Kan der være liv på Mars?

Hvad skal de 3,5 millioner kroner som du har modtaget fra Forskningsrådet for Natur og Univers, bruges til?

»Helt konkret skal pengene bruges til vores sidste øvelser inden Phoenix lander på Mars. Når landeren når Mars den 25. maj, vil vi befinde os i Tuscon i staten Arizona hvor NASA har bygget et Science Operation Center. Derfra skal vi være med til at styre de instrumenter som vi har udviklet på landeren. Til den tid skal vi have lavet mange generalprøver så vi er fuldstændig forberedte.«

Hvorfor kaldes missionen Phoenix?

»Baggrunden for projektet var at man på en kredsløbsmission i 2001 fandt ud af at der var vand i undergrunden i de polare egne på Mars. NASA besluttede at lave en mission som kunne undersøge vandet. Phoenix-missionen er opkaldt efter mytens fugl Fønix som rejste sig fra asken. Phoenix-missionen anvender nemlig en ‘genopstandelse’ af en lander som man har bygget til en mission i 2001, men som blev aflyst efter et styrt af en fuldstændig tilsvarende lander i 1999. NASA tog landeren frem igen, og har brugt de instrumenter der var lavet til den plus lidt nyt. Missionens mål er ikke at finde biologi – altså liv på Mars, men målet er at undersøge om der kan leve mikrober i det miljø vi graver i.«

Hvordan bidrager I til Phoenix-missionen?

»I december 2003 blev vi inviteret til at deltage i Phoenix-projektet af forskere fra University of Arizona. Jeg har været med til at udvikle flere instrumenter på landeren. Hjertet i det vigtigste instrument er en meget kraftig ringmagnet som kan opfange støv fra luften, og med den kan vi undersøge hvor meget af det støv som blæser rundt på Mars der ikke er magnetisk. Der er tre skiver, hver med seks magneter med seks forskellige baggrundsfarver. Hvis noget af støvet ikke er magnetisk, så vil det forhåbentlig kunne ses i et lille felt inde midt i ringen på baggrund af mindst en af disse farver. På den måde kan vi studere støvets egenskaber.«

»Udover magnet-eksperimentet anvendes ringmagneterne som hjertet i de tre radiometriske kalibreringsplader som skal bruges til at justere billederne fra missionens kamera. Kalibreringspladerne skal sikre de mest realistiske farver på billederne og skal sørge for at man kan bruge kameraets filtre til videnskabelige mineralogiske eksperimenter.«

»Vi vil ikke kun analysere Mars’ overflade. Ved hjælp af en gravemaskine vil vi også undersøge undergrunden. Vi er sikre på at der har været vand i flydende form på Mars, men vi ved ikke hvor længe det er siden. Vi ved at der er nogle steder hvor der er vand nu – i frossen form, og det skal vi grave i. Ved hjælp af vores undersøgelser af undergrunden håber vi at vi kan lære noget om klimahistorien på Mars de sidste 50.000-100.000 år – eller måske mere.«

Hvor meget af forskningen kan I lave her på Niels Bohr Instituttet, og hvor meget må I lave i USA?

»Alle de instrumenter vi fra KU leverer til missionen er bygget her på Niels Bohr Instituttet, men indsamlingen af data foregår fra Tuscon i Arizona. De første seks måneder efter landeren når Mars, er vi en lille flok forskere her fra Danmark som analyserer de indsamlede data i Tuscon. Vi har hver vores speciale, og hver vores projekt som vi skal forske i ved hjælp af vores instrumenter. Det er en fantastisk mulighed for vores unge forskere at de kan lære nogle af verdens førende forskere indenfor deres felt at kende, og så kan de gennemføre deres eget projekt på Mars sammen med disse forskere.«

Hvilken betydning håber du at jeres forskning kan få for vores viden om Mars?

»Jeg håber vi kan lære noget mere om støvets egenskaber på Mars, og at vi lærer noget om isen, vandet, undergrunden og planetens historie. Ved at studere udviklingen på Mars kan vi også fortælle noget om Jorden. Vi kan bruge Mars som et slags laboratorium for undersøgelser af klimaets udvikling. Måske kan vi kaste lys over baggrunden for den globale opvarmning på Jorden – om det er os mennesker som bidrager til opvarmningen, eller om det er en naturlig udvikling som finder sted.«

Hvad betyder jeres arbejde med Phoenix-missionen for KU?

»Det er ganske få universiteter som er repræsenteret i Phoenix-missionen. Udover os fra KU deltager kun forskere fra Århus Universitet, et par canadiske universiteter og University of Arizona. På den måde bliver KU virkelig sat på verdenskortet med denne mission til Mars.«

Morten Bo Madsen er planet-fysiker og lektor på Niels Bohr Instituttet.