Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Kære studerende, der skal til første eksamen på uni: Ro på

Klumme — Efter eksamen: Spørg ikke til dine medstuderendes karakter. Vis interesse for deres oplevelse af eksamen og ikke for tallet, skriver ugens klummeskriver fra Studenterrådet.

TIDEN PÅ ÅRET er kommet, hvor alle de nye studerende med semesterstruktur på Københavns Universitet skal til eksamen. Selv om alle der er startet på universitetet, har prøvet at gå til eksamen et hav af gange, kan presset stadig mærkes.

DE FLESTE KAN GENKENDE følelsen af at træde ind i et lille lokale, hvor underviser og censor sidder klar med sedler eller et par spillekort, hvorefter man skal trække et nummer som repræsenterer et spørgsmål. De fleste kan også genkende tidspresset, når man skal formulere en analyse af en tekst, man ikke er sikker på, at man har læst grundigt nok. Allerflest kender garanteret følelsen af at skulle sove, når man har læst hele dagen og drukket så meget kaffe, at man slet ikke kan falde i søvn, og man ved bare at søvn er vigtigt, men der er samtidigt få timer til at man skal op og præstere.

DESVÆRRE ER DER meget lidt af det der ændrer sig, bare fordi man er blevet voksen og er startet på universitetet. Der er desværre mange statistikker der viser, at flest studerende dropper ud af deres uddannelse lige op til eksamen. Når karakterer fylder så meget på gymnasiet, skyldes det især, at man skal bruge dem for at komme videre i systemet og få sine drømme opfyldt. Men hvorfor fylder karaktererne også så meget på universitetet?

Vi skal hjælpe hinanden med at ændre kulturen, så ingen går ned med flaget på grund af presset
*

PÅ GYMNASIET KAN en dårlig præstation få fatale konsekvenser for ens gennemsnit og videre færd i uddannelsessystemet. Men på universitetet kan jeg kun forestille mig tre mindre betydningsfulde konsekvenser en dårlig præstation kan have. Man kan måske gå hen og blive skuffet over sin præstation, og man skal lade tiden hele alle sår (selvfølgelig kun hvis man har gjort en reel indsats for at læse op). Måske finder man ud af at det konkrete kursus eller studie måske ikke lige var det man ville, og man kan skifte studie med god samvittighed, fordi man gjorde en indsats for at blive. Eller også skal man til reeksamen – og der er nærmest ingen der er blevet færdig på universitetet, uden en enkelt gang at have været til reeksamen.

MAN SKAL SE sin uddannelse som et udviklingsforløb, hvor ingen forventer at man kan det hele fra starten af. En dårlig karakter er ikke noget der forfølger en i livet, men noget man skal lære af. Eksempelvis fik jeg i min første eksamen på universitetet 02 i kurset filosofihistorie 1. Et halvt år efter var jeg oppe i filosofihistorie 2 hvor det var samme eksamensform, og denne gang fik jeg 10. Jeg havde nemlig uden at stresse for meget over det, lært af mine fejl. Det tidspunkt i ens uddannelsesforløb, hvor det første gang forventes, at man har fået styr på det at begå sig akademisk, er, når man skal skrive bachelorprojekt. Og jeg kender nærmest ingen der har fået en lav bedømmelse af bachelorprojektet.

ET STED AT STARTE hvis du vil ændre kulturen er, at lade være med at spørge ind til karakteren, når en af dine medstuderende kommer ud af eksamenslokalet efter at underviser og censor har voteret, eller når de skriftlige karakterer lige er blevet offentliggjort på KUnet. Spørg hellere om personen er glad eller tilfreds. Fordi en karakter er en meget unuanceret og reducerende repræsentation af hvordan eksamen er forløbet, men også fordi ambitionsniveauet er forskelligt for de enkelte studerende. Nogen kan være stærkt utilfredse med 7, mens andre ikke kan få armene ned. Vi skal hjælpe hinanden med at ændre kulturen, så ingen går ned med flaget på grund af presset. På universitetet har karakterer nemlig ikke de samme konsekvenser som på gymnasiet, men vi kommer for nemt til at overføre kulturen.

SÅ KÆRE STUDERENDE der skal til første eksamen universitetet: Bare tag det roligt det skal nok gå!

Seneste