme økonomiske suppedas som jeg selv.

Fortrudt?

Efter at have vendt mit nye økonomiske problem med veninder, kolleger og andre, jeg har kunnet få til at lytte, bliver jeg spurgt, om jeg så fortryder at have lagt min uddannelse om. Hm. Jeg fortryder ikke forlængelsen af min bachelor (som jeg synes, at alle studerende skal have mulighed for), men jeg tror måske ikke, at jeg havde valgt den her vej, hvis jeg havde fået at vide, hvordan slutningen ville se ud.

Det er ærgerligt, fordi bacheloren er dér, hvor du lukkes ind i det store virvar som universitetsverdenen udgør. Det er jo her, du skal finde dit akademiske udgangspunkt og dine særegne styrker og interesser, så jeg kan ikke forstå, at der bliver spændt ben for os på denne del af uddannelsen.

Når det så er sagt, har min omlægning fået mig igennem tre år (indtil videre) på universitetet, hvor jeg gennem et praktikophold og et efterfølgende udvekslingsophold har fået mere erfaring, end det havde givet at glo ned i bøgerne seks semestre i træk.

Det har nok i sidste ende givet mig noget, der er mere værd, end de 43.000 kroner jeg skal finde selv, mens jeg studerer i de næste syv måneder.

Seneste