Jino læser statskundskab, men har meget lang vej til statsborgerskab

Selv om Jino Victoria Doabi er opvokset i Danmark og læser på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, er hun ikke kvalificeret til at søge om statsborgerskab ifølge dansk lovgivning.

Politik er Jino Victoria Doabis store interesse, og hun siger, at det får hende til at føle sig som »andenrangsborger,« at hun ikke kan stemme til folketingsvalg.

Først når Jino Victoria Doabi har arbejdet i 30 timer om ugen i 3,5 år kan hun søge om permanent opholdstilladelse og dernæst dansk statsborgerskab.

I det regnskab tæller uddannelse vel at mærke ikke med som arbejde.

Dansk pligt

Men her er den danske udlændingelovgivning i strid med menneskerettighederne. Det skriver Institut for Menneskerettigheder i en ny rapport, der udkommer mandag 8. februar. Ifølge rapporten har Danmark pligt til at gøre det lettere for personer som er født eller opvokset i Danmark, at få statsborgerskab.

Den svære vej til dansk statsborgerskab strider mod de forpligtelser, som Danmark har ifølge menneskerettighederne

Institut for Menneskerettigheder

»Den svære vej til dansk statsborgerskab strider mod de forpligtelser, som Danmark har ifølge menneskerettighederne. De tilsiger nemlig, at der skal være lettere adgang til statsborgerskab for personer, der er født og/eller opvokset i et land,« skriver Institut for Menneskerettigheder.

For Jino Victoria Doabi har det lange udsigter, fortæller hun.

»Om tre år er jeg kandidat i statskundskab. Så skal jeg have et fuldtidsjob i 3,5 år, og først derefter kan jeg søge om permanent opholdstilladelse. Det tager 1,5 år før man får svar. Så skal jeg vente et år, før jeg kan søge om dansk statsborgerskab. Når jeg har søgt om statsborgerskab, skal jeg vente to-tre år, før jeg får svar. Det vil sige, at jeg først kan blive dansk statsborger om 10-12 år,« siger hun.

Da Jino Victoria Doabi var fem år gammel, flygtede hun med sin familie fra det kurdiske område i Iran. Da de kom til Danmark i 2003, kom Jino og hendes lillebror hurtigt i folkeskole, hvor de lærte dansk og fik danske venner.

I dag har Jino sin dagligdag på Københavns Universitets Center for Sundhed og Samfund – bortset fra at hun, ligesom sine medstuderende, er hjemsendt på grund af coronanedlukningen. Hun siger, at hvis hun havde fået et ufaglært arbejde i stedet for at begynde på en lang videregående uddannelse, ville hendes situation være bedre:

»Jeg kunne også have valgt at blive rengøringsdame. Jeg elsker jo at gøre rent,« siger hun for sarkastisk at pege på det ulogiske i lovgivningen.

Politikere splittede

Jino Victoria Doabi, der selv ønsker sig en karriere som politiker for Radikale Venstre, har flere gange været i dialog med folketingspolitikere, men reglerne består.

»Når jeg nævner det her for politikere både på højre- og venstrefløjen, kan de jo godt se, at det er irrationelt,« siger hun.

Kravet om 3,5 års fuldtidsarbejde – det såkaldte beskæftigelseskrav – bliver dog forsvaret af udlændinge- og integrationsminister Matias Tesfaye, Socialdemokratiet:

»Når vi stiller krav om beskæftigelse for opnåelse af permanent opholdstilladelse, er det fordi, vi finder det rimeligt at reservere permanent opholdstilladelse til dem, der har bidraget til samfundet gennem nogle års arbejde,« skrev Matias Tesfaye til Folketinget den 24. november, som svar på et spørgsmål fra et folketingsmedlem.

Jino Victoria Doabi siger, at hun ikke forstår, hvorfor uddannelse ikke tæller med som et bidrag til samfundet.

Vi, der bidrager til samfundet ved at uddanne os, bliver ikke betragtet som et bidrag men en udgift.

Jino Victoria Doabi, statskundskabsstuderende

»Vi, der bidrager til samfundet ved at uddanne os, bliver ikke betragtet som et bidrag, men som en udgift. Uddannelse er ellers noget vi er blevet opfordret til, da vi kom til Danmark,« siger Jino Victoria Doabi.

