Jonas Bülow-Olsen har et anderledes studiejob. Han er fodbolddommer

Stjernespilleren fra Bagsværds U14-hold tager et langt træk mod baglinjen og bliver kantet af en forsvarsspiller, så han falder i straffesparksfeltet, nok en anelse for let. Han er ikke færdig med at rulle rundt i grænset, da en sortklædt skikkelse standser i udkanten af feltet og råber »INGENTING!«, mens han bevæger sine arme ud til hver sin side. Hans fløjte er tavs.

Spilleren med nummer 15 på ryggen rejser sig og skuler mod dommeren, inden han lunter i retning af eget mål, nu med grønne aftryk på shortsene.

Da han et minut senere får tildelt et indkast, mumler han »tak, mand,« stadig fortørnet over det manglende straffespark.

Bagsværd BK møder hjemmeholdet Kastrup på en råkold fodboldbane, så langt ude på Amager, at en brummen fra Øresundsmotorvejen blæser ind over grønsværen, kun afløst af brølende motorer fra lufthavnens fly.

Forældre skutter sig under huer og halstørklæder og ser deres børn spæne rundt efter kuglen, på en måde der indikerer, at de endnu er for unge til helt at føre en sammenhængende taktik ud i livet.

Manden med fløjten ser dog professionel ud. Han er klædt i et sort Diadora-outfit – sådan et, man kender fra Superliga-kampe – og hvad end der er målspark, fordel, indkast, frispark eller offside, leverer han sine kendelser med en autoritet, der får ham til at ligne en dommer med international erfaring, på afveje i en kaotisk ungdomskamp.

Det er han dog ikke. Til daglig studerer han økonomi på Københavns Universitet, men hvor andre studerende skynder sig at sikre sig fagrelevante studiejob, dømmer Jonas Bülow-Olsen fodboldkampe i sin fritid.

Jeg lærer meget om ledelse ved at dømme fodboldkampe, og det er noget, jeg bruger på mit cv også.

Det gør han, fordi det er et frirum, siger han. En måde at få motion på og lade tankerne fare væk fra økonomiske modeller og tunge bøger.

Men det er ikke kun for sjov.

»Jeg tror også, at det er vigtigt, at man har erfaringer fra andre steder end studiet, når man kommer ud i erhvervslivet, eller hvor man nu ender. Jeg lærer meget om ledelse ved at dømme fodboldkampe, og det er noget, jeg bruger på mit cv også,« siger Jonas Bülow-Olsen.

»Jeg tror, de fleste arbejdsgivere vil sætte pris på, at jeg har erfaring med at løse svære ledelsesmæssige opgaver.«

Den var kraftedeme ikke ude!

For eksempel har han lært en hel del om, hvordan man håndterer ophidsede mænd.

For nogle uger siden dømte han en veterankamp, hvor brovtende midaldrende fodboldgutter for i flint, nærmest hver gang Jonas Bülow-Olsen blæste i fløjten.

Ej dommer, den var kraftedeme ikke ude, råbte de, når et indkast gik til modstanderholdet.

»Det bliver nærmest som at sidde på et 2. divisionsstadion med fans, der har fået nogle øl. Så skal man lige sætte sig i karakter og få dæmpet dem lidt. Det synes jeg, at jeg er blevet bedre til, i takt med at jeg har fået flere seniorkampe,« siger Jonas Bülow-Olsen.

Andre gange er matchet der bare ikke, som han siger.

Som tidligere på sæsonen, da han dømte en U17-kamp og startede med at give hjemmeholdet et forkert straffespark. Resten af kampen var han skydeskive for en kaskade af tvære kommentarer fra sidelinjen, og midt i anden halvleg måtte han kigge på sit ur for at se, om kampen da ikke snart var slut.

Også sådan nogle oplevelser, kan man dog lære af, siger han.

»Hvis det er gået dårligt, kan man komme hjem og tænke: Hold da kæft en omgang. Men jeg sørger for at vende det til noget positivt og sige til mig selv, at det ikke skal ske igen. Så er jeg ekstra opsat på at gøre det godt til næste kamp.«

Lammetæv

Det går mere roligt for sig denne eftermiddag i Kastrup.

Gæsterne fra Bagsværd BK tromler hjemmebaneholdet uden nåde, og Jonas Bülow-Olsen må gang på gang hive en hvid lap op af brystlommen for at notere stillingen. Det sidste, han skriver, er 0-9.

Kastrups træner, iført hue, gule fodboldsko og vinterjakke, ligner en mand, der tidligt har set skriften på væggen, og opgiver at hundse med de 14-årige knægte, der ikke aner deres levende råd inden for kridtstregerne. Han lader ikke sin frustration løbe af med sig og henvender sig kun til Jonas Bülow-Olsen, når han vil skifte ud.

»Dommer, næste gang!«

»Jaaaa!« råber dommeren med ryggen til trænerbænken.

Det bliver kun til et par frustrerede indvendinger fra Kastrups forsvarsspillere – nummer 4 klager over, at en Bagsværd-dreng går ind i dueller med støvleknopperne forrest – men ellers er det en stille dag på grønsværen for manden med fløjten.

Værst i eksamensperioder

Jonas Bülow-Olsen havde en drøm om at blive professionel fodboldspiller, men da han blev sorteret fra på Næstveds U19-hold, vidste han, at talentet ikke rakte. Så han blev dommer i stedet for, og det har han altså holdt fast i, også efter han er begyndt at gå til forelæsninger på Københavns Universitet.

»Jeg har altid elsket at spille fodbold for at afkoble fra hverdagen, og det samme gør sig gældende, når jeg dømmer. Jeg får motion, og jeg kommer ud og møder en masse mennesker fra forskellige sociale lag, som jeg ikke nødvendigvis ser i boblen på universitetet. Om det så er i Hvidovre eller i Gentofte, kampen finder sted.«

Det er værst i eksamensperioderne, siger Jonas Bülow-Olsen. I de januar- og junidage, hvor studerende er tvunget til at bruge de fleste vågne timer på læsesale, kan der pludselig være langt til en Serie 6-kamp i Kastrup.

Omvendt, siger han, kan det også i de perioder være tiltrængt at få blæst ilt til hjernen langt væk fra pensum.

Spørgsmålet er, om han stadig ville have overskud til at dømme fodboldkampe, hvis han fik et af de fagrelevante studiejob, som de fleste af hans medstuderende går efter – sådan et, der gerne løber op i 15 til 20 timers arbejde om ugen?

»Jeg ville være i tvivl, om det er der, filmen knækker. Det er mange timer, hvis man også skal have studiet ved siden af.«

Prøver du at få et mere fagrelevant studiejob?

»Ja, det har jeg tænkt, at jeg gerne vil have, men jeg har prøvet at søge dem, der ligger på ti timer om ugen. Så ville jeg nemlig stadig have tid til det her,« siger han og kigger over mod fodboldbanen.

Det næste, han skal beslutte sig for, er, om han vil satse på at blive hoveddommer i de professionelle rækker, eller om han vil tage den lidt kortere rute til linjedommertjansen. Hvis altså han bliver ved med at have tid til det.

»Jeg ville i hvert fald være ked af at miste det,« siger Jonas Bülow-Olsen.