Jurastuderende må rette egne opgaver

Berigtigelse fra Universitetsavisen om denne artikel

Forkerte oplysninger om jurastudiet

Det er ikke korrekt at »Jurastuderende må rette egne opgaver«, som det ellers fremgik af en artikel i Universitetsavisen nummer 6 (denne artikel, red.). Ifølge artiklen havde bachelorstuderende Kathrine Wibe vakt berettiget opsigt på en stor DI/AC-konference om den faldende kvalitet af universitetsuddannelser ved at berette om hvordan hun og hendes medstuderende på jurastudiet ofte oplevede at undervisning blev aflyst, at der ikke var stole nok til alle og at undervisere bad dem om selv at rette deres øvelsesopgaver. I faget ejendomsret havde de studerende således fået at vide at de kun kunne få rettet »en øvelsesopgave i løbet af året på grund af besparelser,« hed det i artiklen.

Ved nærmere eftertanke, og efter at have stiftet bekendtskab med studieleder Mette Hartlevs kontante afvisning af påstanden om at der i faget ejendomsret eller noget andet fag skulle være sparet på retningen af øvelsesopgaver, blev Kathrine Wibe imidlertid usikker på om hun havde husket rigtigt hvad angår antallet af øvelsesopgaver. Ifølge undervisningsplanerne i det pågældende fag har hun således haft mulighed for at aflevere tre øvelsesopgaver og en prøveeksamen hvilket understøtter studielederens udtalelser i artiklen. Desværre fremgik denne oplysning ikke af artiklen selv om Kathrine Wibe inden deadline havde gjort opmærksom herpå i en mail.

Oplysningen er så vigtig at den burde have givet anledning til en anden vinkling, overskrift og forsidehenvísning hvilket studieleder Mette Hartlev også har gjort gældende i en klage til Bladudvalget. Bladudvalget finder klagen berettiget, men vil dog ikke godtage den supplerende påstand om at redaktionen »bevidst har tilstræbt at give et groft fordrejet indtryk af forholdene på det juridiske studium.« Redaktionen har erkendt fejlen og beklager at have viderebragt fejlagtige oplysninger.
Richard Bisgaard, ansvarshavende redaktør, Universitetsavisen, 27. august 2009
Rjb@adm.ku.dk

Artiklen:

Det kræver selvdisciplin og spidse albuer at læse jura på Københavns Universitet (KU). I nogle fag på bachelordelen lyder beskeden fra underviseren nemlig at de studerende selv må rette deres øvelsesopgaver. Tilmed er der heller ikke altid siddepladser til alle der er tilmeldt et hold, og de studerende oplever at undervisningen bliver aflyst uden at de kan få erstatningstimer på grund af besparelser.

Det fortalte Kathrine Wibe, der blev bachelor i januar i år, på en konference om den faldende kvalitet af universitetsuddannelserne arrangeret af Akademikernes Centralorganisation og Dansk Industri.

»Vi fik blandt at vide i faget ejendomsret at vi kun kunne få rettet en øvelsesopgave i løbet af året på grund af besparelser. Det er stærkt demotiverende, det er mit indtryk at de færreste laver opgaverne når de ved at de alligevel ikke bliver rettet,« siger hun.

Kathrine Wibe synes det er rimeligt at kræve at de studerende er modne og ansvarlige, men at forvente at folk først laver opgaverne og derefter selv retter dem, er at gå for vidt. Hun mener at det uundgåeligt vil få konsekvenser for kvaliteten af uddannelsen.

»Det handler ikke kun om at have styr på fakta, men også om at blive skolet i at skrive på en bestemt juridisk måde. Derfor er det ekstremt vigtigt at få en tilbagemelding fra en underviser. Det er jo også en træning i at gå til eksamen at lave gamle eksamensopgaver (øvelsesopgaverne, red.), så jeg tror at det har betydet at nogle har fået en lavere karakter,« siger hun.

Pædagogiske grunde
Martin Birger Hjørland, studiechef på Det Juridiske Fakultet, oplyser at det er korrekt at det forekommer at de studerende selv må rette deres øvelsesopgaver, men han understreger at det ikke skyldes sparehensyn og at det kun sker i et mindre omfang. Desuden mener han ikke at det går ud over kvaliteten af undervisningen, snarere tværtimod, men henviser til studielederen da han kun har det administrative ansvar for tilrettelæggelsen af undervisningen.

