Augusta Lysholm Milborg: »Jeg er ved at skide i bukserne hver gang«

»På sidste semester skulle vi til mundtlig eksamen i videnskabsteori. Jeg har aldrig følt mig så vildledt i et fag, og jeg var så meganervøs. Jeg var den sidste, der skulle op. Lige inden jeg går ind, glipper det bare fuldstændigt. Jeg kan ikke huske noget som helst. Det føles så surrealistisk, at nu sker det, jeg har frygtet i flere måneder. Jeg kan ikke bare lige trykke pause. Det er nu. Jeg havde bare øvet og øvet og øvet og kommer ind og laver mit oplæg. Da jeg er halvvejs, siger de, at nu skal jeg til at runde af. Og har kun nået halvdelen. Så derfra skøjter jeg bare igennem mine vigtigste pointer. Da de skal give mig min karakter, siger de det lidt sørgmodige i stemmen. Men jeg er bare glad for, at det gik, og tænker kun på én ting: Sommerferie!«

»Jeg er ved at skide i bukserne, hver gang jeg skal til eksamen. Jeg har egentlig aldrig nogensinde haft en dårlig oplevelse til eksamen. Det er en fuldstændig irrationel angst og ikke en egentlig frygt, for jeg har jo ikke noget at have den i. Men jeg kan godt mærke, at vi lever i en perfektionistisk tid, hvor rigtig mange går på universitetet, og hvor vi alle sammen skal maxe ud for at matche denne her superliga af akademikere.«

Hvad er dit bedste råd mod eksamensangst?

»Ta den og gi slip på den lige bagefter. Tag, hvad du kan bruge. Tænk over, hvad du synes er spændende. Prøv at lade være med at tænke så meget over, hvad lærere og eksaminatorer synes er rigtigt.«

»Når jeg skal forberede mig til eksamen, bruger jeg altid babymetoden. Den har sikkert et rigtig fint navn, men jeg kalder den bare babymetoden. Den går ud på at øve sig, som om man skulle forklare teorien og pointerne til et barn, der ikke aner, hvad det handler om. Man kan også bruge sine forældre, en ven, sin kæreste, whatever. Jeg synes, det hjælper SÅ meget, fordi det hjælper mig til at se, hvad jeg ikke forstår. For hvis du ikke kan forklare det til et barn, så forstår du det ikke godt nok selv.«

Louise Irvall: Jeg læser aldrig dagen inden eksamen

»Min værste eksamen nogensinde var fransk i gymnasiet. Man trak et emne 24 timer inden og trak også et billede derinde. Jeg har totalt fortrængt, hvad det handlede om. Men jeg havde lidt en desperat følelse af at skulle lære sproget på 24 timer. Jeg kunne slet ikke sove, og da jeg så faldt i søvn drømte jeg på fransk. Hvilket var vildt underligt. Inde til eksamen skøjtede jeg rundt i det. Det eneste, jeg rigtig kan huske, er, at de sagde, at jeg skulle slappe af og tage det roligt.«

Hvad er dit bedste råd mod eksamensangst?

»Her på jura har jeg opsat en regel for mig selv om, at jeg aldrig må læse dagen før eksamen. Der skal jeg lave noget helt andet. Det kan godt være svært at overholde, men jeg kan mærke, at det virker. Det betyder, at jeg kan sove. Og at jeg kan beholde kærligheden til mit studie. Ellers kan jeg godt lidt føle, at studiet sluger resten af min identitet, fordi det tager så meget af min tid.«

Peter Nygaard: Karakterer skal ikke styre livskvalitet

»Vi har kun haft en enkelt skriftlig eksamen, som faktisk ikke var så svær, som jeg havde frygtet. Jeg tror, jeg havde haft svært ved at placere min forventninger, fordi vores underviser en dag kom helt panisk ind i lokalet og sagde, at vi ikke måtte bekymre os, hvis vi fik 02. Han var meget pessimistisk anlagt på vores vegne. Men indtil videre synes jeg stadig, der er ret meget gymnasiestemning på vores hold. Vi tager det ret stille og roligt. Men jeg kan godt frygte, at vi bare er lykkeligt uvidende, og at nervøsiteten kommer til at tage over, når vi når 3. semester og skal til at have karakterer i nogle fag, der får betydning for hvilke studiejobs, vi kan få.«

Hvad er dit bedste råd mod eksamensangst?

»Husk, at det ikke er hvilket karakter, du får på studiet, men den karakter du er som person, der betyder noget. Dine karakterer skal ikke have lov at styre din livskvalitet.«

Sille Bursøe: Mealprep! Kopnudler er så sørgelige

»Jeg kan bedst lide de skriftlige eksaminer. Der er mere plads til at tvivle og lave fejl, fordi man har ro til at korrigere sig selv. Til gengæld kan jeg have virkelig svært ved at styre min dårlige samvittighed i månederne op til en eksamen. Lige gyldigt hvad jeg laver, så kunne jeg jo altid lige læse en artikel i stedet. Så jeg kan godt panikke ret meget i tiden op til en eksamen, og jeg har altid svært ved at sove.

Så i eksamensperioderne planlægger jeg min dag ned til mindste detalje. Time for time.

Jeg prøver så vidt muligt ikke at læse derhjemme – også selvom det betyder, at jeg må sidde på uni fra klokken 8 til 8. Men hvis man sidder her sammen med nogen og for eksempel bestiller noget mad eller tager nogle snacks med, så kan det altså ende med at blive helt hyggeligt. Så opdager man også, at de andre synes, det er lige så svært, og at de synes, at den der tekst er lige så åndssvag, som du selv synes.«

Hvad er dit bedste råd mod eksamensangst?

»Strukturer dine dage. Og mealprep! Jeg ender altid med ikke at spise ordentlig aftensmad dagen inden en eksamen, fordi jeg ikke har forberedt noget. Så bliver det bare kopnudler eller et eller andet sørgeligt.«