Hendes parti, Radikale Venstre, stillede den 30. oktober som beslutningsforslag, at »medregne fuldtidsstudium ved opgørelse af beskæftigelseskravet for tidsubegrænset ophold (permanent opholdstilladelse, red.).« Det ville gøre det muligt for Jino Victoria Doabi at søge permanent opholdstilladelse og senere dansk statsborgerskab, mens hun studerede.

Beslutningsforslaget skal til andenbehandling i Folketinget den 23. februar.

Unødigt komplicerede regler

Beskæftigelseskravet er ikke det eneste, man som ansøger skal leve op til, for at få permanent opholdstilladelse og dansk statsborgerskab. De mange regler er svære at finde rundt i for ansøgerne.

»Informanterne har svært ved at vurdere, hvad kravene til statsborgerskabet omfatter, og hvordan de skal leve op til dem,« skriver Institut for Menneskerettigheder.

Det er eksempelvis et krav, at man ikke må have en offentlig eller privat gæld på mere end 3.000 kroner. Dette gælder også skattegæld. »Selv om de gør, hvad de kan for at indtaste alt korrekt, frygter de at få et ‘skattesmæk’, som de ikke kan betale, og dermed få deres ansøgning om statsborgerskab afvist,« står der i rapporten.

Det har været en meget svær rapport at skrive, fordi reglerne er så komplicerede.

Maria Ventegodt, jurist ved Institut for Menneskerettigheder

Andre gange er det omfattende krav om dokumentation og manglende fleksibilitet, der spænder ben for ansøgerne. Rapporten beskriver, hvordan en ung mand fik afslag på sin ansøgning, fordi han glemte at sende sit afgangsbevis for 9. klasse med:

»Han fik sin ansøgning om permanent ophold afvist som 18-årig, fordi han havde glemt at sende sit afgangsbevis fra niende klasse ind. Da han fik sendt det manglende dokument ind, kunne han ikke længere få permanent ophold igennem den særlige ordning for de 18-19-årige og skulle derfor leve op til de almindelige krav.«

Maria Ventegodt, der er ansvarlig for rapporten og jurist med ph.d. i menneskerettigheder og ligebehandling, siger, at »det har været en meget svær rapport at skrive, fordi reglerne er så komplicerede.«

Andenrangsborger

At få statsborgerskab er også et tilsagn fra staten om, at man er et del af det danske fællesskab.

»Når en person får statsborgerskab, kan det betragtes som et tilsagn fra samfundet og staten til vedkommende om, at han eller hun er en del af det nationale fællesskab,« hedder det i rapporten med en henvisning til forskning i betydningen af statsborgerskab for immigranter.

Ifølge Institut for Menneskerettigheder er de mange regler »fremmedgørende og ekskluderende« for immigranter.

Det samme siger Jino Victoria Doabi:

»Når man ikke kan stemme til et folketingsvalg, så er man dømt som andenrangsborger.«

Danmark skiller sig ud fra andre nordiske lande

Den danske statsborgerskabslovgivning blev strammet i 2004 for ikke-nordiske ansøgere. Forskelsbehandlingen bliver kritiseret af Institut for Menneskerettigheder, der sammenligner med forholdene i de øvrige nordiske lande.

»I ingen af landene [Norge, Sverige, Finland og Island, red.] forskelsbehandles unge udlændinge, der er født og/eller opvokset i landet, på grundlag af om de har nordisk statsborgerskab eller ej,« skriver Institut for Menneskerettigheder.

»Formålet med vores undersøgelse er […] at belyse konsekvenserne af en lovgivning og lovgivningsproces, som Institut for Menneskerettigheder gentagne gange har påpeget, ikke lever op til kravene i EKS (Den Europæiske Konvention om Statsborgerret, red.), og som unge, der er opvokset her i landet, gennem årene har kritiseret som ekskluderende og fremmedgørende,« står der.

»Det er ikke løst ved at uddannelse tæller med i beskæftigelseskravet. Det er stadig benhårdt, og det er svært at opnå permanent opholdstilladelse,« siger Jino Victoria Doabi.