Studieleder Mette Hartlev afviser blankt at der i faget ejendomsret kun skulle være blevet rettet en enkelt opgave i løbet af et studieår. Ifølge studielederen er der blevet rettet fire til fem øvelsesopgaver i forbindelse med den ordinære undervisning.

»Dette svarer til gennemsnittet på den juridiske bacheloruddannelse hvor cirka 25 procent af de direkte udgifter til undervisningen anvendes til at rette øvelsesopgaver. Retning af øvelsesopgaver har således en høj prioritet,« siger Mette Hartlev.

Hun oplyser videre at det i visse andre fag på den juridiske bachelor- og kandidatuddannelse indgår som et led i det pædagogiske oplæg at de studerende kommenterer mundtlige og skriftlige oplæg eller retter hinandens opgaver. Hun afviser at det går ud over kvaliteten.
»Det er min egen erfaring at det giver de studerende et vældig fint læringsudbytte ligesom det giver dem nogle af de kompetencer som det er studiets formål at bibringe dem, og som det forventes at de mestrer som færdige kandidater på det juridiske arbejdsmarked,« siger studielederen.

Kathrine Wibe fastholder at hun ikke har haft mulighed for at aflevere fire-fem øvelsesopgaver i faget.

»Jeg er helt enig i at det er fornuftigt at kommentere hinandens opgaver og oplæg, men jeg har bare aldrig oplevet at det er noget folk gør eller er blevet opfordret til af underviseren. I hvert fald ikke på bachelordelen. Det er som regel de samme ting som vi studerende ikke forstår eller er i tvivl om, og så er det jo netop man har brug for en tilbagemelding fra en underviser som ved hvad der er rigtigt,« siger hun.

Lider under pladsmangel
Kathrine Wibe fortalte også på konferencen at der var kamp om pladserne ved holdundervisningen blandt andet i faget strafferet. 30 studerende var indskrevet, og der var 25 pladser i undervisningslokalet.

»Problemet er altid størst i starten af semestret. En del dropper jo at komme til undervisningen når de opdager at de risikerer at måtte stå op,« konstaterer hun tørt.
Martin Birger Hjørland erkender at der er problemer omkring studiestart da fakultetet har for få og for små lokaler.

»Det har ikke været tilfredsstillende, men det er ikke et problem vi kan løse med et snuptag da vi ikke bare kan fremtrylle nye bygninger,« siger han.

Ifølge Martin Birger Hjørland bliver pladsproblemerne løst efter sommerferien når Økonomi flytter fra indre by til Center for Sundhed og Samfund på det tidligere kommunehospital. Det Juridiske Fakultet skal selv efter planen flytte til Amager når KUA2 sandsynligvis står klar i slutningen af 2011 eller begyndelsen af 2012.

Utilfredse studerende
Mattias Jørgensen, formand for Studenterrådet på KU, kan ikke kommentere de konkrete forhold på Jura, men han fortæller at mange studerende er utilfredse med kvaliteten af undervisningen på KU.

Studenterrådet får ofte henvendelser fra frustrerede studerende fra blandt andet Humaniora der klager over at have helt ned til fire ugentlige undervisningstimer, alt for store hold, dårlig vejledning, undervisere med nedsat forberedelsestid, og at undervisningen ofte varetages af midlertidigt ansatte der ikke forsker.

»Det er svært at se i dagligdagen at der skulle være tale om forskningsbaseret undervisning på universitetet. Selv når det er en forsker der underviser, oplever vi at der ikke er tid til at inddrage nye forskningsresultater,« siger Mattias Jørgensen.

Han mener at den faldende kvalitet dybest set er et spørgsmål om at staten giver universiteterne for få ressourcer til uddannelse, og han henviser til at det såkaldte uddannelsestaxameter er faldet med 15 procent siden 1994. Det er det beløb universiteterne får for hver studerende der består eksamen. Eksamenerne tælles sammen og opgøres i studenterårsværk (STÅ) som danner det endelige grundlag for størrelsen af bevillingen fra staten.

Studenterrådsformanden mener ligesom Danske Studerendes Fællesråd at taxametret skal hæves med 25 procent.

clba@adm.ku.dk